Når pave Frans i overmorgen lander i Egypten, er hans besøg på mange måder historisk.
Dels er det kun anden gang, at katolikkernes overhoved er på officielt besøg i det nordafrikanske land. Første gang var i 2000, hvor pave Johannes Paul II aflagde visit. Og dels falder pavebesøget kun få uger efter drabet på 44 koptere, som blev slået ihjel ved et selvmordsangreb palmesøndag, mens de var i kirke. Et angreb, som Islamisk Stat senere tog ansvaret for.
Den senere tid har man i den internationale presse hørt det synspunkt, at pave Frans burde overveje at aflyse besøget, da det ganske enkelt er for farligt for ham selv, men også for de religiøse overhoveder, han skal mødes med. Især for den koptiske pave Tawadros II, som var i menigheden i en af de angrebne kirker og dermed angiveligt et af bombemålene.
Men pave Frans har holdt fast i sin aftale og skal ud over mødet med den koptiske pave blandt andet også mødes med repræsentanter fra det egyptiske styre og storimam Ahmed al-Tayeb fra Al-Azhar-moskéen i Kairo. Og det giver mening, siger den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon:
”Besøget var jo planlagt længe inden massakren, og ved at stå fast på planen sender han et meget vigtigt signal til de kristne. Han trodser ængstelsen og viser ved sin blotte tilstedeværelse, at verden bekymrer sig om de forfulgte kristne, som jo ellers er en meget overset gruppe. Derfor er der ingen tvivl om, at hans besøg vil blive opfattet som en stor opmuntring blandt de kristne,” siger Czeslaw Kozon.
Forfølgelsen af kristne i Egypten er taget voldsomt til i de senere år med overfald, hærværk og terror flere steder i landet. Lige før jul blev 25 dræbt og 49 såret ved en bombesprængning i en koptisk kirke i Kairo under morgenmessen. Alle kristne er udsatte, men især landets koptiske kristne er i stigende fare. I februar meldte Islamisk Stat, at netop de koptiske kristne er deres ”foretrukne bytte”.
”Pave Frans vil ganske sikkert betone vigtigheden af en fortsat dialog mellem kristne og muslimer under sit besøg. Han skal netop også tale med storimamen ved moskéen i Kairo, som i kraft af sin tilknytning til Al-Azhar-universitetet er autoritativ i udlægningen af islam. Derfor er det meget vigtigt at arbejde for en gensidig forståelse netop her. Samtidig markerer mødet med storimamen også, at vi ikke skal skære alle muslimer over én kam. Selvom kristne generelt har det vanskeligt, hvor islam dominerer, så er ikke alle muslimer voldelige som Islamisk Stat,” siger Czeslaw Kozon.
Ud over bekymringen for sikkerheden under besøget, har der også været rejst forbehold over for pavens møde med repræsentanter for det egyptiske styre. Blandt andre har den tidligere chefredaktør for avisen Daily News Egypt, Rania Al Malky, i et åbent brev til paven indtrængende bedt ham om at gen-overveje sit besøg.
”Ud over den fysiske fare vil rejsen til Egypten legitimere et morderisk styre, som er medskyldig i drabene på både kristne og muslimer,” skriver hun blandt andet.
”Der er ingen retfærdighed i Sisis (den egyptiske præsident, red.) Egypten, og medmindre verden begynder at behandle ham som den paria, han er, vil der aldrig komme fred,” lyder det afslutningsvis i Rania Al Malkys åbne brev på internet-mediet MiddleEastEye.
Rania Al Malky beskriver sig selv som egyptisk muslimsk borger, men også fra katolske rækker er der udtrykt bekymring over besøget i Egypten. Netop styrets overtrædelser og tilsidesættelser af menneskerettighederne nævnes som problematisk i forhold til et paveligt håndtryk.
”Sisis styre er blevet bredt fordømt af alle menneskerettighedsgrupper. Derfor har flere også stillet spørgsmål ved Tawadros’ omfavnelse af Sisi og ved pave Frans’ villighed til at besøge Egypten,” skriver forfatter og senioranalytiker Thomas Reese i nyhedsmediet National Catholic Reporter.
Reese peger dog på, at præsident Sisi samtidig med øgede overtrædelser af menneskerettighederne overraskende nok har formået at skabe bedre muligheder for religionsfrihed i landet. Det ses ifølge Reese blandt andet i faldet af blasfemisager og i præsidentens offentlige fordømmelse af sekteriske overfald samt i styrets arrestation og retsforfølgelse af de gerningsmænd, der står bag overfald mod kristne.
”De islamiske ekstremister har så svaret igen ved at øge deres overfald mod kopterne. Det er med til at skabe en falsk historie om en krig mellem muslimer og kristne. Og det sikrer dem samtidig muligheden for at udstille Sisi som magtesløs i forhold til at beskytte de kristne, som han ellers har lovet,” skriver Thomas Reese.
Den katolske biskop i Danmark, Czeslaw Kozon, mener dog ikke, at pave Frans sender uheldige politiske signaler ved at møde repræsentanter for det egyptiske styre.
”Det at mødes med politikerne i et land, er ikke det samme som at blåstemple deres politik. Paven tager aldrig politisk stilling, men taler om, hvad der bør gøres for at lindre menneskelig nød og skabe fred. Hvis nogen så måtte føle sig truffet, er det jo deres sag.”8