Prøv avisen
Drop in-dåb

Drop in-dåb hitter: Over 500 er gået ind fra gaden og blevet døbt

I alt blev der døbt 521 personer rundtom i landet i 2018 ved drop in-dåb. Tæller man helt fra det første arrangement i 2017, er over 600 danskere blevet døbt, og nye kommer hele tiden til. Foto: Emil Kastrup Andersen

2018 blev året, hvor drop in-dåb ændrede sig fra et storbyfænomen til at være en bevægelse bredt i folkekirken. Mens aarhusianerne i disse dage gør sig deres første erfaringer med drop in-dåb, er fænomenet ved at træde ind i en ny fase i København

Går man en tur på gaden i Aarhus i disse dage, kan man blive mødt af budskabet ”Det er aldrig for sent at blive døbt”. Teksten står på siden af de gule bybusser og bliver efterfulgt af ”DropinDåb” skrevet med store bogstaver.

Reklamerne er en del af en større markedsføringskampagne fra de aarhusianske folkekirker, der i disse uger for første gang forsøger sig med drop in-arrangementer, hvor man kan komme ind i kirken direkte fra gaden og blive døbt.

”Vi har bevæget os støt ned mod en dåbsprocent omkring de 50 for nyfødte i midtbyen, så vi har været klar over, at noget skulle gøres. Vi har måttet se på, hvordan vi kan få gjort tærsklen ind til kirken noget lavere,” siger domprovst i Aarhus Poul Henning Bartholin.

Dermed er de aarhusianske kirker seneste skud på stammen af det omfattende drop in-fænomen i folkekirken. Det hele begyndte som et eksperiment i en kirke på Vesterbro i 2017 og har siden udviklet sig til folkekirkens vel nok hurtigst voksende og mest markante nyskabelse. I løbet af 2018 har fænomenet bredt sig fra storbyerne og findes nu både i Jylland, på Fyn og over det meste af Sjælland, viser en opgørelse, Kristeligt Dagblad har foretaget.

I alt blev der døbt 521 personer rundtom i landet i 2018 ved drop in-dåb. Tæller man helt fra det første arrangement i 2017, er over 600 danskere blevet døbt, og nye kommer hele tiden til.

Når en nytænkning af noget så fundamentalt som dåben i folkekirken på så kort tid kan sprede sig rundt i store dele af landet, handler det hovedsageligt om en lige blanding af et reelt behov og gode erfaringer. Det siger Anita Hansen Engdahl, teologisk konsulent ved Roskilde Stift.

”Den faldende dåbsprocent har gjort, at man i folkekirken godt har været klar over i noget tid, at man er i fare for at miste kontakten til en stor del af befolkningen. Der har været et åbenlyst behov for at prøve nye løsninger. Og da Kristkirken (på Vesterbro i København) som første sted forsøgte sig med en drop in-dåb, var det svært at sidde dens gode erfaringer overhørig,” siger hun med henvisning til, at 34 blev døbt ved det første drop in-arrangement og 48 ved det næste i København.

Anita Hansen Engdahl bemærker, at drop in-dåb desuden er et fænomen, der er spiret op nedefra i kirken og først derefter er blevet blåstemplet af kirkens ledende lag.

”Det er vokset ud af et reelt behov og et folkeligt ønske,” siger hun.

Hvis man har fulgt med i de seneste ugers ophedede debat i folkekirken om at ændre i dåbsritualet, kan det virke slående, hvor lille eller i hvert fald hvor lavmælt modviljen mod drop in-arrangementerne har været. Heller ikke i Aarhus har de ellers stort opsatte drop in-arrangementer mødt megen kirkelig modvilje, siger domprovst Poul Henning Bartholin. Men der har dog været problemstillinger, der er blevet diskuteret, siger han.

”I vores barnedåbsteologi er der en vigtig pointe i, at dåben er Guds tilsagn og ikke menneskers beslutning. Altså, at den handlende i dåben er Gud og ikke den døbte. Der kan man godt have en fornemmelse af, at noget skrider, når forældre udsætter deres barns dåb og siger, at barnet skal vælge selv, hvorefter drop in-dåb kan blive aktuelt,” siger han.

Poul Henning Bartholin tilføjer, at det derfor er vigtigt med en god, sjælesørgerisk samtale i forbindelse med dåben for at sætte det hele i rette perspektiv.

Da det første drop in-arrangement var ved at blive planlagt i København, tænkte stiftets biskop Peter Skov-Jakobsen i første omgang ”åh nej”. I dag er hans modvilje dog blevet gjort til skamme, erkender han.

”Jeg troede, at der var tale om en slags fast food-kristendom. Og det tænkte jeg ærligt talt ikke var synderlig attraktivt. Men det var mig, der tog fejl. For i praksis viser det sig, at det er mennesker, der har gået med et dybt og oprigtigt ønske om at blive døbt i rigtig lang tid. Og det er der heldigvis nogle kirkelige medarbejdere, der har anet og sagt, at det bliver vi som kirke nødt til at lytte til,” siger han.

Mens kirkerne i Aarhus nu er i gang med at gøre deres første erfaringer med drop in-dåb, ser det anderledes ud i København. Her er drop in-arrangementerne ved at træde ind i deres næste fase efter de første, meget velbesøgte arrangementer. Ifølge Birgitte Kragh Engholm, der er sognepræst på Vesterbro, kan man mærke, at tilstrømningen til de enkelte arrangementer efterhånden er begyndt at tage af.

”Jeg tænker, at det er en naturlig udvikling, ikke mindst fordi flere kirker er begyndt at tilbyde drop in-dåb. Det er også et tegn på, at vi er kommet meget godt med og har fået døbt en del af dem, der har gået med de overvejelser,” siger hun og tilføjer, at hun tror, at arrangementerne er begyndt at finde deres mere naturlige leje.

Samtidig er fænomenet også i bevægelse. Birgitte Kragh Engholm forklarer, at hendes kirke nu arbejder på at udvide drop in-arrangementerne og både tilbyde dåb og vielse. Drop in-vielser er allerede blevet afprøvet i Hornbæk Kirke sidste år, hvor 10 par sagde ja til hinanden i løbet af en aften.

Drop in-arrangementernes udvikling og popularitet illustrerer en interessant pointe, forstår man på Anita Hansen Engdahl fra Roskilde Stift.

”Det viser, at det ikke er indholdet af kirkens ritualer, folk har haft noget imod. Det er snarere konteksten, eller staffagen, om man vil, der har været rundt om barnedåben og kirkebryllupperne, som har holdt folk væk,” siger hun.

Anita Hansen Engdahl tænker, at det meget vel kan tænkes, at kirkens begravelsestradition også kommer til at blive tænkt på ny. Den er ligesom kirkelige bryllupper og dåb udfordret af, at folk i stigende grad vælger den fra. Der kan i sagens natur næppe blive tale om egentlige drop in-begravelser, men lektien med, at formen må ændre sig for at følge med folks behov, er vigtig, siger hun.

”Drop in-fænomenet må få os til at reflektere over, om vores kirkelige handlinger egentligt har det udseende, de skal have. Eller om vi har konstrueret nogle omstændigheder omkring dem, der holder folk væk.”8