Prøv avisen
Spørgsmål-svar

Alternativet-ordfører: Pinligt, at vi ikke har en religionspolitik

Foto: ritzau

Ateistformand Anders Stjernholm ønskede at blive Alternativets kirkeordfører, men fik ikke posten. I stedet blev det politisk ordfører Carolina Magdalene Maier, som nu vil udarbejde en reel kirkepolitik

Anders Stjernholm ønskede som suppleant for kirkeordfører Ulla Sandbæk i Folketinget at blive Alternativets nye kirkeordfører. Hvorfor fik han ikke posten?

Det giver sig selv, at vi ikke kan have en kirkeordfører, der samtidig er formand for Ateistisk Selskab. Der ville opstå nogle interessekonflikter, vi ikke ønsker at se. Uanset hvad kan det ikke gå, at han bliver kirkeordfører, når han har været så synlig en formand for Ateistisk Selskab. Selvom han er stoppet som formand i den forening, ville folk stadig associere ham med den.

I havde en sognepræst på posten tidligere, nemlig Ulla Sandbæk. Hvorfor tænker du, at Anders Stjernholm som ateist er mindre habil end en sognepræst?

Her må vi tænke på det bestående. Vi har en folkekirke, der er knyttet til staten, og det må vi respektere. Man kan altid tage diskussionen om, hvorvidt andre trossamfund og livssynssamfund bør have samme status, men med folkekirkens nuværende rolle i samfundet ser jeg ikke noget problem i at have en sognepræst som kirkeordfører.

Har I fået formuleret en religionspolitik?

Det har vi ikke, og det er pinligt. Vi har haft et udvalg til at se på det, men et eller andet sted er den proces gået i stå. Vores tidligere kirkeordfører har haft mange jern i ilden og fik ikke taget fat på den. Men det vil jeg gøre nu. Jeg håber, at vi får noget i hus inden for det næste halve år.

I har ikke en religionspolitik, men dét at I fravælger en person som kirkeordfører, fordi han er ateistformand, sender vel et signal om, hvor I står?

Det sender i hvert fald et signal om, hvor vi ikke står. Jeg er glad for, at Anders Stjernholm har været god til at holde sit virke for Alternativet og sit virke for Ateistisk Selskab adskilt, for det er langtfra alle i vores gruppe, der deler den forenings syn på, hvilken rolle religion skal spille i samfundet. Vi har ikke enslydende holdninger til religion og sekularisme i Alternativet.

Nogle mener, at det bør være en pligt for sognepræster at vie homoseksuelle. Mener I også det?

Det er ikke noget, vi har taget stilling til. Som privatperson vil jeg sige, at så længe vi som samfund sikrer, at homoseksuelle borgere kan blive viet, ser jeg ikke et problem i, at den enkelte præst selv kan vælge ud fra sin teologiske overbevisning.

Bør andre trossamfund ligestilles med folkekirken?

På nogle områder kan man i hvert fald arbejde for mere ligestilling. For eksempel kunne man lade det være valgfrit, hvem kirkeskatten skal gå til. For eksempel kunne jeg, hvis jeg var katolik, krydse af et sted, at jeg ønskede, at min kirkeskat skulle gå til den katolske kirke i Danmark.

Hvad er dit eget forhold til kirke og tro?

Det er et svært spørgsmål. Jeg er ikke den, der går mest i kirke, men nogle gange gør jeg. For eksempel var jeg i søndags. Jeg synes, at kirkerummet kan noget. Hver gang jeg er der, sker der noget i maven på mig, der giver mig ydmyghed over at være lille i en stor verden. Jeg ved ikke, om det er på grund af ritualerne eller gentagelserne, eller hvad det er, men jeg ville være ked af det, hvis jeg ikke havde en mulighed for at komme sådan et sted.