Fronterne skærpes i den svenske folkekirke, svenska kyrkan, mellem den officielle linie og kirkens forskellige grupperinger på højrefløjen med afvigende synspunkter i for eksempel synet på kvindelige præster.
For kort tid siden offentliggjorde en gruppe af teologiske retninger, som normalt ikke snakker sammen, planerne om at oprette et alternativt stift med egen biskop. Nu har svenska kyrkan svaret igen: Præster, der aktivt støtter stiftet og biskoppen, mister job og embede, så de ikke længere kan virke som præster i den svenske folkekirke.
I svenska kyrkans ordning står, at man ikke kan blive præsteviet, hvis man er modstander af kvindelige præster. Hvis man allerede er præst og fremsætter synspunktet, kan man ikke gøre fortsat karriere i kirken. Dermed er man heller ikke egnet til at stille op som bispekandidat, og det har som tidligere omtalt i Kristeligt Dagblad medført den helt usædvanlige situation, at det bispevalg, der skulle have fundet sted i dag i Gøteborg Stift, er aflyst.
Inden det kan gennemføres, skal det undersøges, om en af kandidaterne, universitetslektor Kjell O. Leijon, i virkeligheden er modstander af kvindelige præster. Er han det, taber han sin valgbarhed.
Udsættelsen af valget kan ses som yderligere et udtryk for det spændte, teologiske klima, der hersker i den svenske folkekirke i øjeblikket. For nylig gik en række af de forskellige højrefløjsgrupperinger i svenska kyrkan sammen for at tilkæmpe sig mere frihed. Med i initiativet er både lavkirkelige missionsfolk og højkirkelige præster.
Ideen er at oprette et alternativt landsdækkende stift, et »missionsstift«, som skal have egen biskop og administration. Er man præst på højrefløjen, kan det nemlig være problematisk at skulle være under tilsyn af en biskop, som man mener har forkerte læremæssige synspunkter.
Støttegruppe
I sidste uge stiftede en forsamling på 70 fremmødte kirkefolk en støttegruppe for det alternative stift. Svenska kyrkan har svaret håndfast igen.
- Den præst, som lader sig indsætte som biskop i et sådant stift, eller den præst, som medvirker ved indsættelsen, må regne med at miste både sin ansættelse og sit embede, siger Lars Friedner, der er svenska kyrkans chef for kirkeretslige spørgsmål.
Dermed kan vedkommende ikke længere forestå nadver, dåb og vielse i den svenske evangelisk-lutherske kirke.
Men det får ikke en af initiativtagerne bag det nye stift, missionssekretær i Forsamlingsfakultetet i Gøteborg, Bengt Birgersson, til at ryste på hånden.
- Der findes alligevel allerede mange præster eller teologer, som arbejder uden om systemet. De er enten ikke ordineret eller er blevet udelukket på grund af deres teologiske syn, men arbejder i forskellige menigheder, der i øjeblikket er for små til at ansætte kirkens ordinerede præster. Som jeg opfatter situationen lige nu, så er der fuld enighed blandt os initiativtagere til at gå videre med planerne om et selvstændigt stift, selvom nogle af de præster, der er vores teologisk ligesindede, ikke tilslutter sig offentligt. Men mange af dem er ansat i officielle præstestillinger og risikerer at blive truet på ansættelsen, hvis de melder deres støtte åbent ud, siger Bengt Birgersson.
Hemmelighed
Bengt Birgersson vil ikke løfte sløret for, hvordan det alternative stift skal opbygges. Men der skal under alle omstændigheder tilknyttes en biskop med en eller anden officiel kirkelig status, som skal stå for de kommende præsters ordination.
- Jeg vil ikke svare nærmere på, hvordan vi organiserer os, det vil fremtiden vise. Hvordan vi indretter os med de kirkelige vielser er foreløbig en hemmelighed, men det er absolut en mulighed at gå til en biskop i udlandet, siger Bengt Birgersson.
Han vil ikke sætte tal på, hvor mange præster der kan tænkes at melde sig ind i det nye stift. På nuværende tidspunkt er kredsen af præster ikke »vældig« mange, siger han, men flere forventes at slutte op, når opmærksomheden om den teologiske strid breder sig.
Hele situationen gøres yderligere kompliceret af, at en arbejdsgruppe i svenska kyrkan netop er ved at udfærdige en køreplan for, hvordan alle teologiske retninger får bedre plads i kirken. Med i arbejdsgruppen er ærkebiskop K.G. Hamar og den pensionerede biskop Bertil Gärtner, som i sin tid var missionsfolkets biskop i svenska kyrkan. Desuden medvirker repræsentanter for markante grupperinger på højrefløjen.