Prøv avisen

Påskefortællingen ophøjer afmagt og kærlighed

Maleri fra 1500-tallet, hvor man ser Jesus på vej op ad bjerget bærende på korset. Romerne har givet ham en krone af tjørnegrene på for at håne ham for at kalde sig jødernes konge.

PÅSKEN I denne uge fejrer den kristne kirke årets vigtigste højtid. En højtid som handler om lidelse, afmagt og ikke mindst kærlighed

Jesus går langsomt og foroverbøjet op ad bjerget med korset på ryggen, der er hårdt medtaget efter romernes pisk. På toppen af bjerget bliver hans hænder og fødder naglet fast til trækorset, hvor han skal gennemleve de sidste, pinefulde timer af sin tilværelse. Efter seks timer udånder han, og romerske soldater piller ham ned fra korset. De stikker til ham med deres spyd for at være sikker på, at han er død. Liget bliver udleveret til Josef, og han svøber ham i et klæde og lægger ham i en forladt grotte. Tre dage efter er den sten, som lå foran grotten, forsvundet, og liget er ikke længere at finde. Sådan beskriver de bibelske evangelier de sidste dage af Jesu liv. Et liv, som endte med, at Jesus led en pinefuld og hånefuld død på trods af sin uskyld.

Hvis denne fortælling skal give mening i dag, kan man hive nogle af de principielle aspekter ud af historien. Sogne- og universitetspræst Ulla Pierri Enevoldsen forklarer, hvorfor hun betragter påsken som så vigtig for kristendommen:

Påsken er den vigtigste højtid, fordi den indeholder beretningen om Guds søn som korsfæstes. Det viser, at guden i kristendommen er en sårbar Gud. Det er ikke en magtens Gud, der tager våben i hånd for at forfølge målet, men en Gud, som må dø, fordi kærligheden er det afgørende. Kærlighed og vold hører ikke sammen, forklarer hun.

Hun mener, at netop budskabet om kærligheden er det vigtigste i kristendommen, og det budskab kommer især frem i påsken, fordi Jesus er villig til at give afkald på sit eget liv og dø for mennesket.

Jesus fastholder kærlighedsbudskabet, også der, hvor det er svært. I stedet for enten at stikke af eller sætte ind med en modbevægelse, så fastholder han det, som han hele tiden har sagt. Og det betyder så, at han ryger op på korset, forklarer hun.

En af forklaringerne på, at Jesus skal dø, som er helt central i Det Nye Testamente, er, at han tager menneskets synd på sig. Som man kan læse i Romerbrevet fra Det Nye Testamente, så frelser Jesus mennesket, idet han dør: "For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan skal også de mange blive retfærdige ved én enestes lydighed."

Lektor i teologi Kirsten Busch Nielsen har netop forsvaret en disputats om emnet, og hun forklarer, hvorfor dette er så vigtigt i kristendommen.

Syndsbegrebet har en betydning for mennesket. Det har den betydning, at vi billedeligt talt har lagt synden bag os, samtidig med at vi lever med den hver dag. Det er det, som den kristne tro går ud på, at man lever i denne dobbelthed eller samtidighed, hvor synden på den ene side stadig knuser os, og på den anden side er vi ovre den i kraft af påsken og i kraft af kristen historie, forklarer hun.

Syndsbegrebet, som for mange er enormt abstrakt, skal ifølge Kirsten Busch Nielsen ses som en måde at se vores erfaringer på.

Jesu død og opstandelse giver et helt afgørende tolkningsperspektiv på de erfaringer, som vi har i forvejen. Vi har alle sammen erfaringer af godt og skidt, og i den kristne tro løftes de erfaringer op, og de bliver på en måde nye, fortæller hun. Det at forstå sin fortvivlelse eller lidelse i lyset af Kristi død og opstandelse, det er noget særligt i den kristne tro.

Den forståelse af lidelse er også et af de aspekter som Ulla Pierri Enevoldsen synes er vigtigt ved påsken. Det handler om den afmagt, som Jesus oplever i sin sidste tid, hvor han piskes og hånes inden han klynges op på korset.

Det, der er så fantastisk ved påsken, er, at den knytter sig til den eneste religion, hvor afmagten ophøjes. Det er en nødvendig modfortælling, og den formår samtidig at problematisere de hårde krav, som vi drives af for tiden hvor det næsten udelukkende handler om, at den enkelte skal vinde og præstere hele tiden, fortæller hun.

Kirsten Busch Nielsen ser også hele idéen om menneskets synd som vigtigt for moderne mennesker.

Det kan man bruge i dag, fordi moderne mennesker lever på kanten af det at være en fiasko eller en succes. Påsken er med til at relativere og sætte hele spørgsmålet om, hvad fiasko og succes er for noget, i nyt lys. Det er gudstjenestens, prædikenens, musikkens og kunstens opgave at sætte ord, billede og lyd på, hvad det stadigt nye i dette "lys" er, forklarer hun.

kirke@kristeligt-dagblad.dk