Prøv avisen

På langs eller diagonalt? Strid om klinker kan koste sogn en halv million

Der er ikke noget i vejen med klinkerne på billedet her, men Kulturstyrelsen kan ikke leve med, at de ligger diagonalt. Nu har styrelsen besluttet, at menighedsrådet skal bruge hundredtusindvis af kroner på at lægge klinkerne på langs. Foto: Glumsø-Bavelse-Næsby Sogne

Det vil koste menighedsråd op imod en halv million kroner at efterkomme et krav fra Kulturstyrelsen om at omlægge klinker i præstegård. Menigheds-rådet har biskops opbakning og lægger nu sag an mod Kulturstyrelsen

Skal gulvklinkerne ligge diagonalt eller på langs? Det spørgsmål kan koste et sjællandsk sogn en halv million kroner. Eller endnu mere, hvis sognet taber en bebudet retssag mod Kulturstyrelsen.

De omstridte klinker blev lagt i sommeren 2013, men da menighedslokalet, hvor klinkerne udgør gulvet, hører til en fredet præstegård, har Kulturstyrelsen pålagt det lokale menighedsråd at få lagt klinkerne påny. Kulturstyrelsen lader sig ikke formilde af, at klinkegulvet kun daterer sig tilbage til 1977 og altså næppe i sig selv er kulturarv.

Kulturstyrelsen har i en mail skrevet, at måden, som de valgte klinker er lagt på, ”virker fremmed for rummet,” og at menighedsrådet ”bedes lægge gulvet om, således at fugerne ligger vinkelrette med væggene.”

Men beslutningen er vanvittig, hvis man spørger Leif von Gersdorff, der er formand for Glumsø-Bavelse-Næsby Sognes menighedsråd. Derfor har et enigt menighedsråd valgt at lægge sag an mod Kulturstyrelsen.

”Alle, vi har rådført os med, har ment, at de burde lægges diagonalt, og jeg synes, at det er vanvittigt, at vi nu bliver pålagt, at klinkerne lægges om. Vi har indhentet tilbud, og det vil koste næsten en halv million kroner. Det er ekstra vanvittigt at anvende så mange penge for det, der i virkeligheden er en bagatel,” siger Leif von Gersdorff.

At menighedsrådet overhovedet har skullet rådføre sig med Kulturstyrelsen, skyldes, at præstegården er en fredet bygning. Præstegården var tidligere stald og blev fredet som såkaldt B-fredning i 1954. I 1977 gennemgik præstegården imidlertid en omfattende istandsættelse, hvor det indre rum blev åbnet til kippen, der blev indsat ni vinduer ind mod gården og lagt badeværelsesklinker i konfirmandstuen.

I januar 2013 ansøgte menighedsrådet om tilladelse til at udføre renovering af præstegården, fordi man blandt andet ønskede at få gulvet isoleret.

Da det kom til valg af klinker, forkastede Kulturstyrelsen dog forslaget fra menighedsrådet, hvorefter menighedsrådet valgte en klinke, der var dobbelt så dyr. Den godkendte Kulturstyrelsen. På det tidspunkt havde menighedsrådet dog allerede lagt klinkerne diagonalt i konfirmandstuen uden at have fået en godkendelse fra Kulturstyrelsen.

Det beklager Leif von Gersdorff den dag i dag, men på grund af konfirmandsæsonen, der begynder i september, var man nødt til at begynde arbejdet i juli. Og Kulturstyrelsens sagsbehandler svarede ikke, selvom der fra det rådgivende ingeniørfirma Nielsen & Riisager blev rykket for svar.

”Vi havde ikke andet valg end at lægge klinkerne, og vi var i god tro, fordi vi havde valgt klinken efter dialog med en rådgivende bygningsarkitekt, som Kulturstyrelsen havde bedt os om. Desuden er de valgte klinker ikke ensartede, og det ville give et uhensigtsmæssigt indtryk, hvis de lå på langs. Kulturstyrelsen har på intet tidspunkt angivet, hvordan klinkerne skulle lægges,” siger Leif von Gersdorff.

Det er rigtigt, at man fra Kulturstyrelsen først angav, hvordan fliserne skulle lægges, da man godkendte selve klinken, siger Jesper Dahl, kontorchef i Kulturstyrelsen.

”Vi havde aftalt, at menighedsrådet skulle indsende en nærmere beskrivelse af det arbejde, der skulle laves inden godkendelsen. Problemet er, at vi først får den tilbagemelding, efter arbejdet er gjort. Vi tager stilling til, hvilken klinke de skal bruge, og at den bør lægges på langs, men på det tidspunkt er klinkerne lagt,” siger Jesper Dahl.

Hvorfor skal klinkerne absolut ligge parallelt med væggene?

”Generelt kan man sige, at når man skal lave ændringer på en fredet bygning, skal det ske med respekt for fredningsværdien. Det er ikke sket i tilfældet her,” siger Jesper Dahl.

At Kulturstyrelsen bruger fredningen af præstegården som argument for, at klinkerne skal lægges om, forstår biskop over Roskilde Stift, Peter Fischer-Møller, ikke meget af. Han skrev i april til kirke- og kulturminister Marianne Jelved (R) i håb om, at afgørelsen blev taget op til genovervejelse.

”Jeg synes, beslutningen er ude af proportioner. Det er uforholdsmæssigt kostbart at skulle lægge gulvet om i forhold til fredningsmæssige hensyn. Det er ikke et gammelt gulv, man har vandaliseret, men et nyere gulv, der er brudt op. For mig at se er det primært et spørgsmål om æstetik, og jeg kan ikke se, hvorfor man ikke kan finde en mindelig løsning på problemet,” siger Peter Fischer- Møller.

Marianne Jelved har ikke ønsket at udtale sig, da der er tale om en verserende sag.