Prøv avisen

Oslo afviser igen muslimsk skole

Socialantropolog Sindre Bangstad peger på, at debatten om de religiøse friskoler de seneste år generelt er blevet et større spørgsmål i Norge på samme måde som i Sverige, hvor flere rigsdagspartier overvejer et forbud. Arkivfoto. Foto: Lars Skaaning/ritzau

For tredje gang siger Oslo kommune nej til etableringen af en muslimsk friskole. Sagen rejser spørgsmål om diskriminering og kan skabe krav om afskaffelse af de over 100 kristne skoler i Norge

Selvom nordmænd ofte bryster sig af at have et åbent, multikulturelt samfund, har Norge ikke en eneste skole baseret på muslimske værdier og tankesæt. To gange tidligere har muslimske organisationer forsøgt sig i Oslo, og nu anbefaler kommunalbestyrelsen i Oslo kommune igen uddannelsesministeriet at sige nej til organisationen Den muslimske grundskoles ansøgning om at etablere en friskole i den norske hovedstad. Argumentet er, at kommunen i årevis har arbejdet målrettet med integration, hvilket en muslimsk skole risikerer at modarbejde.

”Etablering af skolen vil kunne skabe øget segregering og medføre samfundsmæssige udfordringer,” hedder det i udtalelsen.

Den muslimske grundskole argumenterer dog modsat for, at en muslimsk skole vil styrke integrationen.

”Hvis vi opretter en grundskole baseret på islam, vil vi få større kontrol med oplæring og integration i det norske samfund, fremfor at forældrene opdrager børnene andre steder,” skriver organisationen ifølge Aftenposten i ansøgningen.

I 2015 sagde det norske uddannelsesministerium i første omgang ja til at oprette en muslimsk skole, men efter Oslo kommune protesterede, endte det dengang med en afvisning. Og det forventes også at ske i denne omgang. Norge har i dag modsat Sverige og Danmark ikke muslimske skoler på trods af, at der ifølge det statslige institut Statistisk sentralbyrå (SSB) i 2016 var 148.000 registrerede medlemmer af muslimske trossamfund.

Ifølge Gunn Elisabeth Birkelund, der er professor i sociologi, rejser sagen et spørgsmål om diskriminering, fordi der i dag er over 100 skoler med et kristent fundament i Norge. Hun forsker i etnisk segregering og skoler i Oslo ved Universitetet i Oslo.

”Det er klart et dilemma, fordi vi har kristne skoler, men man mener altså, at hensynet til integrationen gør, at man siger nej. Politisk betyder det også, at Arbejderpartiet, Miljøpartiet og Socialistisk Venstreparti overvejer, om man i det hele taget skal acceptere religiøse skoler,” siger hun.

Professoren forklarer, at baggrunden for, at Oslo både i 2013, 2015 og 2017 har valgt at sige fra, er den brede politiske opbakning om folkeskolen som samlende enhed for norske børn.

”Det er en afvejning med hensynet til frihed og åbenhed på den ene side og segregering på den anden side. Og her vejer hensynet til ikke at skabe en ’dem og os-kultur’ allerede fra barnsben altså tungest. Det er et signal om, at den offentlige skoles uddannelse og dannelse er en grundpille i det norske samfund,” siger hun.

Socialantropolog Sindre Bangstad er enig i, at sagen politisk rejser et spørgsmål om diskriminering. Han forsker i islam i sekulære samfund ved det private Institut for kirke-, religions- og livssynsforskning (Kifo).

”Det er en udfordring og er med til at pege på, om man i det hele taget skal have religiøse friskoler. Man kan tænke sig, at konsekvensen på længere sigt kan blive, at enkelte konservative kristne skoler bliver ramt, fordi man politisk mener, at skolen skal stå for eksempelvis ligestilling mellem kønnene,” siger han.

Sindre Bangstad peger på, at debatten om de religiøse friskoler de seneste år generelt er blevet et større spørgsmål i Norge på samme måde som i Sverige, hvor flere rigsdagspartier overvejer et forbud.

”Det er en langvarig konflikt mellem Arbejderpartiet og de borgerlige, der er langt mere positive over for kristne skoler, men deler skepsissen over for muslimske skoler. Forskellen er historisk, fordi de kristne skoler er en indgroet del af det norske samfund og har været her i mange år. Derfor er det nemmere at finde fælles fodslag om at forbyde kommende muslimske skoler, end det er at forbyde de eksisterende kristne,” siger han.