Ortodokse udgør mindre andel af verdens kristne

I de seneste 100 år er antallet af ortodokse kristne fordoblet på verdensplan, viser ny rapport. Alligevel udgør de ortodokse kristne nu en mindre andel af verdens samlede kristne befolkning

Denne ældre kvinde fra byen Lalibela er en af de ortodokse kristne, som udgør næsten halvdelen af landets befolkning. I Etiopien bor 14 procent af verdens ortodokse kristne, viser rapport. –
Denne ældre kvinde fra byen Lalibela er en af de ortodokse kristne, som udgør næsten halvdelen af landets befolkning. I Etiopien bor 14 procent af verdens ortodokse kristne, viser rapport. – . Foto: Stefan Boness/Panos Pictures/ritzau.

Der er i dag dobbelt så mange ortodokse kristne i verden i forhold til for 100 år siden. Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra PEW Research Center, et internationalt anerkendt analyseinstitut, som har kortlagt udviklingen i antallet af ortodokse kristne fra 1910 til 2010. Rapporten viser, at der i 2010 på verdensplan var næsten 260 millioner mennesker, der betegnede sig selv som ortodokse kristne. Af dem bor over 100 millioner i Rusland.

Men på trods af fordoblingen i absolutte tal, er de ortodokse i samme periode kommet til at udgøre en mindre andel af verdens kristne. I 1910 udgjorde de ortodokse kristne 20 procent af verdens samlede kristne befolkning, men i dag udgør de kun 12 procent. Det skyldes i høj grad, at befolkningstallet i Europa og Rusland, hvor langt de fleste ortodokse kristne har hjemme, er vokset langsommere end i andre verdensdele.

Men den langsomt voksende europæiske befolkning er ikke alene årsag til, at de ortodokse bliver færre i forhold til katolikker og protestanter. Det mener Viggo Mortensen, professor emeritus i teologi med speciale i blandt andet global kristendom ved Aarhus Universitet.

”Vi må naturligvis medregne den lange periode, hvor Rusland var en del af det kommunistiske Sovjetunionen. Her havde kirken længe meget dårlige vilkår, og det har sat sit præg. Så selvom der i dag er mange russere, der igen bekender sig som ortodokse, og Vladimir Putin favoriserer den ortodokse kirke, er den stadig svækket af historien,” siger han.

Det samme mener adjungeret professor Christian Gottlieb, der forsker i Ruslands kirkehistorie på Københavns Universitet. Adspurgt, om den ortodokse kristendom er mindre missionerende end protestantismen og katolicismen, svarer han afvisende.

”Historisk set har den ortodokse kirke villet missionere i samme omfang som andre kirker. Men det har mange steder været en vanskelig opgave på grund af de lande, den befinder sig i. Her er det naturligvis oplagt at nævne Sovjetunionen, men også på Balkan, dengang området var en del af det islamiske Osmanniske Rige, var det svært,” siger han.

Uden for Europa er der dog eksempler på stor ortodoks vækst. Etiopien, hvor næsten halvdelen er befolkningen er ortodokse kristne, har bidraget til, at der i dag er dobbelt så mange ortodokse i verden som tidligere. Etiopierne udgør 14 procent af det samlede antal ortodokse i verden. Og fordi det afrikanske lands befolkningstal er stigende, har det medført en væsentlig stigning i antallet af ortodokse kristne netop her.

Opgørelsen fra PEW Research Center viser desuden, at etiopierne også er de ortodokse kristne i verden, der har den mest omfattende religiøse praksis. Rapporten viser, at næsten alle de etiopiske ortodokse kristne siger, at deres religion er meget vigtig for dem. Mere end 78 procent af dem går i kirke en eller flere gange om ugen, og 65 procent fortæller, at de beder hver dag. Det er markant flere end de russisk-ortodokse. Af dem går kun seks procent i kirke ugentligt, og 18 procent beder dagligt.

Det er der ifølge professor emeritus Viggo Mortensen flere grunde ti, end den russisk-ortodokse kirkes svære vilkår i sovjettiden.

”Det kan også hænge sammen med, at der i den ortodokse forestilling findes noget, der kan virke tiltalende i samfund, der udvikler sig. Det er for eksempel ikonerne og skytsånderne, som giver en større sans for det legemlige og sanselige og en følelse af beskyttelse,” siger han.