Det er forhastet og muligvis unødvendigt, at kirkeminister Mette Bock (LA) til februar fremsætter et lovforslag, der gør det lettere for personer uden en teologisk kandidatgrad at blive præster. Sådan lød det fra kritikere i Kristeligt Dagblad i torsdags, deriblandt Dansk Folkepartis kirkeordfører, Christian Langballe.
Han bakkes nu op af to andre kirkeordførere, der er betænkelige ved forløbet og den rapport, der ligger til grund for forslaget. En af dem er De Konservatives Naser Khader, som vil fremføre sine bekymringer for kirkeministeren, når ordførerne kaldes til orientering i Kirkeministeriet i november.
”Jeg er bange for, at man ødelægger teologiuddannelserne i Aarhus og København ved at åbne en alternativ vej til at blive præst. Nogle vil nok finde det oplagt at tage et andet studie, hvor man slipper for at lære græsk og latin, hvis man alligevel kan blive præst ad en lille omvej,” siger han.
I september kom en betænkning fra et udvalg nedsat af Kirkeministeriet i 2016 om præstemangel. Udvalget foreslog i betænkningen at oprette en ordning inspireret af den såkaldte Akademikerbestemmelse, der fungerede fra 1962 til 1985. Den muliggjorde, at akademikere uden teologisk uddannelse under særlige omstændigheder kunne søge præstestillinger.
Udvalget lægger op til, at der i fremtiden kan oprettes en to- eller treårig teologisk efteruddannelse for personer med en kandidatgrad.
Men Naser Khader er ikke overbevist om nødvendigheden af dette efter at have læst rapporten.
”Der er ikke mangel på ansøgere til præstestillinger i byerne. Problemet er primært i landdistrikterne nu, og derfor undrer jeg mig over, hvorfor man ikke først forsøger at lave regionale løsningsforslag,” siger han.
De Radikales kirkeordfører, Marianne Jelved, mener også, at det kommende forslag kræver mere politisk debat, inden det fremsættes af kirkeministeren.
”Det er sin sag pludselig at åbne op for, at kommende præster kan have en anden type baggrund end den teologiske. Det vil være en stor omvæltning, og derfor synes jeg, at det fortjener en debat i en politisk kreds, inden man fremsætter forslaget. Problemet med præstemangel har jo ikke endnu et omfang, der gør det nødvendigt at handle så hurtigt,” siger hun.
Venstres kirkeordfører, Carl Holst, har imidlertid svært ved at se noget problematisk i processen om det kommende lovforslag.
”Forslaget har været fremlagt af ministeren på et ordførermøde. Betænkningen kom i september, og midt i november skal der være en stor drøftelse om det. Hvis nogen mener, at denne proces er gået for hurtig, vil jeg nødig opleve parlamentarisme i Danmark, når det går for langsomt,” siger han.
Han har desuden svært ved at forstå de andre ordføreres bekymringer.
”Der har tidligere været en tillægsuddannelse, hvor ikke-teologer kunne få præstestillinger, så det er altså ikke noget helt nyt. Og jeg forstår ikke logikken hos de folk, der tror, at en sådan ordning vil medføre færre ansøgere til teologistudiet. Hvorfor skulle det være mere attraktivt for en spirende præst at tage en anden kandidatgrad for derefter at påbegynde to-tre års efteruddannelse, som der er lagt op til?”, siger Carl Holst.
Han mener dog, at det er vigtigt at få set på universiteternes dimensionering, der sætter et loft over antallet af studerende, der kan optages på teologiuddannelserne.
Socialdemokraterne og Alternativet har endnu ikke taget stilling til det kommende forslag. Kirkeminister Mette Bock (LA) ønsker ikke at kommentere sagen.