Pave Frans’ besøg i Irak i begyndelsen af marts blev gennemført, fordi Islamisk Stat ikke længere kontrollerer Mosul og landsbyerne på Ninevesletten. Det betyder dog ikke, at Islamisk Stat har givet op. De tidligere soldater og officerer i Saddam Husseins hær udgør fortsat en stor sikkerhedsrisiko for især kristne irakere, der endnu ikke tør vende tilbage til deres hjem.
I takt med at Islamisk Stat har tabt terræn i Irak, har bevægelsen forsøgt at etablere sig i Afrika. Etablering af islamistiske enklaver i det centrale og østlige Afrika skal holde drømmen om et verdensomspændende kalifat i live. Det er en drøm, der hviler på tanken om, at hele verden er muslimsk. Afrika er indtil videre delt op i tre såkaldte islamiske stater, hvor de islamistiske tropper kæmper om jord og adgang til naturressourcer.
Et af disse områder er den nordlige del af Mozambique i regionen Cabo Delgado. Allerede i 2017 erobrede Islamisk Stat flere landsbyer, og FN anslår, at mere end 2500 mennesker er blevet dræbt, og omtrent 700.000 indbyggere drevet på flugt.
Mange kirker er blevet brændt af, og den katolske kirkes organisation Kirke i Nød oplyser, at mange præster og medlemmer af katolske ordner er flygtet sammen med deres menigheder til andre dele af Mozambique. De opholder sig nu i interimistiske flygtningelejre som internt fordrevne i deres eget land, mens de har mistet alle deres ejendele og al deres ejendom.
Oven i de mange ødelæggelser og personlige tragedier kommer i disse dage også coronakrisen. Pandemien har fået frit løb i en situation, hvor sundhedsvæsenet er udfordret ud over sine grænser, og hvor Mozambique må konkurrere om coronavaccinen med resten af verden.
Det er endnu lidt uklart, hvilke motiver der ligger bag Islamisk Stats valg af Cabo Delgado-regionen som mål for sin terrorvirksomhed. Geografisk ligger området på grænsen til Tanzania, og Islamisk Stats soldater har forholdsvist let ved at krydse grænsen og søge skjul i nabolandet. Mozambiques hær og myndigheder har traditionelt ikke været stærkt tilstede i Cabo Delgado, der har fået lov til at passe sig selv.
I de senere år er der blevet investeret mange penge i udvinding af gas, og det franske energiselskab Total har et stort gasanlæg uden for byen Palma. Området i nærheden af gasanlægget blev i sidste uge angrebet af Islamisk Stat. Det peger på, at der også kan ligge økonomiske motiver bag Islamisk Stats tilstedeværelse i den afsidesliggende region. I Irak søgte Islamisk Stat at erobre olieanlæg. I Mozambique gælder det om at kontrollere den vigtige gasforsyning.
Der kan også være et religiøst motiv til Islamisk Stats hårde fremfærd. De slår ikke kun hårdt ned på kristne, som ikke deler deres religiøse opfattelse, men også på mange af områdets muslimer. De færreste muslimer deler Islamisk Stats religiøse opfattelse af islamisk lov, og mange er blevet tvunget til at flygte. Lige nu går terroren især ud over de kristne indbyggere, der igennem flere år har levet fredeligt side om side med deres muslimske naboer.
Islamisk Stat blander sig i Afrikas fremtid og den konkurrence, der er opstået mellem Vesten og Kina om at have de bedste og mest lukrative forbindelser til de afrikanske stater. De islamistiske terrorister vil nok aldrig kunne udkonkurrere stormagterne, men de vil kunne medvirke til at ødelægge i forvejen skrøbelige regioner i lande med svage centralregeringer.
En vigtig erfaring fra verdens brændpunkter er, at når regioner eller stater bryder sammen under pres fra oprørere eller utilfredse borgere, så bliver religiøse grupper ofte taget som gidsler i kampen for politisk, økonomisk eller religiøs magt.
Lige nu er kirker i Cado Delgado mål for Islamisk Stat, der spreder frygt, lidelse og død blandt mennesker, der har mistet alt undtagen håbet om, at der på den anden side af påske bliver fred i deres land, så de kan få et nyt liv sammen med de mange andre mennesker, der har søgt tilflugt langt fra deres hjem.
Peter Lodberg er teologiprofessor ved Aarhus Universitet.