Prøv avisen
Jubilæum

På missionens frontlinje med Bibelen i hånden

Igennem alle årene har det været en del af Luthersk Missions dna at bringe evangeliet ud til de dele af kloden, hvor man kender mindst til kristendommen, som her i 1916, hvor Peter Terp missionerer i Tanzania. – Foto: Luthersk Mission

Luthersk Mission kan se tilbage på 15o års glødende mission i fjerne egne, og når organisationen i dag fejrer den runde dag, sker det med tanker om, at danskerne har brug for en omvendelsesmission

Der er en vis kynisk ironi ved, at det netop var på Bornholm, at smeden Christian Møller i 1868 stiftede det, der senere kom til at hedde Luthersk Mission. For den teologisk konservative organisation, der i dag fejrer sit 150-årsjubilæum, er kommet til at dele en vis grad af skæbnefællesskab med øen i Østersøen.

Mens Bornholm stod midt i en guldalder med et storblomstrende fiskeri i 1980’erne, kunne Luthersk Mission glæde sig over en tilsvarende grøde på missionsmarkerne i Den Tredje Verden.

På få år steg antallet af udsendte missionærer eksplosivt. Men ligesom det bornholmske fiskeeventyr endte brat med skrappe fiskekvoter og kuttere på tvangsauktion, har Luthersk Mission i dag kun godt en tredjedel af storhedstidens missionærer udsendt.

Her stopper sammenfaldet dog mellem det kuldsejlede erhvervsfiskeri og de lutherske menneskefiskere. For Luthersk Mission er stadig den danske missionsorganisation, der kan prale af flest langtidsudsendte missionærer. Og et blik tilbage på organisationens historie vidner om et unikt kapitel inden for dansk missionshistorie præget af en stærk kaldstanke og en glødende missionsiver.

”Det er en missionsorganisation, hvor det ligger helt inde i dna’et, at arbejdet skal rettes mod de folkeslag, der er mindst nået af kristendommen,” siger dr.theol. og underviser på Dansk Bibel-Institut Finn Aa. Rønne.

Han forklarer, at Luthersk Missions arbejde er karakteriseret af en meget direkte forståelse af mission, hvor målet er at omvende ikke-troende. Arbejdet har været drevet af en selvforståelse af at være pionermissionær helt ude ved missionsmarkens frontlinje, hvor kristendommen er ukendt.

”Det er en målsætning, man har formået at holde fast i lige fra begyndelsen. Ikke bare som et ideal, men som en praktisk rettesnor for arbejdet,” siger han.

Det er også sådan, at Luthersk Mission mest markant skiller sig ud fra andre af landets missionsselskaber, hvor ord som diakoni og dialog med tiden er blevet plusord. Hos Luthersk Mission er det i stedet forkyndelsen, der er det dominerende, forklarer Jonas Adelin Jørgensen, generalsekretær i Dansk Missionsråd.

”Fokus har i høj grad været på forkyndelse og i mindre grad på sociale forandringer, selvom Luthersk Mission også anerkender det diakonales plads i international mission,” siger han.

Der gik nogle årtier fra Luthersk Missions stiftelse, til den første missionær tog Bibelen under armen og drog ud i verden i det, man dengang uden omsvøb kaldte hedningemissionens tjeneste.

Han hed Frederik Nielsen og rejste i 1891 til Kina støttet af den sønderjyske afdeling af Luthersk Mission.

Først 20 år senere besluttede Luthersk Mission på landsplan at sende organisationens egne missionærer ud. De slog sig ned i Tanzania i Østafrika. Og siden har cirka 350 missionærer bosat sig rundt om i verden for Luthersk Mission. Dertil kommer nogle hundrede volontører.

Antallet af missionærer steg støt og roligt de første årtier, men i 1980’erne skete der det, en vækkelsesbevægelse som Luthersk Mission ellers knap tør drømme om: Der opstod noget nær en missionsvækkelse på den kirkelige højrefløj.

”Der var en imponerende missionsglød, hvor rigtig mange meldte sig til at rejse,” siger Finn Aa. Rønne.

Han forklarer, at vækkelsen kom i en tid, hvor idealismen generelt stod stærkt blandt unge i samfundet. Her oplevede også institutioner som Kristeligt Forbund for Studerende, Dansk Bibel-Institut og Menighedsfakultetet stor fremgang. Da organisationen kunne fejre 125-årsjubilæum, var det med en målsætning om at have 100 ansatte missionærer i år 2000.

Sådan gik det dog ikke. I 1990’erne meldte en ny virkelighed sig, hvor økonomien blev presset. Pludselig stod folk ikke længere i kø med et kald om at rejse ud. Det betød, at antallet af udsendte missionærer over nogle år faldt til næsten en tredjedel af storhedstidens.

Ifølge Luthersk Missions generalsekretær Søren S. Sørensen ændrede efterspørgslen sig i missionslandene. Hvor der før var brug for prædikanter og håndværkere til at etablere kirker, er der brug for længere uddannelser i disse år.

En missionærs opgave kan i dag være at løfte niveauet på en afrikansk teologiuddannelse fra at have studerende på bachelorniveau til at kunne tilbyde undervisning på masterniveau. Samtidig er der sket en ændring i synet på missionærkaldet hos de yngre generationer, som i organisationens jubilæumsskrift for 150-årsdagen betegnes som en forskydning fra livskald til karriere.

”De yngre generationer er blevet mere opmærksomme på den høje pris, det kan have for familielivet at være afsted i lang tid. Bevidstheden om børnenes trivsel er blevet større, ligesom der er kommet langt flere regler, der gør det besværligt at være ude i mange år,” siger Søren S. Sørensen.

Trods tilbagegangen er organisationens missionsaktivitet dog stadig livlig i dag. Og når Søren S. Sørensen på 150-året for organisationen gør status over det langstrakte udlandsarbejde, er der især to ting, han glæder sig over.

”Vi har været med i Tanzania til at etablere bogforlaget Soma Biblia (Læs Bibelen på swahili, red.). I dag er det en stor millionvirksomhed med omfattende udgivelser af forkyndende litteratur hvert år. Det giver en stolthed at se, vi har været med til at bygge det op,” siger han.

På samme måde har udviklingen i Etiopien været overvældende.

Da Luthersk Mission begyndte at arbejde for kristendommens udbredelse i landet, var der under 100.000 medlemmer af den lutherske kirke. I dag har den mere end ni millioner medlemmer.

”Det er selvfølgelig ikke vores ære, men Guds alene. Men for os har det været en kæmpe velsignelse at få lov til at se, at vi er en del af noget større, og at vi ikke beholder tingene for os selv,” siger han.

Men udviklingen betyder også, at Luthersk Mission nu er ved at udfase arbejdet i Etiopien. For hvad skal danske pionermissionærer lave i et land, hvor den lokale kirke er dobbelt så stor som den danske folkekirke?

”Vi vil stadig sende missionærer ud til de ’mindst nåede lande’, men også styrke vores fokus på missionærer herhjemme, fordi Danmark er blevet et så liberalt land. Ellers ville vi ikke være Guds mission bekendt,” siger Søren S. Sørensen.

Igennem alle årene har det været en del af Luthersk Missions dna at bringe evangeliet ud til de dele af kloden, hvor man kender mindst til kristendommen, som her i 1916, hvor Peter Terp missionerer i Tanzania. – Foto: Luthersk Mission