Tv-gudstjenester er populære for tiden.
Siden den 1. januar har i gennemsnit 36.000 danskere fulgt med hver søndag, når der er blevet sendt gudstjeneste på DR 1. Det er mere end en fordobling i forhold til gennemsnitsseertallet pr. søndag i samme periode sidste år, hvor gudstjenesterne blev sendt på DR 2, og mere end en tredobling i forhold til 2019.
De høje tal for i år skyldes formentlig for en stor del, at landets kirker kun har kunnet holde begrænset åbent. Alligevel mener flere, at tv-gudstjenesten også fremover bør ligge på hovedkanalen DR 1. En af dem er Flemming Stentoft, som for nylig er gået på pension efter seks år som tilrettelægger på tv-gudstjenesten i DR.
”Jeg mener, gudstjenesten bør have sin plads på den brede kanal. Jeg synes bestemt, den passer ind sammen med de andre generelle og almengyldige programmer, som sendes der. Samtidig er det et flot produkt, som DR bruger mange penge på, og derfor kan det sagtens bære at ligge på hovedkanalen,” siger Flemming Stentoft.
Også Mette Bock, tidligere programdirektør i DR og forhenværende kirkeminister, mener uden tvivl, at gudstjenesten bør blive på DR 1 fremover.
Som public service-institution i et land, hvor knap 75 procent er medlem af folkekirken, har DR en forpligtelse til at sørge for, at gudstjenesten når bredt ud til danskerne, mener hun.
Samme Mette Bock skrev for nylig et indlæg på netmediet Kirke.dk, hvor hun gav udtryk for bekymring for, om den fysiske kirkegang vil få svært ved at komme i gang igen efter en lang periode, hvor kirkerne har været helt og delvist lukkede. Men hun tror ikke, det vil få negativ indvirkning på kirkegangen, at tv-gudstjenesten beholder en central placering.
”Den diskussion havde man også i 1920’erne, da radiogudstjenesterne kom, og man havde den igen, da gudstjenesterne først kom på tv, men folk går stadig i kirken. Faktisk tror jeg snarere, at tv-gudstjenesten virker som en trædesten,” siger Mette Bock.
Det samme tror biskop over Viborg Stift Henrik Stubkjær.
”Jeg tror faktisk, at den (tv-gudstjenesten, red.) kan være med til at gøre tærsklen til kirkedøren lavere for nogle,” siger biskoppen, der også er fortaler for, at tv-gudstjenesten fortsat skal sendes på DR 1.
For ham er det desuden vigtigt, at man arbejder videre med at finde en gudstjenesteform, som passer til tv-mediet.
”Jeg stod selv for påskegudstjenesten på DR sidste år, hvor kirken var helt tom, og hvor jeg talte direkte ind i kameraet. Det var der rigtig mange, der var glade for, og jeg tror, det var, fordi det giver en bedre følelse af fællesskab med dem, der ser med, end det gør, når kameraet panorerer rundt i en fyldt kirke, hvor folk sidder og kigger ned i deres salmebog,” siger han.
Den kirkelige mediebrugerorganisation KLF, Kirke & Medier, har i flere år opfordret DR til at sende gudstjenesten på DR 1 søndag formiddag, og erfaringerne fra corona-tiden har kun styrket generalsekretær Mikael Arendt Laursens holdning til, at det er en god idé.
”Det giver på alle måder mening. For det første er der flere seere, som tilfældigt kommer forbi DR 1 end de mindre kanaler, og for det andet skal vi huske, at der altid vil være nogle, som er forhindret i at komme til gudstjeneste, også selvom der ikke er corona. For dem vil det have en værdi at se med søndag formiddag, fordi det giver en følelse af, at man er sammen med alle de andre, som også er til gudstjeneste på det tidspunkt,” siger Mikael Arendt Laursen.
Indtil videre er der ikke planer om at fjerne gudstjenesten fra DR 1.
Det oplyser Lisbeth Langwadt, der er programchef for aktualitet, kultur og dokumentar, i en mail til Kristeligt Dagblad.
”Da kirkegang stadig ikke er muligt på almindelige vilkår, fortsætter vi med at sende gudstjenesten på både DR 1 og DR 2 – i hvert fald frem til den sædvanlige sommerpause, der begynder i uge 24,” skriver hun.