"Hvis man vælger at se Gud som en dejlig og rar mand, hvad skal man så bruge påsken til?"

Påskebudskab og dansk kulturkristendom er et umage par. Vi vil helst se Gud som en dejlig, god og rar mand, der ikke minder os om skyld og synd og ikke bliver vred over vores egoisme. Men det giver ikke meget plads til påskens fortælling

”De fleste danskere har en meget affortryllet og nøgtern kristendomsforståelse, der ikke umiddelbart er let at forene med påskens meget dramatiske historie." Ben White/Unsplash
”De fleste danskere har en meget affortryllet og nøgtern kristendomsforståelse, der ikke umiddelbart er let at forene med påskens meget dramatiske historie." Ben White/Unsplash

Når kirker over hele landet i de kommende dage markerer kristendommens største højtid, vil deltagelsen sandsynligvis være begrænset. Det skyldes ikke kun de nuværende coronarestriktioner, men en problematik for folkekirken, som stikker langt dybere. Påskens budskab fylder nemlig ikke meget i danskernes bevidsthed.

Højtiden kunne med andre ord ”ligne den oversete lillebror ved siden af den støjende, festlige jul”, som daværende radikale kirkeminister Manu Sareen formulerede det i et debatindlæg her i avisen i 2012. Foranlediget af en debat om DR’s dækning af den muslimske højtid eid mente han, at DR og folke-kirken burde gøre mere for at markedsføre påsken som en folkelig højtid.

Derfor øremærkede han to millioner kroner i folkekirkens udviklingsfond til projekter, der kunne gøre danskerne mere bevidste om påsken og højtidens budskab. Ni år senere er det svært at finde eksempler på, at påsken i højere grad end tidligere har grebet danskernes opmærksomhed. De seneste år har opgørelser i landets stifter peget på, at deltagelsen i påsken fortsat er væsentligt lavere end i julen, og at selv allehelgen er blevet en mere populær højtid blandt danskerne. I en YouGov-undersøgelse i 2015 svarede otte procent af de adspurgte, at de havde planer om at gå i kirke i påsken, mens hver fjerde havde planer om en påskeægsjagt med deres børn.

Og der er lange udsigter til, at dette vil ændre sig, vurderer blandt andre professor emeritus i teologi Niels Jørgen Cappelørn. Ifølge ham har påsken ikke tilstrækkelig appel til mange sekulariserede danskere, fordi de ikke har nogen stor bevidsthed om og erkendelse af synd.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Påskens svage status hos danskerne hænger sammen med teologiens udvikling herhjemme. Vi taler ikke så meget om synd eller skyld mere. Vi vil se Gud som en dejlig, god og rar mand, der bestemt ikke minder os om skyld og synd og ikke bliver vred over vores egoisme. Hvis det er ens gudsbillede, hvad skal man så bruge påsken til? Hvis man ikke er bevidst om synd, er der ikke noget meningsgivende ved, at Kristus døde i påsken på vores vegne for at forsone Gud med os. Og dermed er danskernes svage opfattelse af påsken en meget logisk følge af den sekularisering, der har fundet sted over mange år,” siger han.

Samme år som Manu Sareens initiativ satte biskopperne også et projekt i søen med det formål at gøre påsken som kirkelig højtid mere folkelig. De nedsatte en styregruppe, hvor blandt andre tidligere højskoleforstander Jørgen Carlsen medvirkede. Fra begyndelsen vidste han, at det ville være en svær opgave, og det mener han stadig.

”De fleste danskere har en meget affortryllet og nøgtern kristendomsforståelse, der ikke umiddelbart er let at forene med påskens meget dramatiske historie. For folk med et mindre konfessionelt forhold til kirke og kristendom har et budskab om barnefødsel mere appel end påskens komplicerede budskab om fornedrelse, lidelse, død og opstandelse. Selvom påsken er et glædeligt budskab, er det på overfladen ikke en feel good-historie, ligesom julen,” siger han.

Jørgen Carlsen har ikke selv bemærket nogen betydelig ændring i, hvor meget påsken fylder som højtid i den brede befolknings bevidsthed. Han er selv vokset op i et ”ikke udpræget kirkekristent” hjem, og der fyldte påsken ikke meget, husker han.

”Helt ærligt var påsken for os mest af alt en socialdemokratisk højtid, der ledte op til påskefrokosten som højdepunktet. Sådan tror jeg, det stadig er for mange,” siger han.

En anden årsag til påskens svage status i Danmark er, at det er en langt større mundfuld at forkynde påskens budskab end julens, mener tidligere biskop over Viborg Stift Karsten Nissen. Han var selv med til at tage initiativ til indsatsen med at folkeliggøre påsken, der blev sat i gang i 2013.

”Mens julens budskab er en smule unisont, er der større variation i påskens budskab. Det er sværere at forstå for mange mennesker, og derfor bliver det mere og mere fremmed for dem i takt med, at den generelle viden om kristendom i mindre grad er til stede. Julen er let at forstå og opfattes af de fleste som et hyggeligt budskab. Påskebudskabet er enormt indholdsrigt og handler om tortur og henrettelse og opstandelse,” siger han.

Selv er han op til påske i butikker stødt på hæfter med Aabenraa Provsti som afsender med en pædagogisk indføring i påskens budskab. Det kalder han et godt initiativ, men han forestiller sig, at der skal større samfundsmæssige omvæltninger til, før påsken kan nærme sig julen som højtid i befolkningens bevidsthed.

”Julen er på en helt anden måde forankret i folkekristendommen og vores kultur, fordi den i højere grad er forbundet med familietraditioner. Den er samtidig en meget kommerciel højtid, og jeg synes ikke, at vi på den front skal gøre påsken til en ny udgave af julen,” siger han.