Opråb: Bryd universiteternes monopol på præstejobbet

I en tid, hvor folkekirken står over for præstemangel, giver det ikke mening at bevare de danske universiteters monopol på at uddanne præster, lyder det fra flere sider af folkekirken. Monopolet tangerer mobning af højrefløjen, siger tidligere rektor på præsteuddannelse

Loven siger, at man som hovedregel kun kan blive præst i folkekirken, hvis man har en teologisk kandidatgrad fra et dansk universitet, hvilket i praksis vil sige teologi på enten Aarhus eller Københavns Universitet.
Loven siger, at man som hovedregel kun kan blive præst i folkekirken, hvis man har en teologisk kandidatgrad fra et dansk universitet, hvilket i praksis vil sige teologi på enten Aarhus eller Københavns Universitet. Foto: Kåre Gade.

Folkekirken diskriminerer og er ude af trit med virkeligheden, når den skal ansætte præster. Sådan lyder kritikken fra flere sider af det kirkelige landskab midt i en debat om, hvordan folkekirken kan komme en lurende præstemangel til livs.

Loven siger nemlig, at man som hovedregel kun kan blive præst i folkekirken, hvis man har en teologisk kandidatgrad fra et dansk universitet, hvilket i praksis vil sige teologi på enten Aarhus eller Københavns Universitet.

Men derved opretholder kirken et urimeligt monopol på, hvem der må uddanne præster. Og man gør livet surt både for kandidater fra udenlandske universiteter og fra private studiesteder. Kritikken kommer blandt andet fra de to konservative teologiuddannelser, Menighedsfakultetet (MF) i Aarhus og Dansk Bibel-Institut (DBI) i København. De har begge netop indsendt høringssvar til Kirkeministeriet på en større betænkning om præstemangel.

”Vi står i den besynderlige situation, at to videnskabelige institutioner, der sætter en ære i ikke at være konfessionelle (ikke har et kristent bekendelsesgrundlag, red.), har eneret til at bestemme, hvem der kan blive præster i folkekirken. Det er for os at se en monopoltænkning, der hører hjemme tilbage i den kolde krigs tid,” siger Børge Haahr Andersen, rektor på DBI.

Ganske vist findes der en dispensationsordning, hvor personer med teologiske kandidatgrader fra udlandet kan søge om at blive optaget på folkekirkens afsluttende præsteuddannelse, Pastoralseminariet. Det er en ordning, både MF og DBI benytter ved at lade deres bachelorstuderende indskrive på universiteter i blandt andet Sydafrika og Norge. Men over de seneste år har de oplevet, at det danske system lægger stadigt flere forhindringer ud for deres studerende, der ofte får pålagt cirka et halvt års ekstra studier til deres bacheloruddannelse for at kunne tage en kandidatgrad på et dansk universitet og derved komme ind på Pastoralseminariet.

”Det er usagligt, at vi som private aktører skal have så svært ved at levere præstekandidater. Og så ovenikøbet i en tid, hvor man leder efter løsninger på en præstemangel,” siger Thomas Bjerg Mikkelsen, fakultetsleder på Menighedsfakultetet.

Han tilføjer, at hvis ikke hele debatten om en præstemangel fører til, at de som privat uddannelsessted bliver accepteret af systemet, vil Menighedsfakultetet overveje at gå den juridiske vej og få vurderet monopolet både i forhold til EU-lovgivning og internationale konventioner.

Umiddelbart tyder det dog ikke på, at præstemanglen får folkekirken til at ændre ved de to universiteters særstilling. I sidste måned udkom en større betænkning med forslag til, hvordan kirken skal imødegå præstemanglen, og her blev det fastholdt, at de to universiteter er adgangsvejen til præstejobbet.

Men det tangerer det absurde, at man bliver ved med at holde de to private aktører ude, siger Eberhard Harbsmeier, teolog og tidligere rektor på Pastoralseminariet.

”Det er svært at se det som andet end en slags mobning af højrefløjen. Alle ville være bedst tjent med at finde en løsning, hvor man også fik accepteret DBI og MF,” siger han.

Den nuværende ordning er også en udfordring for folkekirkens arbejde blandt nydanskere og i migrantmenigheder, forstår man på Søren Dalsgaard, koordinator i Folkekirkens Migrantsamarbejde.

”Når man ser på, hvad der bliver krævet af en præst anno 2018, så er der et behov for, at man også tænker ud over rammerne af, hvad de to universiteter kan tilbyde på nuværende tidspunkt,” siger han og forklarer, at kulturforståelse og missionsteologi for eksempel ikke er noget, de danske universiteter lægger meget vægt på.

Men det giver god mening, at folkekirken holder fast på, at man skal have en kandidatgrad fra teologi på et dansk universitet. Det mener Peter Lodberg, professor i teologi ved Aarhus. Han ser det som en kvalitet ved de to danske universitetsuddannelser, at de i modsætning til MF og DBI ikke er konfessionelle.

”Jeg mener, at det tjener folkekirken bedst, at teologien er på universitetet og skal indgå i konkurrencen med de andre akademiske fag. Det er med til at holde os skarpe og kritiske. Både DBI og MF står for en tilbagetrækningsstrategi, hvor man sikrer, at man er i et miljø, hvor man i forvejen er enige om, at teologien skal sige noget bestemt. Og at kirken mener noget bestemt. Det fordrer ikke god teologi,” siger han.

På samme måde mener Henrik Stubkjær, biskop over Viborg Stift, at den nuværende ordning bør bevares.

”Jeg synes, det er en styrke for folkekirken, at vi kun har én type præster. Desuden er der en kvalitet i, at præster i dag bliver uddannet et sted, hvor de møder hele den kirkelige og teologiske bredde. Jeg er bange for, at hvis vi åbner for mange adgange til præstejobbet, så mister vi noget af det, der skaber sammenhængen i kirken,” siger han.

Rettelse: Det fremgik af en tidligere udgave af artiklen, at studerende på Menighedsfakultetet og Dansk Bibel-Institut ofte bliver pålagt halvandet års ekstra studier til deres bacheloruddannelse for at kunne tage en kandidatgrad på et dansk universitet og derved komme ind på Pastoralseminariet. Det er dog ikke korrekt. Typisk bliver de kun pålagt et kvart til et halvt års ekstra studier. På grund af andre udfordringer blandt andet ventetid på kurser, betyder det, at de studerende fra Menighedsfakultet i alt risikerer at få forlænget deres studietid med op mod halvandet år. Kristeligt Dagblad beklager fejlen.