Sidste år i november hev en lille dreng sine forældre med på kirkegården i Tranebjerg på Samsø. For han ville se den julekrybbe, som hvert år i adventstiden åbnes i kirkegårdens gamle kapel. Stor var hans skuffelse, da han opdagede, at kapellet var lukket, og at krybben først dagen efter skulle åbnes. Men da han så opdagede, at der på kirkens trappe var tabt hø, blev han glad igen. For nu vidste han, at den var god nok – inde bag de lukkede døre i kapellet var der allerede en julekrybbe med Jesus-barn, dyr og hø parat, selvom man endnu ikke kunne se den. Underet var ankommet.
I tiden frem mod jul har mange kirker rundt om i landet opstillet julekrybber til glæde for lokalbefolkningen og til minde om julenat i det Herrens år.
Et af de steder, hvor den lokale julekrybbe har særlig stor betydning, er netop i Tranebjerg.
Her har Samsø menighedsråd i samarbejde med den lokale katolske menighed siden 2013 hvert år indrettet en julekrybbe i kirkegårdens gamle kapel. Hver dag i december og frem til helligtrekongersdag er julekrybben åben – den lyser med en stjerne op i vintermørket, og der dufter altid af frisk hø. Og så den er blevet et samlingspunkt for øens beboere i alle aldre, fortæller sognepræst Line Nicolaisen.
”Børnehaverne og dagplejemødrene kommer forbi i løbet af dagen for at kigge til krybben, og når de større børn får fri fra skole eller er færdige med gymnastik, må de også lige forbi,” fortæller hun.
Ud over at være en smuk seværdighed har julekrybben også den værdi, at den minder store som små om, hvad julen egentlig handler om, når man tager glitter, nisser og forbrugsfest væk, mener hun.
Og så hænger dens popularitet nok også sammen med, at den er blevet et fælles projekt for hele Samsø.
”Vi har frivillige til at lukke dørene ind til julekrybben hver aften, og der er mange lokale involveret i at bygge julekrybben op hvert år. Et år var det for eksempel flygtninge fra det daværende asylcenter herovre, som stod for at sætte planker op i kapellet, så det kom til at ligne en stald.”
Figurerne er blevet erhvervet hen over årene, når der har været råd. De bliver købt fra Polen og har næsten menneskestørrelse, og normalt sendes de med posten.
”Men et år var nogle polske arbejdere her på øen hjemme på ferie i Polen, og de tilbød at fragte en ny engel til krybbespillet hjem. Den havde brækket vingerne, da den nåede til Samsø, så vi måtte lige få dem limet,” siger hun.
Julekrybben indvies hvert år første søndag i advent. Hver år hidtil er der ved åbningen blevet afsløret en ny figur i krybben. Et år var det et får og dets lam. Senere kom den førnævnte engel til, og i år en okse. Åbningen er tilløbsstykke for særligt egnens børn, der er spændte på at se, hvad der i år gemmer sig bag det gamle kapels døre. Forud for åbningen har kirken fået fragtet ild fra det fredslys, der brænder i Fødselskirken i Betlehem, til Samsø. Det kræver særlig tilladelse at få flammen med på færgen til øen, men det er det værd, fortæller sognepræsten. For ved åbningsceremonien for krybben tænder de deltagende lys fra flammen på kirkens alter og tager det med ud til julekrybben på kirkegården, hvor man nu, da oksen er landet, med fuld troværdighed kan synge ”og oksen kyssed barnets fod” i julesalmen ”Barn Jesus i en krybbe lå”. Så er der pludselig ikke så langt fra år 0 i Betlehem til år 2019 i Danmark.