Prøv avisen

Opskrift på en vellykket konfirmandundervisning

Krig, sult, kærlighed og CO2-udslip er blot et udpluk af de mange emner, som sognepræst Eva Pedersens konfirmandelever beskæftiger sig med ud fra små papirlapper klistret op på præstegårdens vinduer. Her rækker Rasmus Stounberg sedler videre til Sofie Lundkjær Rasmussen liggende på konfirmandstuens sofa. -- Foto: Henning Bagger.

Konfirmandtallet rasler ned, og stribevis af præster har problemer med at håndtere drengekonfirmander, men på Djursland har sækkestole, sofaer og en innovativ præst skabt succes

Helt ærligt, hvor meget kan en sofa, to madrasser, en sækkestol og en bunke farvede lapper papir betyde i en undervisningstime?

Åbenbart en del. For ovenstående er hovedingredienserne i den succesfulde konfirmationsforberedelse, som 14 konfirmander fra Djursland har været igennem kulminerende i denne weekend. En forberedelse, der adskiller sig fra den konfirmandundervisning, som i den seneste tid har fået drøje hug for at være for stillesiddende, for akademisk, for uinspirerende og ude af stand til at appellere til specielt drengene.

LÆS OGSÅ: Konfirmation er et valg, man arver

For på Djursland i landsbyen Skørring blandt bølgende grønne og gule marker har sognepræst Eva Pedersen forsøgt at komme dårligdommene til livs. I præstegården er konfirmandlokalet indrettet med sofa, sækkestol, puder og madrasser, og selv på en tirsdag, hvor de unge normalt ikke har konfirmationsundervisning, tropper 10 ud af 14 kommende konfirmander op for at fortælle, hvordan de har oplevet undervisningen.

Med til den fortælling hører, hvordan Eva Pedersen underviser. De unge får lov at slænge sig i de bløde møbler og pakke sig ind i tæpper i en vindueskarm.

"Fra universitetet er vi skolet til at sidde stille, men hvis man som præst overfører det til sin egen undervisning, taber man alt for mange. Der er for lidt dialog i megen undervisning, og når man bare praktiserer almindelig op med hånden-undervisning, smutter alle de, som ikke kender svaret, er usikre eller generte," mener Eva Pedersen.

Derfor deltager hendes konfirmander aktivt i undervisningen. En bunke neongule sedler bliver delt ud, hvorpå konfirmanderne skal skrive verdens gode og dårlige ting. Eleverne klistrer sedlerne op på et vindue og fordeler sig rundt i lokalet, når Eva Pedersen ud fra en seddel spørger, hvem der eksempelvis har ansvaret for sult i verden: Gud, mennesket eller begge parter?

"Når eleverne sidder stille, bliver de urolige, så for mig handler det om, at de selv skal sætte ord på deres tro. På den måde får de taletid, og de reflekterer langt mere, når de selv får lov at udtrykke sig," siger Eva Pedersen.

Blandt de elever, der udtrykker sig oftest, er 14-årige Rasmus Stounberg.

"Her får vi lov til at sidde på underlige måder i forhold til i skolen, og vi taler om ting som næstekærlighed. Vi har også lavet vores egen gudstjeneste om døden, hvor salmerne var skiftet ud med almindelige sange. På den måde bliver her aldrig kedeligt," fortæller Rasmus Stounberg.

Også 13-årige Sofie Lundkjær Rasmussen har været glad for konfirmationsundervisningen. Blandt andet på grund af de skæve undervisningsformer, hvor hun kan kaste med en bold, mens hun øver sig i fadervor.

"Det er ret nemt at blive urolig, når man bare sidder på en stol. Jeg tror ikke på Gud, men jeg tror på, at der er noget deroppe. For mig er det lige meget, om det er en ko eller noget andet, men det betyder noget inden i mig," siger hun.

Betydning har også præstens undervisning. Suzette Munksgaard, projektleder på Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik, har været blandt de fremmeste kritikere af præsters utidssvarende undervisning, og hun ser med stor glæde på Eva Pedersens undervisningsformer.

"Hun er på helt rette spor. For de fleste præster er læring lig med overførsel af viden, men her giver præsten de unge troserfaringer ved at inddrage dem kropsligt og sanseligt. Tro kan nemlig ikke overføres som viden, men bygger på konfirmandernes egne erfaringer," forklarer Suzette Munksgaard.

Selv fremhæver Eva Pedersen en åben tilgang til konfirmanderne som afgørende.

"Som præst skal du turde prøve nogle ting af og tabe fodfæstet. Lad de unge tage ansvar, for de får rigeligt med viden om kristendommen på den måde. Hvis man bare stiller sig op og taler for dem i to timer, taler man for døve øren."

gehlert@k.dk