Påsken er kristendommens vigtigste højtid, men ikke danskernes.
I hvert fald ikke, hvis man skal dømme ud fra tallene for kirkegang ved højtider, som Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter har beregnet ud fra optællinger i Viborg Stift.
Mens over en fjerdedel af stiftets folkekirkemedlemmer deltog i en gudstjeneste juleaften, deltog kun fire procent i en gudstjeneste påskedag i 2016, hvor man senest har lavet sådan en beregning. Det er færre deltagere end ved store bededag, 2. pinsedag og allehelgen samme år. De øvrige påskedage blev ifølge beregningen besøgt af færre mennesker end gennemsnittet af alle kirkeårets dage.
Ifølge kommunikationsrådgiver Rulle Grabow er det et udtryk for, at påskens budskab er svært at sælge og mere kompliceret end for eksempel julens.
”Mens julen har en meget stærk og simpel fortælling om håb, glæde og lys, er påskens fortælling meget svær at forholde sig til, selvom det er den største kirkelige højtid. Påsken handler naturligvis også om frelse, glæde og overvindelse af døden, men inden man kommer dertil, skal man igennem en historie om forræderi, tortur og en henrettelse. Det får man ikke ligefrem lyst til at gå i kirke for at høre,” siger hun.
Derudover er korsfæstelsen og opstandelsen svære at begribe for sekulære danskere, mener Rulle Grabow, der selv er kirkeligt engageret og har holdt af påskefejringer, siden hun som barn var aktiv i FDF, som hun tog på lejre med i påsken.
”De fleste forstår ikke, hvad opstandelsen skal til for, og mange præster kommer til kort, når de skal forklare det. Hvis jeg skulle give et råd til folkekirken, skulle det være at invitere til fest på påskedag. Der skal man skrue helt op for det glædelige budskab og have flag og serpentiner og råbe hurra og fejre opstandelsen,” siger hun.
Det er kirkesociolog Steen Marqvard Rasmussen, der har lavet beregningerne for Folkekirkens Uddannelses- og Videnscenter over kirkegangen ved højtiderne. Han tror ikke, at det er påskens budskab, der er svært for folk at sluge. Derimod ser han tallene fra Viborg Stift som et udtryk for, at folk bruger kirken til at dyrke de nære relationer.
”Store bededag er populær, fordi der ofte er konfirmationer den dag. Allehelgen er populær fordi det handler om vores relationer til afdøde. I påsken er der ikke noget, der giver anledning til, at vi understøtter de nære relationer, ud over at vi selvfølgelig kan have en påskemiddag efterfølgende,” siger han.
Ifølge Steen Marqvard Rasmussen er der desuden ikke grund til at tro, at tallene i Viborg Stift ikke skulle afspejle den generelle tendens for hele folkekirken. For eksempel bekræfter nogle optællinger fra Roskilde Stift billedet fra Viborg, siger han.
I 2016 år lancerede folkekirken en større påskekampagne, som biskopperne havde taget initiativ til allerede i 2013. De vurderede, at påsken ikke stod stærkt nok i danskernes bevidsthed. Projektet blev til en digital kampagne ført af folkekirken.dk især på sociale medier. Her viser evalueringen, at budskabet nåede bredt ud til mange på Facebook, og at man lykkedes med at komme igennem til de traditionelle medier.
Men der er ikke lavet nogen undersøgelser af, om det har ændret danskernes kend-skab til påsken, eller om kampagnen har fået flere til at gå i kirke i påsken, siger Henrik Wigh-Poulsen, biskop over Aarhus Stift og formand for påskeprojektets styregruppe.
”De er svært at måle, hvilken plads påske har i folks bevidsthed og formentlig også dyrt. Jeg har ikke skullet taget stilling til, om vi skulle lave sådan en undersøgelse, men var jeg blevet spurgt i dag, havde jeg sagt nej. Så hellere bruge de penge på kampagnen, så budskabet kunne nå endnu bredere ud,” siger han.
Heller ikke folkene bag Københavnerpassionen, der er et langfredagsoptog i København, har undersøgt, om initiativet har kastet noget af sig i form af større kendskab til påskens budskab eller flere kirkegængere. Det siger en af initiativtagerne, Jens Biegel-Fogh, der er præst i Hellig-aandskirken.
”Det er vanskeligt at måle, men det kunne måske være en god idé at lave kvalitative interviews med nogle af dem, der deltager. Formålet med Københavnerpassionen er, at kirken skal komme ud og møde folk i forbindelse med kirkens største højtid og gøre sig relevant. Jeg skal ikke kunne sige, om vi har fundet hemmeligheden til at få påsken gjort folkelig, men jeg tror, vi har fat i noget, når vi knytter den an til lidelse. Det er konkret, og det kan alle forholde sig til,” siger han.