Man kan med en vis ret indvende, at der er tale om et luksusproblem. Ikke desto mindre melder spørgsmålet sig i Indre Mission, om økonomien er ved at blive for god, efter at den gamle vækkelsesbevægelse endnu en gang kan levere et velklingende millionoverskud. For hvordan skal man fortsat overbevise foreningens venner om, at de skal give flere gaver, når man har fået væsentligt flere penge ind, end man har kunnet nå at bruge?
”Vi har i mange år været vant til regnskaber med bragende underskud. Så det er nyt for os, at vi kan præsentere plusregnskaber, hvor vi samtidig skal fortsætte med at kunne samle flere penge ind,” siger generalsekretær Jens Medom Madsen.
Han kan i dag til Indre Missions årsmøde på Mørkholt Strand Camping lidt uden for Fredericia præsentere årsregnskabet for 2017, hvor der er et overskud på 5,4 millioner kroner. Tæller man indtægter fra solgte missionshuse med, ryger overskuddet op på over 15 millioner kroner. Det er tredje år i træk, at økonomien enten er i balance eller viser et overskud. Og det er glædeligt, understreger generalsekretæren.
”Men det er samtidig vigtigt, at vi ikke sætter punktum her, så den positive energi ebber ud. Vores ambition om mission er større, og meget af drivkraften i vores arbejde ligger netop i, at det er baseret på frivillige gaver og i den opbakning, der er bag dem,” siger han.
Der er allerede små tegn på, at giverlysten ikke nødvendigvis er helt, hvad den har været. Lidt færre personer har givet penge til Indre Mission sidste år i forhold til året inden. Det har fået Indre Missions økonomichef Leo Lynderup Christensen til at udtrykke bekymring for udviklingen i sin beretning op til weekendens årsmøde.
I første omgang ser bekymringerne dog ud til at være blevet gjort til skamme. Nedgangen i antallet af givere bliver nemlig opvejet af, at de, der giver, samtidig har givet flere penge. I alt lykkedes det foreningen at samle 15,7 millioner kroner ind sidste år i forskellige former for gaver, hvilket er knap 300.000 kroner mere end i 2016.
”Tidligere år har vi i nogle tilfælde skullet sende nødbreve ud, når vi nærmede os regnskabets afslutning. Men jeg tror, at især de yngre generationer i stedet gerne vil støtte en forening, hvor de kan se, at der er styr på økonomien,” siger Jens Medom Madsen.
Og på mange måder illustrerer Indre Missions situation et mere generelt kulturskifte, der er sket blandt landets indsamlingsorganisationer, forstår man på Robert Hinnerskov, generalsekretær i Isobro, indsamlingsorganisationernes brancheorganisation. Han forklarer, at hvor mange organisationer tidligere var tilbageholdende med at tale om økonomiske nøgletal, er det blevet mere legitimt at vise, at man har en solid økonomi.
”Vi har i Isobro sat fokus på, at der også skal kommunikeres om den nødvendige kapital, og det har vi ikke været særligt tydelige om tidligere. Men det er et vigtigt signal at kunne sende til bidragsyderne, at man har en økonomi, hvor man kan skabe tryghed om, at organisationen kan fortsætte sit arbejde mange år frem. Det giver en større troværdighed end ved kun at appellere til bidragsyderne om at få dækket et økonomisk underskud,” siger han.
Hos Indre Mission understreger Jens Medom Madsen dog, at det ikke er et mål i sig selv, at organisationen skal give overskud. Derfor har ledelsen været optaget af, at det økonomiske overskud også skal bruges. Konkret har det ført til, at Indre Mission over det seneste år har forøget medarbejderstaben med otte fuldtidsstillinger. Fællesnævnerne for alle stillingerne er, at det er missionærer, der arbejder direkte med forkyndelse blandt andet ved at udbyde og udvikle kristendomskurser, der bliver tilbudt rundtom i missionshuse eller sognekirker.
”Vi er meget opsatte på at bruge de ekstra midler, der kommer ind på vores kernemission. Når det alligevel ender med et årsregnskab med overskud, skyldes det ganske enkelt, at det tager tid at få opjusteret organisationens arbejde til den nye økonomiske situation,” siger han.