Prøv avisen

På kursus i væredygtighed

FOLKELIV: Der er følelser og åndelige værdier på skemaet, når travle erhvervsaktive mødes til retrætekursus på Refugiet i Løgumkloster

Udviklingsdirektør i medicinalfirmaet Pfizer, ph.d. Niels Christiansen, 47 år, har travlt. På afstand ligner han en mand, der bærer ved til sit bål. Han ser koncentreret ned i sandet, mens han går. Ind imellem bøjer han sig og samler noget op for med hastige skridt at gå tilbage til stedet, han kom fra. Der anretter han omhyggeligt de ting, han har fundet. For så at gå væk igen for at finde flere.

På sin vis har Niels Christiansen travlt. Men ikke som han plejer at have det på sit kontor i Ballerup. På stranden ved Vadehavet på Jyllands vestkyst er han fuldt optaget af at lave sit eget lille kunstværk af tang, træ og strandskaller under overskriften »Mening« - omgivet af fem andre koncentrerede kursister. Og egentlig har han som de andre travlt med at lege, mærke sensommersolen i ansigtet og tænke over livets værdier.

En time forinden havde han fået til opgave at tænke på døden. To minutters gang fra stranden ligger Hjerpsted Kirke, som blev opført i 1130'erne, og på den lille kirkegård ligger slægtsled langt tilbage. Kursisterne ser på gravsten hver især og mødes derefter i kirken til en samtale om døden. I koret er der stillet stole i en rundkreds, og i midten ligger en »talking-stick«, en tale-stav, som man holder i hånden, når man gerne vil sige noget til de andre i forsamlingen. Holder man den ikke, tier man stille.

Og der er koncentreret lydhørhed i rundkredsen, når der bliver talt om sorg, angst, afsked og ensomhed. Der bliver talt om at komme videre i livet på trods af sorg. Om at holde sjælen fugtig, som én formulerer det. Og der bliver grædt, når talen falder på et savn, som endnu ikke har sat sig fast som en integreret del af krop og sind.

- Vi taler om de store, svære ting i menneskelivet og perspektiverer tingene fra helt andre vinkler end de rent professionelle. Det er nyttigt og værdifuldt at blive rystet lidt en gang imellem og få stillet spørgsmålstegn ved nogle af de ting, som man troede, man vidste alt om i forvejen. Det ruster mig til at være en bedre leder. Hvis jeg er et helstøbt menneske med hensyn til værdier og personlige egenskaber, bliver jeg også bedre til at anvise vej i den virksomhed, jeg arbejder i, siger Niels Christiansen.

Han og de andre kursister har meldt sig til TimeOut-kursus, som i et par dage har base på Refugiet i Løgumkloster. Arrangørerne er Birgit Toft og John Bern, som en gang hvert halve år desuden laver et lignende kursus i Assisi i Italien. Hun er cand. pharm., ph.d. og tidligere leder af sygehusapoteket i Herning. Han er civiløkonom og ledelsesrådgiver. Formålet med kurset er blandt andet at søge klarhed, overblik og stilhed og fremme bevidstheden om det hele menneske, som der står i brochuren. Niels Christiansen ser det som vigtige ingredienser for lederskab.

At finde sin vej

Kirsten M. Poulsen, 45 år, konsulent i KMP & Partners, hjælper virksomheder med at »forløse den kraft og kompetence, de har, når de selv har besluttet, hvad vej de vil gå«, som hun formulerer det. Selv er hun på kursus for at afprøve, om hun selv er på rette spor.

- Det er sjældent, jeg skal tale om følelser og bruge dem på den måde, jeg gør her. Jeg har arbejdet alt for meget det seneste år, og når jeg selv er kursusleder, tænker jeg jo på de andre og ikke på mig selv. Min tegning i sandet ved stranden handlede om at finde de rigtige veje i livet med oaser og kærlighedsklumper ind imellem - illustreret med de smukke sten jeg fandt. Det blev en aha-oplevelse for mig at få det formuleret, fordi arbejdet i perioder føles som en stor sten, der skal skubbes op ad bjerget - og som en gang imellem ruller nedad igen. Jeg vil gerne blive bedre til hele tiden at finde den rigtige vej i mit arbejde.

Kirsten M. Poulsen taler om balance. Der skal være balance i en virksomhed, så medarbejdere og virksomhedsledelse forstår hinanden og er enige om, i hvilken retning virksomheden skal. Og som konsulent er Kirsten M. Poulsen rollemodel. Blandt andet derfor er hun på timeout-kursus.

- Vi har alle forskellige ting, vi arbejder med personligt, og alligevel kan vi lære noget af at høre på hinanden. De mennesker, som kommer her, er professionelle mennesker som jeg selv. Det betyder, at jeg kan spejle mig i de ting, de siger og gør, og det sætter noget i gang, siger hun.

Med til kurset hører morgensang med tekstlæsning og Fadervor sammen med andre af refugiets gæster i klostrets Kapitelsal.

Blandt de papirer, kursisterne får uddelt, er et ark med grundlæggende meditationsteknikker og teksten »Livets virkelighed taler til os i stilhed«. Både salmesang og meditation tiltaler Kirsten M. Poulsen.

- Jeg bruger for lidt tid på det spirituelle i hverdagen. Jeg taler heller ikke så meget om følelser, og jeg har brug for at lære mere om mig selv på det punkt, både for at være bedre for mig selv, men også for andre. Det er vigtigt at bruge sine følelser rigtigt på jobbet, så det bliver en styrke og ikke en svaghed at vise dem. Nogle bliver for vrede, andre for kede af det, og det kan være svært at finde ud af, hvor grænsen går. Vi må alle finde en måde at bruge vores følelser på, så de hverken overvælder omgivelserne eller én selv.

Tilbage til det enkle

At samle på lykkelige nu'er. At komme hjem til sig selv. Det er et par af de udtryk, som stod stille i luften i cirklen mellem kursusdeltagerne, når John Berns »talkingstick« gik på omgang. Det ene udtryk er hans, det andet Birgit Tofts.

- Vi vil gerne have mennesker til at fokusere på den værdi, der skal være i deres liv. TimeOut er et spørgsmål om at stoppe op og finde ud af, om man har en kompasretning, og om man er på rette kurs. Om der er noget, man skal ændre. Så det ikke først er noget, vi opdager, når det er for sent. Man kan ikke sige, hvad meningen med livet er, men man kan stille spørgsmålet, hvad meningen er med mit liv. Og det spørgsmål er så stort, at folk ofte ikke har tænkt på det før. Sådan nogle tanker kan man forsigtigt sætte i gang ved for eksempel at skabe et kunstværk ved stranden, der hedder »Mening«. Det første, man måske skal arbejde med, er at få en mening. For hvis ikke du har et punkt at sigte efter og ved, hvor du vil hen, kommer du et andet sted hen. Det kan godt give dig et lykkeligt liv, men det er tilfældigheder, der fører dig, siger John Bern.

At være i naturen og fokusere på dens forunderlighed er en stor del af kursets indhold. Blandt andet er der foredrag af en astronom, der som afslutning på en aften går med udenfor og ser på nattehimlen.

- Vi lever ikke i en tid, hvor det bare handler om at overleve. Vi lever i en overflod af ting, som bliver tilbudt os, og der er mange muligheder for at blive afledt. Så nogen gange glemmer man at komme tilbage til de enkle ting, som giver glæde. Det vil vi gerne tilbage til, siger John Bern og Birgit Toft supplerer:

- Vi øver os i væredygtighed. At være vågent til stede. At være en del af planeten her, en del af noget større, det giver perspektiv i livet.

- Kirken og klostret forærer os enkelheden, og det er jo der, vi ender. Vi kan ikke tage noget med os, når vi skal herfra, og det første spørgsmål, vi tager fat på her på kurset, er, hvordan man vil give mere liv til livet med bevidstheden om døden. Det giver et brag af en opmærksomhed, og fordi vi tør at sætte os i en kirke og tale om det, åbner det os alle sammen. I kirken er vi tættest på minderne om de døde. Den intensitet, som vi ønsker at skabe, får vi bedst i enkle rammer Ð som i for eksempel en landsbykirke. Og åndelighedÉ det er for mig at vide, at jeg er en del af noget større, og at jeg skal behandle mine medmennesker ordentligt, siger Birgit Toft.

På kursets sidste dag bliver deltagerne sendt i skoven. Først skal alle gå hver for sig, siden skal de slå sig sammen to og to og tale om »undren« og »taknemlighed«.

Sådanne værdier bliver Niels Christiansen mindet om ved at være i et kloster.

- Der er morgen- og aftensang, og der bliver lidt højere til loftet. Og når der gør det, kan man tænke friere. Man bliver mindet om sin kulturs historie, sin egen historie som individ. Om menneskelige værdier.

kvist@kristeligt-dagblad.dk