De bureaukratiske regler var ved at vokse menighedsrådet over hovedet i Vester Aaby Kirke mellem Faaborg og Svendborg på Fyn.
I generationer havde kirkens ansatte sørget for, at kister blev båret op ad de seks trin til kirken og sat ind foran alteret, når der skulle gøres klar til en begravelse. Men en dag landede der et påbud fra Arbejdstilsynet på daværende menighedsrådsformand Niels Kroghs skrivebord om, at de ansatte ikke måtte bære på kister. Efter noget tid blev påbuddet endvidere til en bøde på 20.000 kroner.
Den i dag 69-årige Niels Krogh begyndte derfor sammen med resten af menighedsrådet at undersøge, hvad de kunne gøre ved deres gamle kirke for, at de kunne holde begravelser uden at få problemer. Og efter lidt tid stod det klart for dem, at kirken skulle bygges om for over en million kroner, hvis man helt skulle undgå at løfte på en kiste for at få den ind foran alteret.
”Så var vi nogle mænd, der kiggede på hinanden og sagde, det er jo det glade vanvid. Vi bærer kisten ind selv,” siger han.
Niels Krogh gik derfor i gang med at spørge rundt i sognet, og efter lidt tid stod han med ni frivillige på hånden, der var klar på at give en hånd med kisten, når der skulle være en begravelse. Det blev til starten på kirkens kistebærerlaug.
”Det lykkedes at sætte Arbejdstilsynet skakmat,” siger Niels Krogh, der tilføjer, at Arbejdstilsynet efterfølgende trak bøden tilbage.
Kristeligt Dagblad kunne i går fortælle, at Arbejdstilsynet har udstedt 133 påbud i løbet af de seneste fem år til religiøse institutioner for ”skub, træk og løft” – typisk i forbindelse med kister. Det har ført til en uenighed mellem kirkegårdsansatte og bedemænd om, hvem der bør hjælpe med at få kisten på plads i kirken ved en begravelse.
I Vester Aaby Kirke har de frivillige kræfter løst dilemmaet. Hver gang der skal være en begravelse, og de efterladte er indforstået med det, bliver formanden for Kistebærerlauget ringet op af kirkekontoret. Han sørger derefter for, at lauget gratis stiller med tre mænd, når kisten ankommer til kirken. De hjælper så bedemanden med at bære kisten fra rustvognen ind i kirken.
”Og det er ikke noget med, at vi står i arbejdstøjet. Vi kommer omklædt og sørger for, at det hele foregår værdigt,” siger Niels Krogh.
I det hele taget går Kistebærerlauget meget op i, at deres arbejde foregår med en respekt for både den afdøde og de efterladte. Lauget har derfor skabt deres eget lille ritual for deres arbejde:
Kisten skal bæres ind i stilhed og i et roligt tempo. Når kisten er på plads foran alteret, stiller lauget sig ved kisten med ansigterne mod hinanden, mens formanden siger ”æret være afdødes minde” efterfulgt af 15 sekunders stilhed. Til sidst siger formanden ”tak”, og lauget forlader kirken.
I enkelte tilfælde hjælper de også med at bære kister ud til graven ved selve begravelsen, hvis de pårørende ikke er nok. Men det er dog sjældent, siger Niels Krogh.
”I et lille sogn kender vi jo hinanden, og sådan et arbejde er med til at styrke fællesskabet,” siger han.
På samme måde mener kirkens sognepræst Torkil Jensen, at lauget gør et vigtigt stykke arbejde for både kirken og lokalsamfundet. Ikke nok med, at det har sparet kirken for en millionombygning, det har også tilføjet en ekstra værdighed til begravelserne.
”Det har simpelthen virket upåklageligt. Og det er kommet til at fungere som en slags farvel fra byen til en medborger,” siger Torkil Jensen, der også er præst i Aastrup kirke, hvor de ligeledes har et kistebærerlaug.