Prøv avisen

"Omskæring er et tegn på, hvem vi er"

Mia Boserup Kramarz og Benjamin Kramarz, der bor i en lejlighed på Østerbro ved Søerne i København, har for nylig fået deres lille søn omskåret. De kunne slet ikke forestille sig, at han ikke skulle omskæres. For stort set alle jøder får deres søn omskåret på ottende-dagen, også selvom de ikke er særligt troende. – Foto: Søren Staal Tyrsted.

Benjamin og Mia Kramarz fik, i tråd med den jødiske religion, omskåret deres søn, da han var otte dage gammel. Selvom det var en selvfølge for forældrene, var det hårdere for Mia, end hun lige havde regnet med

Det er den 1. januar en stor dag for Benjamin Kramarz og Mia Boserup Kramarz. For det er otte dage siden, at deres lille søn blev født, og derfor skal han omskæres i dag. Det siger den jødiske religion.

LÆS OGSÅ: Californien skal stemme om omskæring

Ind ad døren i parrets lejlighed træder Bent Lexner, overrabbiner ved Det Mosaiske Troessamfund, der skal udføre omskæringen. Omkring 30 gæster er kommet for at fejre den lille dreng, som også skal have sit navn i dag. Han bliver lagt på en pude på spisebordet, velsignet, bedøvet og omskåret efter et længere hebraisk ritual, hvor der henvises til en pagt, som blev indgået for over 3000 år siden mellem Gud og Abraham.

Her lover Gud, at Abrahams folk skal blive stort, og Abraham lover til gengæld, at alle jødiske drenge bliver omskåret. Efter omskæringen får Samuel Asher Kramarz, som den lille dreng netop er døbt, en forbinding på, og gæsterne samles om den mad, som parret har forberedt. Samuel får lidt vin på sutten for at dulme smerterne, de åbner gaver og hygger sig sammen med gæsterne.

Sådan forløb dagen, hvor Benjamin og Mia Kramarz' søn blev omskåret. Det er nu halvanden måned siden. Selvom det var hårdt at høre deres nyfødte græde, da han fik skåret et stykke hud af kroppen, er de ikke i tvivl om, at det var den rigtige beslutning:

Det har aldrig rigtig været et spørgsmål, om han skulle omskæres. Det er helt naturligt for mig, at min søn selvfølgelig skal det. Det er mit ansvar som far og jøde. Det ligger dybt i vores religion. Så dybt, at jøder, som ikke er troende, også får deres sønner omskåret. Mange af vores venner, der ikke praktiserer deres tro, gør det også. Omskæringen er et tegn på, hvem vi er. Det er en stor del af, hvem jeg er. Jeg er jøde, og det vil jeg gerne give videre til min søn, siger Benjamin Kramarz, der om morgenen var i synagogen for at bede på grund af den særlige dag.

Parret har mødt hinanden i USA, hvor de begge har boet, og hvor langt de fleste omskæres også mange kristne. Men deres ikke-jødiske danske venner har svært ved at forstå det:

Jeg kan sagtens forstå, at folk spørger, hvorfor man skal skære i en lille dreng, der kun er otte dage gammel. Men det betyder meget for os, og han tager jo ikke skade af det, siger Benjamin Kramarz og kigger kærligt over på sin lille søn, der ligger og hygger sig på et børnetæppe i stuen.

Den hyggelige stue er oplyst af solen, der brager ind ad de store vinduer i københavnerlejligheden og skinner om kap med lejlighedens hvide og blankpolerede look. En torah, den jødiske betegnelse for Det Gamle Testamentes fem Mosebøger, bogreolen og en porcelænsskål med jødiske kalotter i vitrineskabet afslører, at parret tager deres religion alvorligt. De beskriver ikke sig selv som meget troende, men de går i synagogen hver anden lørdag, holder sig til de jødiske spiseregler og fejrer den jødiske hviledag, shabbat, der varer fra fredag aften til lørdag aften.

Vi opfatter os ikke som vanvittigt religiøse mennesker. Vi går ikke rundt og er super spirituelle. Men nogle ting betyder meget for os. Omskæring er for eksempel en af de mest grundlæggende ting i den jødiske identitet. Jeg kunne slet ikke forestille mig, at vores søn ikke skulle omskæres, siger 28-årige Mia Boserup Kramarz, der arbejder som strategikonsulent for en større amerikansk virksomhed.

Det var alligevel noget sværere for hende, da Samuel blev omskåret. Hun måtte holde sig lidt på afstand.

Jeg var overhovedet ikke nervøs inden. Men da han begyndte at græde, var det meget værre, end jeg havde forestillet mig. Jeg kunne ikke tage ham op med det samme, for ritualet skulle først være færdigt, og han skulle have forbinding på. Jeg kunne ikke se på det, siger Mia Boserup Kramarz, der dog ikke er i tvivl om, at hvis de får endnu en søn, så skal han også omskæres:

Det er en vigtig fejring af, at han bliver en del af det jødiske folk, tilføjer hun.

Benjamin Kramarz, der er ansat i en kapitalfondsvirksomhed, havde lettere ved at tackle det:

Der var ikke særlig meget blod. Han fik bedøvelsescreme på, men selvfølgelig kan han mærke det. Man skærer jo noget af. Men det heler fint igen efter 2-3 dage. Det er ikke noget, der giver ham nogen mén.

De er begge enige om, at det ville give deres søn problemer, hvis ikke han blev omskåret. Det kunne være en anledning til mobning, hvis han kommer i den jødiske skole, og mange ville ikke opfatte ham som en rigtig jøde.

Men trods argumenterne om, hvor vigtigt det er for jøder og muslimer at få deres drenge omskåret, så er debatten jævnlig oppe at vende. I 2008 ville Børnerådet, den daværende formand for Det Etiske Råd og en række politikere forbyde omskæringen af drenge, ligesom den er forbudt for piger. Hovedsageligt fordi de mente, det er et overgreb at skære i en baby, uden at der er medicinske grunde til det. Men på den anden side står en række personer, som mener, at religionsfriheden skal bevares, og som påpeger, at det lille snit er uskadeligt.

Benjamin og Mia er da heller ikke i tvivl om, hvad de vil gøre, hvis omskæring bliver forbudt i Danmark:

Det ligger så dybt i vores religion, at det ville være et stort problem. Så ville vi tage til England og få det gjort dér. Det er forekommet i mange tusinde år. Jeg køber ikke den der med, at alle de jøder, der er blevet omskået, så er blevet mishandlet, siger Benjamin og forklarer, at han har en jødisk mor, og derfor ville han være jøde, selvom han ikke blev omskåret.

Men så ville det være hans ansvar at blive omskåret senere. Jødedommen er anderledes end andre religioner. Det handler ikke om, hvad du tror på, men om hvem man er. Og her betyder det også meget, om jødedommen og andre jøder opfatter en som jøde, siger han og går hen til det lille aktivitetstæppe, hvor Samuel ligger.

Han tager ham op, og sammen kysser de ham og nusser om ham.

Omskåret eller ej der er ingen tvivl om, at den lille dreng i hvert fald får masser af kærlighed.

Omkring 20 jødiske drenge omskæres hvert år i Danmark, når barnet er otte dage gammelt. Her får barnet også sit navn.

Det er overrabbiner Bent Lexner fra Det Mosaiske Troessamfund, der omskærer, under tilstedeværelse af en læge.

I Det Gamle Testamente stifter Gud en pagt med Abraham. Gud lover, at Abrahams folk skal blive stort og få det hellige land Israel. Abraham skal til gengæld sørge for, at alle drenge og mænd i hans hus bliver omskåret, og fremover skal alle jødiske drenge omskæres på deres ottende levedag. I dag bliver de fleste af verdens 18 millioner jøder og 7.000 danske jøder omskåret.

Koranen opfordrer til, at man følger Abrahams religion, og muslimske drengebørn bliver derfor også omskåret, typisk når de er lidt ældre.