Prøv avisen

Ortodoks strid på Balkan spidser til

Montenegros premierminister, Dusko Markovic, blev ekskorteret ud af parlamentet af sikkerhedsfolk, i forbindelse med at den omstridte lov om religionsfrihed blev vedtaget i december sidste år. – Foto: Stevo Vasiljevic/Reuters/Ritzau Scanpix.

Montenegros regering er i konflikt med den serbisk-ortodokse kirke, som frygter at miste klostre

Forholdet mellem nabolandene Montenegro og Serbien er i krise på grund af en ny lov om religionsfrihed, som blev vedtaget lige før nytår. Loven har fået serbere i de to lande og Kosovo til at demonstrere i protest og til støtte for den serbisk-ortodokse kirke, og det har skabt en spændt stemning i Balkan-området.

”Den korte historie er, at den serbisk-ortodokse kirke repræsenterer den serbiske kulturarv og sidder på alle de historiske klostre, og den montenegrinske regering vil gerne bygge en ny national identitet op – og i den har man brug for klostrene,” siger den danske Montenegro-ekspert Emil Saggau, der er ph.d.-studerende ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet.

Pro-serbiske medlemmer af det montenegrinske parlament forsøgte til det sidste at forhindre afstemningen om loven den 27. december, og flere parlamentsmedlemmer blev anholdt. En af dem var lederen af oppositionspartiet Demokratisk Front, Andrija Mandic, der ifølge Reuters erklærede, at ”vi har sagt, at vi er parat til at dø for vores kirke”.

Nogle politikere forsøgte at affyre tåregas i parlamentet, og politi iført gasmasker endte med at anholde i alt 18 oppositionspolitikere. Der har siden været demonstrationer både i Serbien og Montenegro og senest i torsdags også i Kosovo.

Den serbisk-ortodokse kirke i Montenegro, SPC, har til gengæld ekskommunikeret de parlamentsmedlemmer, der stemte for loven.

”Vi beordrer præsterne til ikke at udøve nogle tjenester for dem, indtil de angrer,” hed det i en erklæring fra SPC.

Ifølge Montenegros regering garanterer loven religionsfrihed i landet, men SPC og den ortodokse moderkirke SOC i Serbien hævder, at loven vil frarøve kirken mange af dens besiddelser. Ifølge loven skal et kirkesamfund nemlig nu kunne dokumentere, at det ejede en ejendom før 1918, da Montenegro blev indlemmet i kongedømmet Serbien. Ellers vil ejerskabet overgå til staten. Emil Saggau siger, at det er et godt spørgsmål, hvor mange ejendomme striden kan komme til at dreje sig om.

”De vigtigste, vi taler om, er seks-otte klostre, og måske omkring 30 større, ældre kirker. Et af klostrene er Ostrog, som er et af de vigtigste klostre i den ortodokse verden, så vi taler ikke bare om små steder ude på landet.”

Efter Jugoslaviens opløsning kom Montenegro i første omgang igen med i en union med Serbien, men landet blev selvstændigt i 2006. Omkring 30 procent af befolkningen er dog – eller føler sig som – serbere.

Lederen af SPC, metropolit Amfilohije, står i spidsen for protesterne. Under en demonstration i december sagde han ifølge den amerikansk finansierede Radio Free Europe, RFE/RL, at ”disse nutidens fjolser vil overtage Sankt Basils katedral”. Sankt Basil er en elsket ortodoks helgen, og flere kirker og klostret Ostrog er dedikeret til ham.

Protesterne mod loven støttes af og opmuntres fra Serbien, og ortodokse præster førte i onsdags an i en demonstration i Beograd. Patriarken Irinej, leder af den serbisk-ortodokse moderkirke, anklagede for et par dage siden Montenegro for at ”svække bevidstheden om landets serbiske oprindelse og navn”, som han ifølge Balkan Insight sagde til den serbisk-sprogede avis Vesti. Det fik Montenegros nationale sikkerhedsråd til at udsende en meddelelse, hvori det hed, at Montenegro ”forbliver sikkert, trods de undergravende aktiviteter både i landet og i nabolande”.

Montenegros premierminister, Dusko Markovic, har opfordret de serbisk-ortodokse præster til at holde op med at demonstrere.

”Jeg vil anbefale metropolit Amfilohije til at lade være med at opmuntre til uorden, og det er en sidste advarsel,” sagde han i mandags.

Omkring 800 kendte montenegrinere har ifølge New York Times underskrevet en protest mod ”serbisk indblanding i Montenegros interne affærer”.

Der skal være valg i Montenegro i år, og i følge Emil Saggau vil det afgøre, hvordan Montenegros pro-vestlige præsident, Milo Dukanovic, vil reagere.

”Han har været åben om, at han ønsker at se den serbisk-ortodokse kirke ude af Montenegro, og vejen til det er jo at beslaglægge deres ejendomme. Hvis de får et folkeligt mandat ved valget, så tror jeg godt, at han tør gøre det,” siger Emil Saggau, der dog også mener, at der er en chance for, at Dukanovic vil prøve at finde et kompromis med patriarken i Beograd.

Montenegro vil nu begynde at lave en liste over de omstridte ejendomme, så i 2021 vil det blive klart, hvilke steder striden vil stå om.