Prøv avisen

Opfordring: Folkekirken bør reagere på stort teologi-frafald

Nyimmatrikulerede studerende bydes velkommen på Københavns Universitetet sidste år af rektor Ralf Hemmingsen. – Foto: Rune Aarestrup Pedersen/Polfoto

Flere end hver anden studerende dropper ud af teologistudiet inden for uddannelsens første år. Folkekirken fortæller ikke nok om fremtidsmulighederne, siger studerende, mens biskop mener, at studietiden skal bruges på fordybelse og ikke praktisk erfaring

Hvis folkekirken vil have uddannet flere præster, må den være mere opsøgende på universiteterne. Sådan lyder rådet fra Thomas Neergaard, der er kandidatstuderende på Det Teologiske Fakultet i København og næstformand i universitetets studienævn for teologi.

I denne måned indledte folkekirken en kampagne, der skal imødekomme præstemanglen ved at få flere unge til at søge imod teologistudiet og senere præste- embedet. Men folkekirken skal huske, at arbejdet langtfra er slut, når de unge har søgt ind på teologistudiet, siger Thomas Neergaard. For i dag falder over halvdelen af de studerende fra undervejs.

Frafaldsprocenten har i mange år ligget væsentligt højere på teologistudiet end på andre bacheloruddannelser, hvor 20-30 procent typisk dropper ud. I 2015 færdiggjorde 65 procent af de teologistuderende i København ikke bacheloruddannelsen sammenlignet med 56 og 37 procent årene før. På Aarhus Universitet er det ifølge studieleder Liselotte Malmgart 50-60 procent, der ikke gennemfører uddannelsen.

Det høje frafald er ifølge Thomas Neergaard noget, der løbende drøftes i Studienævnet for Teologi, for det kan i værste fald betyde, at man skærer i antallet af studiepladser. Han mener, det er svært at gøre noget ved, at nogle studerende hellere vil læse noget andet eller finder uddannelsen for hård. Men én ting kan man reagere på: det frafald, som sker sent på bacheloren og kan skyldes en bekymring for, hvilke job der venter på den anden side.

”Mange læser teologi, fordi det er et interessant studie, men undervejs må de erkende, at der stort set kun er arbejde inden for folkekirken. Hvis de endnu ikke ved, om præstembedet er noget for dem, så er det dumt at færdiggøre studiet, for alternativerne er få. Derfor bør de studerende tidligere blive inviteret til at finde ud af, hvad arbejdet i folkekirken indebærer, så de ikke bare vælger uddannelsen fra, fordi de ikke ved nok. Det er ikke fakultetets opgave, men derimod folkekirkens.”

Thomas Neergaard mener, at folkekirken bør lade sig inspirere af for eksempel jurastudiet, hvor advokatfirmaer hurtigt gør sig til over for de studerende og tilbyder indsigt og praktisk erfaring.

”Folkekirken kunne overveje at udbyde flere studiejobs og lave en form for jobbank for studiemedarbejdere, så man kan se, hvad præstejobbet indebærer – som samtaler med pårørende og udførelse af kirkelige handlinger. Det er kun på den måde, at studerende uden kirkelig baggrund får en mulighed for at snuse til faget.”

Biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen er enig i, at folkekirken skal være imødekommende, og det er hans indtryk, at mange studerende allerede finder studiearbejde i folkekirken.

”I det omfang vi kan være behjælpelige med oplysning, står vi meget gerne til rådighed. Men det er vigtigt at huske, at teologi er et universitetsstudium. De studerende må gerne involvere sig i folkekirken, men det er vigtigere, at de bruger årene på at læse litteratur og fordybe sig i samfundet. For resten af livet skal de måske stå til rådighed i kirken, hvor der bliver mere arbejde og mindre tid til studier,” siger biskoppen, der er mindre bekymret for det store frafald.

Studieleder for teologi på Aarhus Universitet Liselotte Malmgart mener også, man skal passe på med at markedsføre teologistudiet som ”uddannelsen til at blive præst”.

”At blive præst er ofte noget, man modnes til gennem studiet, og jeg har hørt fra vores studievejledere, at nogle nye studerende har følt sig mindre velkomne på studiet, fordi de var uafklarede omkring deres fremtid. Vi skal huske, at de studerende udvikler sig fagligt og personligt i løbet af uddannelsen, og at der også er teologer, som får arbejde uden for folkekirken,” siger hun.

De seneste år er frafaldet inden for teologiuddannelsens første år steget, hvilket ifølge Liselotte Malmgart blandt andet skyldes politikernes fremdriftsreform, der forsøger at få alle hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det rammer blandt andet ældre studerende, som ikke kan få fuldtidsstudiet til at passe med familielivet og et deltidsjob, siger hun. En anden forklaring er forkerte forventninger til faget.

”Vi må finde ud af, hvordan vi bedre kan give studerende et realistisk billede af, hvad uddannelsen indebærer. Nogle undersøger muligvis ikke sagen grundigt nok, og vi undervisere kan være tilbøjelige til kun at skrive om alt det, vi selv synes er spændende ved studiet, men ikke om, hvor hårdt det er,” siger hun og tilføjer, at man i Aarhus drøfter muligheden for andre kriterier for optag eller adgangsbegræsninger.

Dekan på Det Teologiske Fakultet i København Kirsten Busch Nielsen ser ikke en entydig forklaring på, hvad der udløser frafald, og mener derfor ikke umiddelbart, at en adgangsbegrænsning eller -kvotient er vejen frem. Til gengæld mener hun, at ønsket om mere kontakt med folkekirken under studiet kan pege fremad.

”Vi tilbyder løbende karrierevejledning, men det ville være godt med supplerende tilbud fra aftagerne, som kan vise noget om arbejdet som teolog i hverdagen. Sådan nogle initiativer ville jeg hilse velkommen,” siger hun.