Tager man bussen til Mariager i Nordjylland, er noget af det første, der møder én, Mariager Fjord og den storslåede omkringliggende natur, der kunne få selv den mest forhærdede bybo til at overveje at rykke til det nordjyske.
10 minutters gang herfra holder pinsekirken i disse den årlige Mosaik Sommercamp, et træf for medlemmer af de danske frikirker. I år er der flere end 3200 til stede, og dermed mere end fordobles byens indbyggertal i nogle dage.
I løbet af de syv dage, sommercampen varer, er programmet spækket med aktiviteter for både børn og voksne, så forkyndelse og underholdning kan forenes. Det er karakteristisk for pinsekirken. På den ene side har man en konservativ tolkning af den kristne tradition og forkyndelse. På den anden side tillader man i vid udstrækning meget frie gudstjenester, hvor man eksempelvis kan opleve rockmusik, healing-seancer og tungetale.
“Mosaik-kirkernes kendetegn er, at det er karismatiske kirker, hvor man tror på Helligåndens dåb. Det betyder både, at vi mener, at man skal træffe et aktivt valg om at lade sig døbe, og at vi ser tungetale som et sprog til at nærme sig Gud. Det er et personligt, åndeligt sprog, man får, idet man bliver fyldt af Helligånden. Det er en form for åndelig styrketræning, og jeg oplever, at min ånd forbindes med Gud, når jeg taler i tunger,” forklarer Jimmy Klentz, som er kommunikationsansvarlig på Mosaik Sommercamp og en af de to personer, der er med til at vise Kristeligt Dagblad rundt på campen.
Og så var der lige det med navnet. Når Jimmy Klentz taler om mosaik-kirkerne, henviser han til det, man tidligere kendte som pinsekirken. Sidste år skiftede den navn fra pinsekirken til Mosaik. Historisk set har pinsebevægelsen haft trangere kår i Danmark end i resten af verden, hvor den har oplevet en enorm vækst. I 2011 var medlemstallet i Danmark omkring 5000, mens det i Norge var 40.000, i Sverige 83.000 og i Finland 46.000. Jimmy Klentz vurderer ikke, at medlemstallet i Danmark har ændret sig synderligt siden da. Men han afviser, at navneforandringen skyldes, at pinsekirken i visse kredse bliver forbundet med noget negativt og derfor er et forsøg på at få flere til.
”Vi har oplevet, at vores frikirkenetværk har udviklet sig de senere år. Langt de fleste frikirker har jo rødder i pinsevækkelsen, men vi har åbnet for ’hjemløse’ frikirker, der ikke har været en del af et større netværk. Mange i vores netværk har haft svært ved at identificere sig med navnet ’pinsevækkelsen’, så for at markere disse fusioner valgte vi at skifte navn til Mosaik. Og fordi, vi er så sammensat en gruppe, gav Mosaik meget god mening,” lyder det fra Jimmy Klentz.
Et andet kendetegn ved mosaik-kirkerne er fokusset på personlig udvikling. For de voksne på årets sommercamp er der en række seminarer om alt fra åndelige vaner til, hvordan man klarer sig bedst igennem en skilsmisse. I det hele taget bærer meget af arbejdet i mosaik præg af, at man lader sig inspirere af selvudvikling og låner fra både coaching og psykologien.
“Vi bruger coaching og kognitiv terapi i nogle behandlingsformer samt noget, der hedder KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anerkendende Pædagogik), som vi bruger i samarbejde med Bibelen. Men vi går aldrig på kompromis med Bibelen. Der er en del teoretikere, der fremkommer med diverse teorier, som egentlig altid har stået i Bibelen. De bruger bare nogle andre ord,” forklarer Agner Ebild.
Han er den anden af rundviserne og er desuden dagligt med til at stå for forbøn på campen. Hvis nogen har lidelser af fysisk eller psykisk karakter, søger man at helbrede dem via bøn og velsignelse.
“Det kan være, at nogen kommer ind med noget så banalt som en øm tå, som bliver helbredt. Men i processen åbner en masse andet sig op. Det kan være ting fra fortiden, som man kan få afløb for, og det kan være meget følelsesladet,” forklarer Agner Ebild.
Klokken 15 er det tid den daglige forbøn, hvor campens deltagere kan blive helbredt for deres lidelser. I dag deltager omkring 15 personer. To af dem er Karin Kühl og Harry Zaveri. De er henholdsvis 65 og 75 år og har hver seks års erfaring som healere.
“Jesus siger, at vi skal helbrede de syge, så det gør vi. Folk kommer til os med alle mulige forskellige problemer. Det kan handle om relationer, fysiske smerter, bekymringer, økonomi eller alvorlige sygdomme. Vi beder både for at fjerne sygdommen og for at yde sjælesorg. Så healingen kan være fysisk, psykisk, åndelig eller social,” forklarer Karin Kühl.
De to healere tilbyder, at de også kan velsigne Kristeligt Dagblads udsendte. Det må de gerne. Først Harry Zaveri, der lægger sin hånd på min underarm. Han beder Jesus fjerne enhver ondskab, der måtte være i mig, beder om min tilgivelse og velsignelse og takker for det arbejde, Kristeligt Dagblad gør. Dernæst lægger Karin Kühl sin hånd på min pande. Hun takker Herren for hans kærlighed til mig og Jesus for at være død for vores synder. Hun takker Herren for, at han velsigner, hvad jeg formidler til læseren, og jeg takker dem begge for deres velsignelse, inden turen går tilbage til Københavns betonbroer.