Prøv avisen

På sporet af den første reformator

Jan Hus-monumentet fra 1915 på Den Gamle Rådhusplads i Prag. Prag og Bøhmen blev centrum i den reformbevægelse, som eftertiden især identificerer med Jan Hus, der blev brændt på kætterbålet i 1415. -- Foto: Scanpix.

Troens steder : Den bøhmiske reformation, der er 100 år ældre end den lutherske, blev fuldstændig udslettet i 1620. Men i Prag lever mindet om Jan Hus stadig i kirker og historiske bygninger

– Her var det så, Jan Hus mødtes med sine studenter og diskuterede kirke og kristendom.

Jiri Otter standser lige under en løbegang af træ, som forbinder to bygninger.

Allerede i 1402, da Jan Hus blev udnævnt til universitetspræst, kunne Prags studenter skridte over gården fra studenterboligerne til Bethlehemskapellet uden at få næsen ud i den bøhmiske vinter.

– Det var her, det hele begyndte, siger Jiri Otter.

Han er teolog og tidligere en af lederne af De Bøhmiske Brødres Evangeliske Kirke, det nærmeste man kommer en moderne kirke i Jan Hus' ånd.

Han har forsøgt at kortlægge de historiske spor af den bøhmiske reformation i Prag. Den reformation, som eftertiden især identificerer med Jan Hus, der blev brændt på kætterbålet i Konstanz i 1415.

Bethlehemskapellet var i 1400-tallet universitetskapel, og Jan Hus var universitetspræst i sin egenskab af teologiprofessor og rektor for Karlsuniversitetet i Prag. Det var her, Hus sammen med ligesindede kolleger begyndte at stille spørgsmålstegn ved den retning, den romersk-katolske kirke havde taget. Afladshandelen var allerede et af kritikpunkterne, ligesom den katolske kirkes rigdom. Og også spørgsmålet om hvorvidt hele menigheden og ikke bare præsten burde indtage Jesu blod under nadveren.

– Jan Hus' prædikener var meget populære. Han talte ikke blot om teologi, men også om uretfærdigheden i samfundet. Hans kritik af kirken var meget skarp og faldt i god jord hos kirkegængerne fra alle samfundslag, som flokkedes i Bethlehemskirken, skriver Jiri Otter i sin bog "På sporet af den bøhmiske reformation i Prag".

Af det oprindelige kapel, et imponerende bygningsværk med plads til 3000 stående tilhørere, er kun nogle få rester tilbage. Kapellet, hvor der kun måtte prædikes, men ikke gives nadver, gik i forfald, da det under den katolske modreformation blev overgivet til forskellige katolske munkeordner. Det blev først genopbygget af det senere Tjekkoslovakiet og færdiggjort under det kommunistiske styre i 1954 som aula og festsal for Prags Tekniske Universitet.

Flere farverige vægmalerier, som er kopieret fra gamle håndskrifter, viser scener fra Jan Hus' liv, først som prædikant og senere hans endeligt på bålet.

Vægmalerierne hørte ikke til i den oprindelige kirke. Nogle få gotiske vinduesfag højt oppe, brønden og portalen ind til prædikestolen er de eneste rester fra Jan Hus' tid. Men der er en egen ro i kirkebygningen. Som om væggene er rejst omkring Jan Hus' ånd.

– Det er stadig noget ganske særligt at træde ind i denne kirke, siger Blahoslav Hajek. Han er teolog og også medlem af De Bøhmiske Brødres Evangeliske Kirke.

– Det var det vigtigste sted for hele udbredelsen af Hus' lære. Her blev Hus-bevægelsen, som i begyndelsen var et rent akademisk anliggende, til en folkelig bevægelse. Hus prædikede på nationalsproget, tjekkisk, i stedet for på latin, og tusindvis af tilhørere kom for at lytte til ham. Hans socialreligiøse lære bredte sig i alle samfundslag, og de prædikener, som blev holdt her fra 1402 og frem til det pavelige interdikt eller forbud mod alle kirkelige handlinger i Bøhmen, var meget stimulerende for hele reformbevægelsen, siger Blahoslav Hajek.

Hele det bøhmiske samfund, fra almue til adel, blev protestantisk i Hus' fodspor, og var det i 200 år, indtil den katolske modreformation og den habsburgske kejser i forening knuste den protestantiske bøhmiske adel i slaget ved Hvidebjerg i 1620. De protestantiske gejstlige blev landsforvist sammen med de medlemmer af menighederne, de såkaldte exulanter, som nægtede at lade sig tvangskatolicere.

Men hvorfor blev netop Prag og Bøhmen det første centrum i reformbevægelsen, 100 år før Luther slog sine 10 artikler op på kirkedøren i Wittenberg?

Det skyldes uden tvivl Karlsuniversitet, et andet stop på ruten for de protestantiske turister, som i stigende grad rejser til Prag for at følge i den første protestantismes fodspor.

Det var Karl den Fjerde, konge af Bøhmen og tysk-romersk kejser fra 1355 til 1378, som grundlagde Karlsuniversitetet inspireret af Sorbonneuniversitetet i Paris. Det var Centraleuropas første universitet, og det blev et vigtigt intellektuelt centrum. Jan Hus var inspireret af den engelske teolog John Wycliff, som han havde hørt under sine egne rejser, og han bragte disse spirende reformtanker med sig til Prag.

Som det eneste universitet i Europa var Karlsuniversitetet frigjort fra pavens indflydelse og anerkendte kun Gud som eneste øvrighed. Den 7. juni 1412 ledte Jan Hus en offentlig disput, eller debat som vi ville sige i dag, om den pavelige afladshandel. Disputten udviklede sig til et skarpt angreb på afladshandelen.

"Uden Prags Universitet er det utænkeligt, at den bøhmiske reformation overhovedet kunne opstå. Her blev reformideerne udviklet og bearbejdet teologisk og en stor del af det hussitiske reformprogram formuleret," skriver teologen Jiri Otter.

I 1420, altså efter Hus' død, var det på Prags Universitet, at de såkaldte fire Pragartikler blev udråbt. Artiklerne kræver evangeliets frie forkyndelse, gejstlighedends afkald på verdslig magt, streng kirketugt og ikke mindst "nadver under begge skikkelser".

Jan Hus var en af de første, der mente, at ikke blot gejstligheden, men hele menigheden, skulle kunne tage del i den fulde nadver og dermed også drikke Jesu blod af alterkalken.

Kalken blev derfor det væsentligste symbol for den såkaldte utraquist-kirke, den bøhmiske reformkirke, som fik dette navn for sit krav om nadver "sub utraque specie" – under begge skikkelser, både brød og vin.

De første gudstjenester "under begge skikkelser" blev holdt i Sankt Martin-i-muren, en af Prags ældste kirker, hvis sydmur udgjorde en del af bymuren omkring Prags gamle bydel. Her holdt Jan Hus sin første prædiken som nyordineret præst. Og her blev den første nadver "under begge skikkelser" givet i november 1414.

Hus selv befandt sig bag kirkemurene i Konstanz, men havde givet sit samtykke til, at præsten Janz Hradze kunne lade alterkalken gå rundt i menigheden.

Den ganske lille, oprindeligt romanske kirke undergik i midten af 1300-tallet en gotisk ombygning for derefter at få en gotisk udsmykning under modreformationen. Siden blev den brugt til lagerrum og boliger, og først i 1904 blev den igen restaureret som kirkebygning.

Sankt Martin-i-muren er stadig De Bøhmiske Brødres sognekirke og lægger desuden kirkerum til en ugentlig tysksproget gudstjeneste. Indenfor domineres apsis af alterkalken, som troner sammen med en åbentstående bibel, den bøhmiske reformations vigtigste symboler.

De bøhmiske reformationskirker fik i 1575 fuld selvstændighed fra den romersk-katolske kirke under den såkaldte Bømiske Konfession, som varede indtil ophævelsen i 1609, og i 1620 endte konflikten mellem protestanter og katolikker så i Tredieveårskrigen og i de bøhmiske protestanters endelige nederlag ved Det Hvide Bjerg.

– Jan Hus slog fast, at det ikke tilkommer mennesker, men kun Gud at tælle sin menighed og bestemme, hvem der tilhører kirken. Hans tanker lagde grunden til en fornyelse af kirkens måde at være kirke på. Men rent teologisk har han ikke præget den protestantiske tro. Her er det Luther, der formulerer den centrale tanke om, at kun Guds nåde kan give os frelse, understreger teolog Blahoslav Hajek.

– Men hans lære var revolutionerende for kirken, og derfor er det vigtigt at huske hans plads i reformationens historie. Jan Hus var den første, siger den tjekkiske teolog.

bpedersen@kristeligt-dagblad.dk

Reformator og nationalist

Jan Hus blev født i den lille by Husinec i det nuværende Tjekkiet i 1372. Efter studier ved Karlsuniversitetet i Prag blev han dekan ved universitetet i 1401, og samme år blev han præsteviet.

Jan Hus var stærkt præget af den nationalistiske bevægelse under Jan Milic og samtidig inspireret af den engelske teolog John Wycliffe, omend mindre radikal end denne i sin kritik af den katolske kirke. Sammen med kolleger ved Karlsuniversitetet udviklede han en reformatorisk kritik af den romersk-katolske kirke. Hans prædikener på tjekkisk i stedet for på latin i universitetets kapel, Betlehemskapellet, blev umådeligt populære og medvirkede til at sprede reformationstankerne ud over det akademiske miljø. Men de nedkaldte også pavens vrede over Bøhmen og i særdeleshed over Jan Hus. I 1410 blev han bandlyst, og to år senere forbød Rom enhver prædiken i Prag. Jan Hus måtte flygte og blev i 1414 indkaldt til kirkekoncilet i Konstanz, hvor han blev arresteret trods løfter om frit lejde. Han blev brændt på kætterbålet i 1415, men den bøhmiske reformation overlevede i endnu 200 år, indtil de protestantiske fyrsters nederlag ved Det Hvide Bjerg i 1620.