Prøv avisen

Opbakningen til folkekirkens særstatus daler

Mens kirkerne landet over fejrer pinsen som kirkens fødselsdag, viser nye tal, at færre danskere bakker op om den del af Grundloven, der giver folkekirken en særstatus. -

Mens kirkerne landet over fejrer pinsen som kirkens fødselsdag, viser nye tal, at færre danskere bakker op om den del af Grundloven, der giver folkekirken en særstatus. Flere spår, at stat og kirke vil blive skilt

Der er mindre og mindre opbakning til, at den danske folkekirke skal have en særlig status i forhold til andre trossamfund. Det viser en ny undersøgelse, som Capacent har foretaget for Kristeligt Dagblad. Her svarer 59 procent af danskerne ja til, at folkekirken fortsat skal have særstatus, mens hele 70 procent af danskerne for 11 år siden bakkede op om folkekirkens særlige bånd til staten.

Og den udvikling kan tolkes som et tegn på, at stat og kirke vil blive skilt, påpeger flere. Tidligere biskop Erik Norman Svendsen har allerede spået, at det vil ske, og biskop i Viborg Stift Karsten Nissen erklærer sig nu enig:

"Jeg er en klar tilhænger af den folkekirkelige ordning, men stat og kirke bliver nok skilt på et tidspunkt. Der sker ting kulturelt i vores samfund, som kirken og politikerne er nødt til at erkende. Det er vigtigt, at kirken er forberedt på den situation. Det kan den blive ved blandt andet at se på kirkeforfatningen i Grundlovens paragraf 66," siger Karsten Nissen.

Han mener, der skal iværksættes et udredningsarbejde, der skal se på, hvordan man inden for rammerne af den nuværende grundlov kan give kirken større frihed vedrørende egne indre anliggender. Karsten Nissen nævner spørgsmålet om kønsneutrale ægteskaber som eksempel på en gråzone imellem statsmagt og folkekirke, som kan skabe problemer kirken.

"Det var først i 11. time, at kirken blev taget seriøst, og løsningen er nu, at et udvalg er blevet bedt om at komme med et forslag. Når man vil lovgive om forhold, der virkelig har med kirkens indre anliggende at gøre, burde der være en mekanik, hvor folkekirken automatisk bliver hørt," siger Karsten Nissen, der frygter, at det kirkelige fællesskab falder fra hinanden, hvis stat og kirke hurtigt bliver skilt ad.

I undersøgelsen fra 2010 fremgår det, at det særligt er de unge mellem 18 og 34 år, som ikke bakker op om stat-og kirkeforholdet. Kun 36 procent støtter ordningen, mens det gælder 67 procent af danskerne over 34 år.

Søren Østergaard, ph.d. i religionssociologi og leder af Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, peger som forklaring på, at traditioner generelt er problematiske for de unge.

"Og i den alder har man ikke haft brug for kirken endnu på det praktiske plan. Når de bliver ældre, får de et praktisk behov, og så er det måske meget smart, at man kan drøne ned i den lokale kirke og få sit barn døbt, blive gift og begrave sine familiemedlemmer," siger Søren Østergaard, der også mener, det kun er et spørgsmål om tid, inden stat og kirke bliver skilt:

"I en tid, hvor kristendommen er blevet en lille historie, som skal kæmpe i det religiøse supermarked med andre historier, kan folkekirken ikke have særstatus."

I Grundlovens paragraf 66 står der, at folkekirkens forfatning ordnes ved lov.

Hvis Socialdemokraterne vinder næste valg, skal der, som Karsen Nissen efterlyser, kigges på den forfatning, lyder det fra kirkeordfører Karen Klint (S), der dog ikke vil ændre Grundloven, så kirken mister sin særstatus.

"Vi skal have nedsat en bred arbejdsgruppe, der skal analysere den folkekirkelige ordning i forhold til, hvilke forpligtigelser der ligger i Grundloven," siger hun.

schnabel@kristeligt-dagblad.dk