Symbolsk sendte patriark Theodore II af Alexandria en fredsdue til vejrs, da den ortodokse kirkes øverste ledere søndag morgen samledes til liturgi i Peter og Paul kirken i Chania på den græske ø Kreta. Gudstjenesten var afslutningen på et ugelangt kirkemøde, der trods en optakt med splittelse og afbud var en historisk begivenhed i den ortodokse kirke.
Arrangøren af kirkemødet, patriarken Bartholomæus af Konstantinopel, beskrev det som ”et nyt kapitel uden fortilfælde i den moderne kirkehistorie.” Det har taget årtier at forberede og følger over 1200 år efter det foregående pan-ortodokse møde i år 787.
Mødet skulle vedtage og underskrive seks dokumenter om kirkelige forhold, der blandt andet skal gøre det nemmere for kirken at agere med fælles stemme og samarbejde i en moderne global verden. Deltagerne har blandt andet behandlet den ortodokse kirkes forhold til ”resten af den kristne verden”, og spørgsmålet om den ortodokse diaspora.
Mødet har for eksempel diskuteret, hvordan man kan samarbejde i de lande, hvor der er mange ortodokse indvandrere fra forskellige kirker. Spørgsmålet, om ortodokse kan gifte sig med ikke-ortodokse kristne, har været et andet problem, og et tredje har været, hvordan man faster i en travl hverdag.
I et budskab, der blev udsendt efter den afsluttende gudstjeneste i går, hedder det blandt andet, at ”kirken lægger stor vægt på dialog, især med ikke-ortodokse kristne. Seriøs inter-religiøs dialog hjælper til at øge gensidig tillid, fred og forsoning.” Budskabet fordømte også volden i Mellemøsten, ”fordrivelse og drab på religiøse minoriteter” og ødelæggelsen af kristne kirker og monumenter.
I slutbudskabet erklærer den ortodokse kirke også, at den for fremtiden vil vise ansigt og blande sig mere i tidens debatter om for eksempel bioteknologi, kampen for menneskerettigheder og for et bedre miljø, fordi ”kommende generationer også har ret til den natur, som Skaberen har givet os.”
Kirkemødet udtaler også, at hovedformålet med at samles var ”at erklære fællesskabet i den ortodokse kirke.” Kirkemødet var aftalt af alle de 14 ortodokser kirker, men i sidste øjeblik kom der afbud fra den russiske, der er den største, samt fra den bulgarske, antiokiske og georgiske kirke. Den russiske patriark Kirill bad om at få mødet udsat, men det afviste Bartholomæus, og der har siden været debat om, hvorvidt det så stadig kan kaldes et pan-ortodokst møde.
“Men det er det samme som ved et demokratisk valg. Hvis nogle vælgere bestemmer, at de ikke vil møde op, så er det alligevel en demokratisk afstemning,” sagde John Chryssavgis, talsmand for Konstantinopel patriarkatet, som de seneste dage også har understreget, at på et ortodokst kirkemøde har hver kirke en stemme, ligegyldigt hvor stor eller lille den er. Spørgsmålet er nu, om de fire kirker vil følge, hvad Kreta-mødet besluttede.
I en tilnærmelse til især den russiske kirke hedder det fra Kreta, at det ortodokse kirkemøde vil blive en fast institution som skal samles hvert syvende eller tiende år. Den russiske kirke bebudede i går i følge det russiske nyhedsbureau Sputnik, at den vil komme med et svar til Kreta-mødet, men først vil gennemlæse alle dokumenter.
Professor i international politik, Elizabeth Podromou, som også er rådgiver for Bartholomæus, siger til Economist, at kirkemødet skal skabe en nyt globalt engagement i kirken, hvor ”biskopperne tager medansvar for at ændre verden.”
Og det katolske internet tidsskrift The Tablet skriver i en leder, at kirkemødet er Bartolomæus’ fortjeneste.
”Nu vil den russiske del af familien, som står til ansvar direkte under Moskva, formentlig afvise, at dette kirkemøde har nogen form for myndighed. Men det betyder ikke, at det er uden relevans. For samtalerne på Kreta mellem lederne af de forskellige dele af den ortodokse kirke var på høje tid,” mener The Tablet, som tror, at det kan gøre kirken bedre til at ”tackle de enorme udfordringer”, som kristne står overfor især i Mellemøsten.
Peter Petkoff, der er direktør for Oxford Tidsskrift om Jura og Religion ved Oxford Universitetet, siger til det ortodokse nyhedsbureau Pemptousia, at kirkemødet er utroligt vigtigt, fordi ”det ortodokse commonwealth” ikke har eksisteret siden Første Verdenskrig.
”I stedet har der været en række kirker, der ofte har været drevet af nationale fremfor kristne interesser. Og det at mødes igen og gøre noget sammen i stedet for at nære mistro til hinanden er afgørende for et pan-ortodokst samfund.”