Prøv avisen

Ortodoks kirke underkender folkekirkens dåb efter vielser af homoseksuelle

"Alt for mange kirkefolk i Vesten tilpasser sig det pres og de meninger, der florerer i offentligheden, og som kommer fra nogle meget aktive ledere med det mål at ændre kirkens indre opfattelse af, hvad der er god kristen praksis, og indfører flere og flere liberale synspunkter," siger det russisk-ortodokse patriarkats talsmand Vsevolod Chaplin. Han ses her til en demonstration til fordel for den russisk-ortodokse kirke og patriark Kirill i Moskva den 22. juli 2012. Foto: MAXIM SHEMETOV Denmark

Udmeldingen fra den russisk-ortokse kirke i Moskva vækker bekymring i folkekirken

Den russisk-ortodokse kirke vil ikke længere officielt anerkende folkekirkens dåb. Meddelelsen kommer fra det russisk-ortodokse patriarkat i Moskva som en reaktion på, at den danske folkekirke har indført vielser for homoseksuelle.

"Vi anerkender ikke dåben officielt, hverken den svenske eller danske. Denne praksis at tage imod nogen uden gendåb vil være umulig for os, fordi homoseksuelle forhold er en synd i ortodoks teologi, siger patriarkatets talsmand for mellemkirkelige anliggender, Dimitrij Sizonenko.

LÆS OGSÅ: Vi anerkender hverken den svenske eller danske dåb

Det er formentlig relativt få medlemmer af folkekirken, der vil blive ramt af kravet om gendåb i den russisk-ortodokse kirke. Det vil ske, hvis man vil være medlem, eller hvis man for eksempel vil giftes i en russisk-ortodoks kirke. Men de symbolske konsekvenser af russernes skridt er alvorlige, mener Annika Hvithamar, der er lektor i religionsvidenskab ved Syddansk Universitet.

Tidligere kunne man dog være enig om, at der er én dåb. Hvis ikke man er enig om, at en dåb er indgangen til den kristne kirke, er der ikke meget tilbage af det økumeniske samarbejde, siger hun.

LÆS OGSÅ: Homoprotest: Russere raser over folkekirken

Allerede i 2006 brød den russisk-ortodokse kirke officielt alle bånd til den svenske folkekirke, da kirken indførte et ritual til velsignelse af registreret partnerskab.

Domprovst Anders Gade-gaard, der er folkekirkerepræsentant i Kirkernes Verdensråd, er helt uforstående over for den russisk-ortodokse udmelding.

Vi har normalt et stærkt og godt forhold til den russisk-ortodokse kirke, så repræsentanter for folkekirken må drøfte spørgsmålet med Sizonenko eller andre højtstående repræsentanter for den russisk-ortodokse kirke, før jeg vil anerkende et totalt brud, siger han.

LÆS OGSÅ: Præst: Den ortodokse tro er universel

At den russisk-ortodokse kirke med sine omtrent 90 millioner medlemmer på verdensplan har et konservativt syn på homoseksualitet og sex før ægteskabet, er ingen nyhed. Men der er svære tider i vente for den økumeniske samtale mellem russerne og de liberale skandinaviske kirker, påpeger Vsevolod Chaplin, som er patriarkatets talsmand for kirke og samfund.

Alt for mange kirkefolk i Vesten tilpasser sig det pres og de meninger, der florerer i offentligheden, og som kommer fra nogle meget aktive ledere med det mål at ændre kirkens indre opfattelse af, hvad der er god kristen praksis, og indfører flere og flere liberale synspunkter. Hvis vi tager vores kristne tradition alvorligt, bliver det klart, at tanken om total accept af homoseksuel levevis går imod kernen af det kristne budskab, siger Vsevolod Chaplin.

Biskop i Haderslev Stift Niels Henrik Arendt var en af dem, der under debatten om vielse af homoseksuelle advarede om de mellemkirkelige konsekvenser:

Det er ikke overraskende. Vi ved, at de ortodokse kirker har det meget svært med de vestlige kirker i det hele taget. Det er ikke kun i dette spørgsmål, at der er en betydelig uenighed, og derfor knager og brager det i de økumeniske organisationer lige nu. Jeg beklager selvfølgelig, at de ikke anerkender vores dåb, for vi anerkender stadig deres. Der er ikke anden vej fremad end at samtale om det. Men der skal to til en samtale, og hvis den ene ikke vil være med, bliver samtalen godt nok vanskelig, siger han.

Anders Gadegaard mener ikke, at økumeniske uenigheder er for høj en pris at betale for det nye ritual.

Det må aldrig være forholdet til en udenlandsk kirke, der dikterer, hvordan folkekirken indretter sig indadtil, siger han.

Annika Hvithamar understreger de historiske dimensioner i det russisk-ortodokse skridt.

Vi skal helt tilbage til før begyndelsen på den økumeniske bevægelse i 1910 for at finde en situation, hvor man anser andre kristne for at være så kætterske, at man ikke kan sidde ved samme bord, og det er reelt det, der siges, når man ikke længere anerkender dåben. Dengang man tillod kvindelige præster, hvilket den ortodokse kirke også er imod, var der ikke de store indvendinger.

"Vi anerkender ikke dåben officielt, hverken den svenske eller danske. Denne praksis - at tage imod nogen uden gendåb - vil være umulig for os, fordi homoseksuelle forhold er en synd i ortodoks teologi," siger patriarkatets talsmand for mellemkirkelige anliggender, Dimitrij Sizonenko, der er russisk-ortodokse patriarkat i Moskva. Foto: Marianne Grøndahl Denmark