skriver fra Norge
Hist og her kan de gamle stavkirker skimtes fra den snoede landevej. Deres spir dukker frem af den hvide dis langs elvene mellem træer og bakker. Badet i det blide formiddagslys ligner kirkerne små fyrtårne. I dag er der 28 tilbage. Historikere mener, der oprindeligt blev bygget mellem 1000 og 2000 stavkirker fra midten af år 1000 og frem til 1400-tallet.
Ældst er Urnes nær byen Sogndal nordøst for Bergen. Den kantede, gråbrune kirke falder næsten sammen med de omgivende bjerge. Dele af kirken dateres til omkring år 1050, og den figurerer som »verdenskulturarv« på FN-organet Unesco's liste over globale monumenter.
Kirkerne er en national stolthed og en rodfæstet del af nordmændenenes identitet. Flere af dem er stadig i drift efter næsten tusind år, de er fast inventar på skolernes undervisningsprogrammer og nordmændene værner nidkært om dem. En god håndfuld af kirkerne ligger indenfor et par hundrede kilometer fra Oslo og er nemme at nå på en bilferie, som bringer den rejsende gennem Telemarken, Buskerud og Vestfold, som er nogle af Norges populære ferieområder. Landskabet er præget af store elve som Numedalslågen, der kendt for sit laksefiskeri om sommeren, og bakker og småbjerge, som vinteren forvandler fra grønne vandreruter til hvidt skiterræn. Naturen og de hyggelige småbyer på ruten giver behagelig afveksling fra kirkerne, og der er rigeligt med kroer, campingpladser og feriehytter.
Det er ikke uden grund, at nordmændene er stolte over kirkerne, som ligger langs de veje, vikingerne og de første kristne i Norge hyppigst brugte for tusind år siden. Intet andet sted i verden er trækirker så godt bevaret som i Norge, og hver kirke fortæller sit eget lille stykke af nordmændenes historie fra kristendommens indførelse til i dag.
Heddal kirke små 80 kilometer sydvest for Oslo er således både et arkitektonisk mesterværk, en historisk perle og et nutidigt samlingssted. »Den gotiske katedral«, kaldes kirken, som er Norges største stavkirke og blev opført i 1147. Der er gjort meget ud af at restaurere denne kirke, som har fået sit oprindelige udseende tilbage de senere år. En runeindskrift i kirken beretter, at den blev viet til den Hellige Jomfru Maria i oktober 1242. Et lille røgelseskar i kirken minder om den romersk-katolske tid, før reformationen kom til Norge i 1537 og gjorde landet protestantisk.
En unik byggestil
Stavkirkerne har fået deres navn efter den særlige måde, de er bygget på, og som op gennem århundrederne har været forbillede for håndværkskunsten i Norge.
De tidlige kirker blev bygget ved at lodrette træpæle - stave af fyrretræ - blev sat direkte i jorden og dannede en ramme for kirken, som så blev beklædt med vandrette vægplanker. Senere blev pælene sat på fundamenter af sten eller bjælker. Alt blev oprindeligt samlet ved hjælp af træpinde og små kiler af træ uden et eneste søm. En sort-brun trækul-tjære blev brugt til at beskytte de færdige stavkirker, og det har holdt dem i så god stand, at de nu regnes for verdens bedst bevarede bygningsværker af træ.
Kirkerne er fyldt med snirklede og sirligt malede eller udskårne ornamenter, der ofte forestiller mennesker og drabelige drager. Udsmykningerne fortæller om en tid, hvor vikingernes gudetro endnu sad dybt i bevidstheden og var med til at forme opfattelsen af »den nye« tro. Mange af kirkerne er bygget på steder, der i forvejen havde status som hellige pladser. Et sagn beretter ligefrem, at det var en trold ved navn Finn, som på fire dage opførte Heddal kirke.
Stavkirkene er delvis inspireret af britiske kirker og gotiske katedraler, som vikingerne stødte på under deres togter i Europa. Men med undtagelse af stavkirker i Hedared i Sverige, Greensted i Essex i Storbritannien og en enkelt genopbygget stavkirke i Polen er det kun de norske, som stadig står i stort tal. Der er ganske vist et par stavkirker i USA, men de er kopier af norske originaler, og en af dem står - naturligvis - i Walt Disneys Epcot-center i Florida.
I Danmark har udgravninger ved Jelling Kirke afsløret spor efter stavkirker, men ingen er bevaret.
Den mest afsidesliggende af de oprindelige norske kirker ligger på den ensomme og forblæste ø Grip syd for Trondhjem, som besejles af en færge fra Kristiansund. Den bedst bevarede stavkirke er Borgund. En analyse har vist, at træet til den blev fældet i vinteren 1166-67.
Turister slider kirkerne
Paradoksalt nok er kirkernes store tiltrækningskraft på turister og sognebørn den største fare for deres eksistens. Tidligere var brandfaren den største trussel, men i dag er automatiske brandslukningsanlæg parat i alle 28 kirker.
De mest populære stavkirker modtager mellem 10.000 og 60.000 gæster om året Sammen med den nødvendige opvarmning i vinterhalvåret og Norges barske klima slider det hårdt på dem. Træet mørner, og de malede ornamenter skaller af.
For at gøre noget ved problemet, har de norske myndigheder indledt et omfattende renoveringsprojekt. I løbet af ti år skal kirkerne restaureres for små 30 millioner kroner. Og så kan de forhåbentlig fortsat tone frem af disen som unikke historiske monumenter midt i Norges vilde natur i mange år endnu.
Lom kirke fra 1100-tallet med de klassiske træornamenter i tagkonstruktionen er med 60.000 besøgende hvert år en af Norges mest populære stavkirker (øverst), mens Stau på den forblæste ø Grip ved atlanterhavskysten ikke ser mange gæster (t.v.). Heddal stavkirke (nederst) er Norges største og stadig i brug.
(Fotos: Riksantikvaren Norge)
Fakta
Vejen til Norges stavkirker:
De fleste stavkirker ligger i den sydlige del af Norge. De er tegnet ind på mange kort over Norge og nås lettest med bil. Fra Sjælland går vejen via Gøteborg og Oslo eller til den norske by Moss og herfra med båd til Horten. Turen til Horten tager en halv time, og byen ligger inden for et par timers kørsel fra de tre sydligste stavkirker, Høyjord, Heddal og Eidsborg. Fra Jylland og Fyn går vejen via færgerutene fra Hirtshals og Fredrikshavn til Larvik samt Hanstholm til Egerssund.
Læs mere om Norske feriefaciliteter og stavkirker her:
www.dinside.no (tast »stavkirker« i søgefeltet under arkiv)
www.mistin.dep.no/templates/themepage