Prøv avisen

P1’s trosstof var til debat på Folkemødet

Danmarks Radio er ved at udvikle en blind vinkel for kristendommens betydning for danskerne, mener Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager, der lørdag deltog i en folkemødedebat med P1’s kanalchef Thomas Buch-Andersen, der ikke ville bekræfte, at ”Mennesker og tro” lukker. -Foto: Ditte Lysgaard Holm/Ritzau Foto Foto: Ditte Lysgaard Holm

Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager og P1’s kanalchef Thomas Buch-Andersen har hvert sit syn på P1’s behandling af trosstoffet

P1’s kanalchef Thomas Buch-Andersen vinker smilende de sidste to tilskuere frem på de frie pladser i FrikirkeNets telt på Folkemødet. De sidstankomne bærer begge t-shirts fra Ateistisk Selskab, men her er der kirkekaffe til både kirkevante og kirkefremmede gæster.

”Mellem himmel og jord” hedder teltet, og dagens store debat handler om, hvorvidt P1 nedprioriterer trosstoffet. Debatten blev allerede planlagt i efteråret, hvor DR havde besluttet at lukke både Eksistens og Religionsrapport, som blev erstattet af ”Supertanker” og ”Tidsånd”.

Og mange kristne lyttere blev ekstra bekymrede, da det for nyligt kom frem i Kristeligt Dagblad, at DR også har planer om at lukke ”Mennesker og tro” til årsskiftet, forklarer mødets vært fra FrikirkeNet, Poul Kirk.

Det er DR’s tidligere kanalchef Finn Slumstrup, der styrer debatten mellem Kristeligt Dagblads chefredaktør Erik Bjerager og Thomas Buch-Andersen, der stoler på ordstyrerens dømmekraft, fordi det netop var Slumstrup, der ansatte Thomas Buch-Andersen 20 år tidligere, som han muntert fortæller.

Men det er Erik Bjerager, der lægger ud med en lille historie om, hvordan han tilfældigvis ikke hørte P1, men P4 på vej til debatmødet, hvor ”Mads og monopolet” – symptomatisk for DR – gav plads til en længere snak om en mands ønske om at få en seksuel trekant med sin kæreste og en ekstra kvinde.

”Der er plads til kønslivet i DR. Det er jeg ikke spor bornert overfor, det synes jeg, at der skal være plads til. Men det er ved at blive et problem, at der ikke længere er plads til bønslivet i DR,” siger Erik Bjerager.

Han understreger, at Danmarks Radio ikke skal være en forkyndende institution, men at Danmarks Radio skal afspejle det land, Danmarks Radio fungerer i. Og Danmark er et land, hvor omkring 100.000 danskerne stadig går i kirke hver søndag, og hvor 80 procent er medlem af folkekirken. Og det afspejler Danmarks Radio ikke længere, mener Erik Bjerager:
 
”Det, der er sket med Danmarks Radios trosprogrammer, som jeg ser det, er, at det langsomt sekulariseres. De går fra at være fokuseret på kirke og kristendom til i højere grad at fokusere på multireligiøsitet, tidsånd og kulturarv, så koblingen mellem historie og tro bliver rationalet for at dække kristendommen, fordi kristendommen er en del af kulturarven. Men DR dækker ikke kristendommen som et personligt anliggende for mange mennesker. Og det, synes jeg, er et problem,” siger Erik Bjerager.

Han mener, at selv ”Mennesker og tro”, der netop lader folk fortælle om religiøse erfaringer, også er blevet mere multireligiøst med tiden, mens radioprogrammet ”Geetisk råd” mest har fokus på islam.
 
”Der er ikke længere et journalistisk program, der har fokus på kirke og kristendom, selvom vi lever i et kristent land, og kristendommen har præget os dybt,” siger Erik Bjerager, der mener, at DR på den måde indskriver sig i en international tendens, hvor medierne får en blind vinkel for kirken og kristendommens betydning – fordi journalisterne repræsentativt ikke er lige så optaget af kristendommen som befolkningen.
Thomas Buch-Andersen er uenig:
 
”Jeg vil sige, at vi på P1 er meget dedikerede til tros- og religionsstoffet i DR – både af forkyndende karakter og det journalistiske. Som flere ved, sender vi højmesse hver søndag formiddag, og vi har en stribe journalistiske fagprogrammer som ’Mennesker og tro’, ’Tidsånd’ og i et vist omfang ”Geetisk råd’, som forholder sig til kristendom og andre trosretninger. Og derudover har vi vores brede flader med P1 Morgen, P1 Eftermiddag og Orientering, hvor tro ofte dukker op,” siger Thomas Buch-Andersen, der samtidig peger på, at der netop står i DRs public service-aftale, at kristendommen er en del af Danmarks kulturarv, hvad der også kan forklare tilgangen til stoffet.
 
”Det er en politisk bestemt tilgang, som jeg også synes giver rigtig god mening. Jeg synes, at det er meget svært at forstå religion som et samfundsfænomen, hvis man ikke har det historiske aspekt med. Og det bidrager jo også til historieforståelsen, hvis man har en religionsforståelse. Men der er jo også plads til de personlige religiøse erfaringer i ’Mennesker og tro.’”

”Men det nedlægger I jo nu,” replicerer Erik Bjerager.
 
Det vil Thomas Buch-Andersen dog ikke bekræfte officielt.

”Jeg kan godt forstå, at det er et område, som man som lytter gerne vil værne om. Og hvor man kan blive utryg og usikker, hvis man forskellige steder fra får at vide, at der nu kommer ændringer, uden det er klart, hvilke ændringer der er på vej. Og den usikkerhed har jeg stor respekt for,” siger han og tilføjer, at uanset, hvad der sker med ”Mennesker og tro”, vil der fortsat være et program på P1, der giver plads til folks religiøse erfaringer.

Erik Bjerager gør opmærksom på, at ”Mennesker og tro” er blevet flyttet til en dårligere sendetid, så det kunne virke som en ”selvopfyldende profeti”, at programmet fik dårligere lyttertal, inden ordstyreren kommer den nye kanalchef til hjælp ved at påpege, at P1 jo også skal dele plads med P2 på FM, så det er blevet sværere at gøre alle glade som kanalchef.

En af tilhørerne, FrikirkeNets generalsekretær Mikael Laursen, udtrykker dog stadig bekymring for, om P1 fortsat vil kunne udruste det religiøst myndige individ, når man i stigende grad dækker religion som ”et random-fænomen” i stedet for at gøre folk klogere på kristendommen.

”Jeg ser ikke, at P1 har en rolle i at opdrage folk i den kristne tro. Vi har forkyndende udsendelser med gudstjenester på søn- og helligdage, og så har vi en række journalistiske programmer, der ikke går ind i trosstoffet på kristendommens, men journalistikkens præmisser,” svarer Thomas Buch-Andersen, der dog anerkender, at han ikke er sikker på, at balancen mellem historie- og trosstof er rigtig i programmet ”Tidsånd”, der har erstattet ”Religionsrapport”.

Et kvindeligt medlem af Humanistisk Samfund vil i stedet spørge Erik Bjerager, om han mener, at man skal være kristen for at dække trosstoffet i DR:
 
”Nej, vi beder heller ikke medarbejdere om at aflægge trosbekendelsen, før vi ansætter dem på Kristeligt Dagblad. Men det er klart, at det giver en dybde, hvis man også personligt forstår dybden af det stof, man dækker. Det ville jo også være underligt, hvis en sportsjournalist, der skulle dække fodbold, ikke havde en interesse i fodbold,” sagde Erik Bjerager, inden Thomas Buch-Andersen giver ham ret.

Arrangementets vært, Poul Kirk, runder debatten af:
 
”Vi kom her, fordi vi var bekymrede. Og jeg er stadigvæk bekymret. Jeg er stadigvæk udfordret af den virkelighed, vi står i, også som kirke, hvor jeg kun kan håbe, at den personlige troshistorie også har en plads på P1 i fremtiden. Og jeg håber rigtig meget, at ’Mennesker og tro’ fortsætter med Anders Laugesen som vært i skurvognen,” slutter han, mens en tilhører hvisker ”amen!”.

Debat om P1s nedpriotering af trosstoffet v./Frikirkenet: Erik Bjergager, Chefredaktør, Kristeligt Dagblad. Foto: Ditte Lysgaard Holm
Debat om P1s nedpriotering af trosstoffet v./Frikirkenet: Thomas Buch-Andersen, Kanalchef P1. Foto: Ditte Lysgaard Holm