Prøv avisen

Omskæringskritiker vil have forskeres tro frem i lyset

Forskere bør forpligtes til at deklarere deres religiøse ståsted, når de beskæftiger sig med eksempelvis drengeomskæring eller abort, mener Morten Frisch. Foto:

Overlæge og omskæringskritiker Morten Frisch vil have forskere til at deklarere alle potentielle, herunder religiøst begrundede interessekonflikter. Men opfordringen får hård medfart af videnskabsfolk

Nu skal forskere forpligtes til at deklarere deres religiøse ståsted, når de beskæftiger sig med eksempelvis drengeomskæring eller abort. Det mener en af de mest markante stemmer i kampen mod religiøst begrundet omskæring, overlæge Morten Frisch.

Opfordringen kommer, efter at Ugeskrift for Læger, der udgives af Lægeforeningen, for nyligt opfordrede til en bedre tone i debatten om omskæring. Tidsskriftet publicerede i sommer en forskningsartikel, der viste, at omskæring ikke giver mænd seksuelle problemer. Men debatten ”kørte af sporet” på de sociale medier, mener den videnskabelige redaktion hos Ugeskrift for Læger, der består af professorer, overlæger og speciallæger. Et af diskussionsemnerne var, om forfatterne bag, en af dem med et jødisk klingende efternavn, skulle redegøre for deres kulturelle baggrund. En holdning, som langtfra deles af Anja Pinborg, professor og overlæge ved Fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital og videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger:

”Det kan hurtigt blive skruen uden ende, for skal man så også pludselig angive, om man er ryger, hvis man laver forskning om lungesygdomme? Alle har jo personlige holdninger til forskellige områder, og det er svært at se, hvor grænsen skal trækkes, men hvis man decideret er medlem af for eksempel en interesseorganisation, bør det deklareres,” siger Anja Pinborg.

Omvendt opfordrer overlæge Morten Frisch, der ønsker lovgivning om en 18-års mindstealder for omskæring uden medicinsk indikation, tidsskrifter til at sikre, at forskere deklarerer personlige – herunder religiøse – interessekonflikter.

”I alle videnskabelige sammenhænge skal forskere deklarere potentielle interessekonflikter, uanset om disse er af økonomisk, politisk, religiøs eller anden karakter. Forskere har ganske enkelt pligt til at spille med åbne kort i alle situationer, hvor læserne kan komme i tvivl om forskernes uhildethed,” siger Morten Frisch. 

Han mener, at det er i strid med god forskningsskik, hvis forskere, der eksempelvis er modstandere af provokeret abort eller indtagelse af svinekød af religiøse grunde, ikke gør opmærksom på, at de har personlige grunde til at være modstandere af abort eller svinekødsspisning i deres videnskabelige artikler om disse emner. Og det samme gælder forskere, der beskæftiger sig med drengeomskæring, siger Morten Frisch.

”Hvis forskere, der af personlige grunde – oftest kulturelle, religiøse eller økonomiske – mener, at omskæring af sunde og raske børn er helt i orden eller ligefrem ønskeligt, ’glemmer’ at oplyse læserne herom, så fortier de potentielt vigtig information, som kildekritiske læsere har krav på,” siger Morten Frisch.

Anja Pinborg ser derimod et ønske om et mærkat om holdninger og baggrund på videnskabelige artikler som udtryk for en tendens til øget kontrol i samfundet:

”I dag laver vi systemer, som kan vise, at vi gør, som vi skal, og det her er bare en konsekvens af det. I stedet kunne det være rart med et system, der bygger på tillid og ikke mistillid,” siger Anja Pinborg.

Læge Daniel Mønsted Shabanzadeh, der er en af tre forskere bag sommerens videnskabsartikel om omskæring, finder det helt ubegrundet, hvis han fremover skulle angive sin religiøse og kulturelle baggrund.

”Ligesom vi ikke deklarerer, hvilket køn eller seksuel orientering vi forskere har, skal jeg ikke deklarere min kulturelle baggrund. Som forskere må vi stole på hinanden og på, at vi kan lave et videnskabeligt stykke arbejde ud fra de normer og principper, der er gældende. Når man holder sig til de specifikke retningslinjer for, hvordan man laver forskning, er der absolut ikke noget at komme efter,” siger Daniel Mønsted Shabanzadeh.

Hvor enkelte forskere tidligere spekulerede i og anklagede kolleger for at være båret af politiske holdninger, har vi i 2000’erne og 2010’erne set en tendens til, at videnskabsfolks eventuelle religiøse ståsted bliver debatteret. Det siger Brian Arly Jacobsen, lektor med religion og politik som forskningsområder på Københavns Universitet.

”Det kan både gælde i spørgsmål om omskæring, eller når forskere bliver skudt i skoene, at de har sympati eller antipati for jøder, muslimer eller kristne. Det er slet ikke uvant for forskere i Danmark eller andre lande. Det er faktisk et problem og nok også et stigende problem,” siger Brian Arly Jacobsen.

Opdateret tirsdag den 13. september kl. 11.15 med ændring af ordet "tvinges" til "forpligtes" i sætningen "nu skal forskere forpligtes til at deklarere deres religiøse ståsted, når de beskæftiger sig med eksempelvis drengeomskæring eller abort."
Rettelse: I denne artikel lød det i indledningen, at læge Morten Frisch vil tvinge forskere til at deklarere deres religiøse ståsted. Det er ikke korrekt. Morten Frisch udtalte i artiklen, at forskere bør være forpligtet til at deklarere eventuelle interessekonflikter, "uanset om disse er af økonomisk, politisk, religiøs eller anden karakter". Kristeligt Dagblad beklager fejlen.