Overblik: Her er påskens centrale steder i Jerusalem

Mellem palmesøndag og påskemorgen var det et drama, da Jesus blev hyldet og siden anholdt, korsfæstet og begravet. Et andet drama udspiller sig i dagens Jerusalem, hvor jøder, muslimer og kristne fra hele verden samles på påskens steder. Tag med, når Kristeligt Dagblad i samarbejde med lektor Carsten Vang fra Menighedsfakultetet tager turen gennem byen

Påskefortællingen begynder på Oliebjerget. Det var herfra, Jesus kom ridende på et æsel palmesøndag. Da han red ned af Oliebjerget, hyldede ­folket ham og bredte palmeblade og kapper ud på hans vej mod byen.
Påskefortællingen begynder på Oliebjerget. Det var herfra, Jesus kom ridende på et æsel palmesøndag. Da han red ned af Oliebjerget, hyldede ­folket ham og bredte palmeblade og kapper ud på hans vej mod byen. Foto: AP Photo/Oded Balilty/Ritzau Scanpix.

1. Indtoget

Dengang: Påskefortællingen begynder på Oliebjerget. Det var herfra, Jesus kom ridende på et æsel palmesøndag. Da han red ned af Oliebjerget, hyldede ­folket ham og bredte palmeblade og kapper ud på hans vej mod byen.

I dag: En stor del af Oliebjerget benyttes i dag som jødisk begravelsesplads, og omkring 150.000 jøder skal være be­gravet her. Bjerget er fuld af kirker, heriblandt den russisk-­ortodokse Maria Magdalene-kirke og den romersk-­katolske Dominus Flevit-kirke. Sidstnævnte er lavet til minde om, at Jesus på vej ned ad bjerget palmesøndag græd over ­Jerusalems fremtidige skæbne.

Udsigt fra Oliebjerget. –
Udsigt fra Oliebjerget. – Foto: AP Photo/Oded Balilty/Ritzau Scanpix

2. Tempelrensningen

Dengang: Efter indtoget jog Jesus kræmmerne ud af Tempelpladsen. I de følgende dage helbredte han syge på stedet og diskuterede med de skriftkloge.

I dag: Det andet jødiske tempel, som stod i Jerusalem på ­tiden for Jesu korsfæstelse, blev ødelagt af romerne i år 70 e.Kr. Midt på tempelpladsen ligger i dag den muslimske ottekantede helligdom Klippemoskéen. Klippen, som den er bygget på, er angiveligt det bjerg, hvorfra muslimernes profet ­Muhammed fór til himmels. Bygningen er fra omkring 690 e.Kr. og er en af islams ældste.

Tempelpladsens oprindelige vestlige mur kaldes i dag ­Grædemuren og er et af jødedommens helligste steder.

Klippemoskéen. –
Klippemoskéen. – Foto: AP Photo/Sebastian Scheiner/Ritzau Scanpix

3. Den sidste nadver

Dengang: Skærtorsdag spiste Jesus påskemåltid med sine disciple. Han velsignede brødet og vinen og indstiftede dermed nadveren, som senere skulle blive et sakramente i kristendommen.

I dag: Nadverindstiftelsen fandt ifølge overleveringen sted i det rum, der i dag hedder Nadversalen. I samme bygning markerer jøder og muslimer Kong Davids grav, og den fælles helligdom er under jødisk kontrol.

Gennem generationer har uenigheder om ejerskab ført til konflikter, og i de senere år har Vatikanet presset på for at skaffe kristne flere religiøse rettigheder i salen. I dag må de kristne kun fejre gudstjeneste der tre gange årligt.

Nadversalen. –
Nadversalen. – Foto: AFP Photo/Gali Tibbon/Ritzau Scanpix

4. Judaskysset

Dengang: Natten til langfredag opholdt Jesus sig i Getsemane Have, hvor han bad for at slippe for det, han stod overfor. Det var også her, Judas kyssede og forrådte ham, da han blev arresteret af vagter og ypperstepræster.

I dag: Haven blev tidligt et valfartssted og rummer blandt andet en grotte, hvor det siges, at disciplene sov, mens Jesus bad. Ved haven ligger Alle Nationers Kirke, også kaldet Dødsangstens Kirke, som blev opført i 1924 med økonomiske ­bidrag fra mange lande og i dag drives af en franciskansk munkeorden.

Getsemane betyder ”oliepresse”, og i haven er der oliventræer, som er op til 2000 år gamle.

Getsemane Have. –
Getsemane Have. – Foto: Thomas Coex/AFP/Ritzau Scanpix

5. Forhør og fornægtelse

Dengang: Jesus blev forhørt og dømt af det jødiske råd i ypperstepræsten Kajfas hus. Det var i husets gård, hans ­discipel Peter ifølge evangelierne nægtede at kende til Jesus. Det gjorde han tre gange, inden hanen galede næste morgen.

I dag: Der er uenighed om, hvor ypperstepræstens hus har ligget, men ifølge en tradition fra det sjette århundrede lå det der, hvor man i dag finder Hanegalskirken. Den er romersk-katolsk og skabt til minde om Peters fornægtelse af Jesus.

I en kælder under nutidens kirke har Jesus angiveligt tilbragt natten til langfredag i en fængselscelle.

Hanegalskirken. –
Hanegalskirken. – Foto: Suprun Vitaly/Colourbox

6. Hos Pontius Pilatus

Dengang: Jesus blev ført til den romerske statholder ­Pontius Pilatus, som stillede ham og forbryderen Barabbas frem for folkemængden i sin gård. Folket forlangte Jesus dømt for at kalde sig jødernes konge og Barabbas løsladt. Pilatus fulgte deres krav, men frasagde sig skyld i dom­fældelsen.

I dag: Der er uenighed om, hvor Pilatus har holdt til. Et af budene er, at han har boet i Antoniaborgen, hvor der i dag ligger den arabiske drengeskole Al Omariya. Her begynder Via Dolorosa, og mange pilgrimme går ruten, som ender i Gravkirken. ”Lidelsens vej” passerer 14 stationer, hvor Jesu gang til korsfæstelsen mindes. Hver uge leder franciskanermunke en procession på ruten.

Nonne på Via Dolorosa. –
Nonne på Via Dolorosa. – Foto: AP Photo/Oded Balilty/Ritzau Scanpix

7. Piskning og kroning

Dengang: Efter domfældelsen blev Jesus pisket af romerske soldater, som også gav ham en tornekrone på. Ifølge ­traditionen fik han også her sit kors, som han selv skulle ­slæbe til Golgata.

I dag: Der ligger flere helligdomme her i dag, blandt andet Piskningskirken. Kirkekorets loft er prydet af et stort maleri af en tornekrone. Kirken ligger i et kompleks med en anden kirke, bibliotek og museum, alt sammen varetaget af Det hellige lands vogtere – en katolsk munkeorden, der har til opgave at vogte Mellemøstens hellige steder.

Mosaik i Piskningskirken. –
Mosaik i Piskningskirken. – Foto: Flik47/Colourbox

8. Korsfæstelse, død og opstandelse

Dengang: På Golgata-klippen blev Jesus korsfæstet lang­fredag. Da han var død, begravede man ham i en gravhule samme sted, men påskemorgen var graven tom. Han var genopstået.

I dag: I dag er Gravkirken det mest yndede turist- og ­pilgrimsmål i Jerusalem, men også genstand for megen strid. Det har ført til, at forskellige kristne trosretninger har auto­ritet over forskellige, afgrænsede områder i kirken.

Ejerskabet deles i dag mellem katolikker, græsk-ortodokse, armensk-ortodokse, syrisk-ortodokse og koptere. På grund af striden om kirken har det gennem ­århundreder været en muslimsk familie, der har nøglen, og som hver dag låser op for tilbedere og besøgende.