Prøv avisen

Opstandelsesdrama ved solopgang

Brødremenigheden i Christiansfeld har i mere end 200 år holdt en tradition i hævd, hvor menigheden samles til en genoplevelse af Jesu sejr over døden

I morgen tidlig – cirka en halv time før solopgang – vil folk i sønderjyske Christiansfeld valfarte mod Brødremenighedens Kirke.

Nøjagtig som andre har gjort det siden 1773, hvor kirken blev grundlagt. Stille skridt i tusmørket. Indenfor tages der plads på kirkebænkene. Belysningen er dæmpet. Ingen kirkeklokker ringer. Kun spændt stilhed.

Klokken 5.30 sker det. Døren slås op. Præsten bevæger sig med hastige skridt, nærmest i småløb, gennem kirken. Før han når liturgibordet, vender han sig mod menigheden og udbryder:

"Herren er opstanden!".

"Ja, han er sandelig opstanden," lyder det i kor fra menigheden.

Tanken bag den dramatiske iscenesættelse af påskemorgens opstandelsesbudskab er at genskabe stemningen fra den påskemorgen for omkring 2.000 år siden, hvor folket fandt ud af, at Jesus havde overvundet døden.

"Når præsten kommer hurtigt ind i kirken med opstandelsesbudskabet, så er det et spejl af de første kvinder og disciples møde med den tomme grav. Kvinderne har ganske givet skyndt sig at fortælle disciplene, at Jesus ikke var der, og Johannes og Peter løb efterfølgende til graven, siger Jørgen Bøytler, præst i Brødremenigheden i Christiansfeld.

Han leder påskemorgenliturgien, der udspiller sig som en vekseltale mellem præst og menighed bygget op over lovprisning og bekendelse.

"Det er en meget levende og nærværende oplevelse af påsken. Jeg har været med fra barnsben, og det er fantastisk at mødes i kirken påskemorgen, før solen står op. Langfredag er vi gået hjem fra kirken under indtryk af alt det, der skete den dag på Golgata," siger Käte Thomsen, formand for ældsterådet i Brødremenigheden.

Påskens drama fortsætter ude på kirkegården eller Gudsageren, som den hedder i Brødremenigheden. Anført af præsten, der som en reminiscens fra fortiden bærer høj hat og hvide handsker.

Omkring 150-200 mennesker plejer at deltage. Kirkens basunkor ledsager menigheden med hornmusik.

"Forløbet ude på kirkegården svarer til det, vi har til en begravelse. Påskemorgens stærke bekendelse og forbindelse til begravelsesliturgien understreger, at vores død ligner Kristi død," forklarer Jørgen Bøytler.

Samtidig er der det helt særlige kendetegn ved morgendagens solopgangs- gudstjeneste i Christiansfeld, at man også læser navnene op på alle dem, der er døde i menigheden. Folkekirkens allehelgensgudstjeneste er indarbejdet i Brødremenighedens påskemorgenliturgi.

"Oplæsningen af de dødes navne gør, at de bliver særligt nærværende den dag på året, hvor vi mærker Jesu sejr over døden. For mig er det en meget menneskelig måde at mærke opstandelsen på," siger Käte Thomsen.

kirke@k.dk

Andre læser lige nu