Overset kulturskat fra folkekirken skal frem i lyset

Aarhus Universitet åbner ny database med stenkunst fra Danmarks 2000 romanske kirker

Et eksempel på fornem romansk stenkunst: Døbefonten fra Lille Lyngby Kirke ved Frederiksværk, prydet med Samson og løven samt Kong David. -- Foto: Nationalmuseet/databasen Romansk Stenkunst.
Et eksempel på fornem romansk stenkunst: Døbefonten fra Lille Lyngby Kirke ved Frederiksværk, prydet med Samson og løven samt Kong David. -- Foto: Nationalmuseet/databasen Romansk Stenkunst.

Med etablering af en ny database sætter Aarhus Universitet nu fokus på en hidtil ofte overset kulturskat i den danske folkekirke. Det drejer sig om de tusindvis af stenarbejder, der findes rundt i Danmarks omkring 2000 romanske kirker. Der er tale om kunst, som har overlevet, siden de første stenkirker blev bygget herhjemme i den tidlige middelalder for 800-900 år siden. Stenrelieffer med bibelske motiver, fantasifulde og allegoriske dyr, symboler og ornamentik.

– Hvor mange der egentlig er tale om, er der ingen, der ved, for der er aldrig foretaget nogen registrering, men det drejer sig mange tusinder. Udsmykningerne findes jo ikke alene på de romanske døbefonte, men også på portaler over de gamle indgangsdøre i kirkerne, gravsten, kapitæler m.v. og kan findes i hjørner og kroge af kirkerummet, forklarer lektor Jens Vellev, Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi på Aarhus Universitet. Han er initiativtager til og fagansvarlig for den nye database, "Romansk Stenkunst", som er resultatet af et samarbejde mellem ansatte og studerende ved tre afdelinger på Det Humanistiske Fakultet – Kunsthistorie, Middelalder- og Renæssancearkæologi og IT-afdelingen.

Databasen lægger ud med en registrering af Nationalmuseets omkring 6000 billeder af romanske stenarbejder i kirker landet over. Fotos, tegninger, akvareller m.v.

– Desuden vil vi selv supplere med nye foto og lægge de samlinger ind, som vi kan få adgang til, fortæller Vellev.

Artiklen fortsætter under annoncen

Universitetet har således netop fået overdraget en stor samling af K. Helmer-Petersens fotos af romanske sten-arbejder i kirker på Viborg-egnen, og den næste samling, der kommer på nettet, bliver Ludvig Stubbe Teglbjærgs store livsværk af såkaldte gnidebilleder, hvor han har taget aftryk af stenreliefferne med papir og voksfarve.

– Med den teknik får vi en helt anden og meget spændende indgangsvinkel til de gamle kunstværker, og Stubbe Teglbjærgs gnidebilleder vil i øvrigt næste år også blive udgivet i bogform.

Den nye database er offentlig tilgængelig og kan bruges kvit og frit. Den foreløbige internetadresse vil snarest muligt blive afløst af en lettere, men indtil da kan man komme ind på basen via adressen: http://billed.hum.au.dk/granit

Via basen kan foretages søgninger på kirke, sogn, herred, amt, motiver, genstande, personer, dyr, symboler, typer af portaler og fonte m.v. Ved blot et par klik kan man således finde frem til f.eks. 29 Adam'er, seks harper, 91 apostle og fire dobbeltdrager. Billederne af de pågældende værker er ledsaget af faktuelle oplysninger, og i den forbindelse også hvad der findes af litteratur. På et Danmarkskort kan man klikke sig ind på et overblik over, hvor kirkerne med de registrerede stenarbejder ligger.

– Med den nye database får kirke- og kunsthistorikere og arkæologer nu et godt og anvendeligt arbejdsredskab, som samtidig kan bruges af alle interesserede. For eksempel kan man forsøge at klikke sig ind på sin egen kirke og finde ud af, om man blev døbt i en døbefont i selskab med løver og drager. Eller sognepræster kan lade sig inspirere til prædikener, anfører Jens Vellev.

Løver og drager, slanger, fugle og fisk samt basilisker og andre fabeldyr. Det vrimler med dyr, almindelige som eksotiske og sære, i den romanske stenkunst.

– I stenarbejderne kan vi godt finde særlige nordiske træk, men ellers knytter motiverne sig til den europæiske kristne tradition, hvor de mange dyr bruges som allegoriske fremstillinger og ofte er inspireret af svært tilgængelige latinske tekster, forklarer Vellev. For eksempel sammenlignes i en latinsk tekst en panters søde lugt med Kristus, eller løven bruges som et Kristus-symbol, men kan også optræde som symbol på hans modstander.

Ligesom kalkmalerierne fortaber de romanske stenmestre sig næsten altid i anonymiteten.

– Derimod kan vi se, at bestemte motiver dominerer bestemte områder i Danmark, sandsynligvis fordi et stenhuggerværksted på egnen har specialiseret sig i et motiv. For ekempel findes skaktavlskvadrene i kirker mellem Århus og Thisted, og sløjfeportalerne finder man på Randers-egnen.

I dag er vi vant til at se de romanske stenarbejder i deres rå og nøgterne skulpturelle form, men den nyere forskning har påvist, at datidens mennesker har set dem helt anderledes. De gamle romanske kirker har oprindelig været en farvestrålende affære. Kalkmalerierne forklarede den nye kristne tro i "tegneserier" i skarpe, klare farver, og også døbefontene og de øvrige stenarbejder har været farvelagte. Farverne er så siden forsvundet igennem de mange århundreder, men påstanden om farvelægning er bekræftet ved fund af farverester på døbefonte og det øvrige kirkelige stenkunst fra den romanske periode.

Ud over den nye database med romansk stenkunst findes der på internettet registre over kalkmalerier og altertavler. Jens Vellev oplyser, at der er indledt forhandlinger om et samarbejde.

– Det vil jo være oplagt, så man kan søge alt om den kirkelige middelalderlige kunst på ét sted.

steens@kristeligt-dagblad.dk