Hvad sagde Maria, da hun fik overrakt guld, røgelse og myrra skær? De bibelske fortællinger er tit overraskende knappe. Man sidder ofte tilbage med mange spørgsmål.
Som nu med teksten til helligtrekonger, som blev fejret i søndags og lægger navn til dagen i dag. Ud af intet dukker de der astrologer op, som på grund af deres visdom fra Østen kaldes vise, og fordi de bringer flotte gaver vurderes til at være konger. Når de har afleveret deres gaver, guld, røgelse og myrra, så forsvinder de igen og finder hjem ad en anden vej.
Alle de løse ender inviterer til at digte videre på historierne. Det har man da også flittigt gjort; og det sker stadigvæk. Et eksempel fra en lokal tradition:
På Ærø ”går man maske”, som det hedder. Selvom det er en mindre ø, er der regionale forskelle. På den østlige ende af øen går man omkring fastelavn, mens man på Vestærø går omkring helligtrekonger. Folk klæder sig ud, tager maske på og går på besøg hos hinanden. Under dække af masken kan man få sagt det, man måske ellers ikke lige går og siger højt til hverdag.
Oprindelsen til masketraditionen skulle være, at en alsisk håndværker gerne ville minde sine naboer om, at de skyldte ham betaling for et udført stykke arbejde. Men man kan også kommentere lokale begivenheder eller humoristisk kommentere livets gang i det lille samfund. Maskerne skal selvfølgelig beværtes eller beskænkes. Men fornøjelsen er i den grad gensidig, for der udøves en enorm fantasi i udklædning og maskeproduktion. Nogle familier opbevarer et større lager af udklædningstøj og masker, som kan stilles til rådighed. Al kommunikation fra maskernes side foregår med fordrejet fistelstemme. Man skal jo helst ikke kunne genkendes.
I forbindelse med denne folkelige tradition er det også blevet skik, at der holdes en maskegudstjeneste, et godt eksempel på, at kirken knytter sig til en levende folkelig tradition. I år har den desværre på grund af coronaen måttet aflyses. Normalt indeholder gudstjenesten alle de kendte elementer: Vi synger helligtrekonger-salmerne, vi hører teksterne om de vise mænd, den skrækkelige Herodes og besøget i Stalden. Men det særlige er, at det samtidig opføres. I det ydre kan det minde om andre krybbespil, der som regel opføres af børn. Men her er det ”maskerne”, der agerer.
Aldrig så vi en hæsligere Herodes, aldrig en kønnere Maria eller engel med stjernen, aldrig mere finurlige vismænd. Præstens hund har fået et fåreskind spændt på og spiller lam, og masken, som vi mener at genkende som overlægen og præstens mand, udstøder jævnligt et hjemligt mæææh. Maskerne kommenterer hele vejen igennem historien med deres specielle stemmer.
Kontekstualisering er det begreb, man inden for teologien bruger for at karakterisere bestræbelserne på at iklæde den bibelske historie og det kristne budskab en autentisk skikkelse, der tillader, at det kan gå ind i den aktuelle kultur og kontekst. På Ærø ser vi en folkelig tradition sat i tjeneste for formidlingen af det evangeliske budskab. Vi oplever, at der digtes med på den bibelske historie. Sjældent har jeg moret mig så kosteligt i kirken. Havde jeg oplevet det i Sydamerika, ville jeg have syntes, det var eksotisk. Nu skete det på Ærø i en almindelig sognekirke som et vidnesbyrd om den vitalitet, fantasi og levende folkelighed, der stadig kan trives i den danske provins.
Viggo Mortensen er professor emeritus i teologi.