En ny undersøgelse viser, at størstedelen af danskerne mener, påsken er en vigtig del af dansk kultur. Men hvor stammer højtidens traditioner fra?
Det kristne påskemåltid ser dagens lys
Siden Jesu indstiftelse af nadveren skærtorsdag har påskemåltidet været centralt i den kristne påskefejring. Påskelammet som symbol stammer dels fra jødernes påske, hvor det slagtede lam er en del af påskemåltidet, og dels fra Johannes- evangeliet, hvor Jesus kaldes Guds lam af Johannes Døberen. I dag er lam almindelig påskespise, men tidligere har det formentlig været en sjældenhed i Danmark, fordi lammene endnu ikke var slagtemodne ved påsketid. Efterhånden har måltidet også bevæget sig ud af kirken og ind i danskernes hjem, hvor det kolde bord og lam er blevet typiske elementer.
Påskeægget var kirkeligt symbol
Ægget blev tidligt set som et symbol på opstandelse, fordi der kommer nyt liv ud af skallen, og man spiste æg påskemorgen. Tidligere bar man også en kurv med æg til kirke påskedag og fik præsten til at velsigne dem. Mange pyntede æggene inden, ligesom de indgik i lege. Æggets betydning i påsken skyldes også, at høns tidligere ikke lagde æg i vinterhalvåret, hvilket betød, at man først kunne begynde at spise æg i foråret. Æg blev også givet som gave og som almisser eller løn til tjenestefolk.
Omkring 1890 begyndte sukker- og chokoladeæg at erstatte hønseæggene som gaver. Nogenlunde samtidig begyndte traditionen med at gemme æg i haven. Denne skik blev knyttet sammen med traditionen for påskeharen, som går tilbage til 1600-tallets Tyskland, og som kom til Danmark i 1900-tallet.
Helligdage lægges fast
Ved et kirkemøde i Nikæa i år 325 blev de kristne påskedage fastlagt og udbredt i kirken. Påskeugen, som begynder palmesøndag, blev i mange år set som den stille uge, der var viet til Jesu lidelse. Kirkens klokker måtte derfor ikke ringe så højt som normalt, man måtte ikke arbejde på helligdagene, og i den danske helligdagslov fra 1735 lød der krav om kirkegang og forbud mod offentlige forlystelser. Tidligere var tredje påskedag også en helligdag, men den blev fjernet med helligdagsreformen i 1770. I 1963 blev forbuddet mod forlystelser ophævet for skærtorsdag, og i 1991 fjernede man også forbuddet langfredag og påskedag. I dag må butikker med detailsalg stadig ikke holde åbent skærtorsdag, langfredag og første og anden påskedag.
Gækkebreve
Gækkebrevet er en dansk tradition med rødder tilbage til 1700-tallet. Det ældste kendte gækkebrev er fra 1770. Dets forløber er ”bindebrevet”, der stammer fra Tyskland. Ligesom gækkebrevet havde bindebrevet til formål at drille modtageren.
Langfredagsris var forbundet med smerte
Langfredagsmorgen var det tidligere en tradition, at den første, der stod op, risede den øvrige husholdning op med et ris. I 1800-tallet var skikken formentlig mere morskab end pine, ligesom når man i dag riser familien op til fastelavn, men tidligere var riseriet alvor. I slutningen af 1500-tallet fortælles det, at en præst piskede alle sine børn, så de kunne mærke, hvordan Jesus led inden korsfæstelsen. Denne tradition er i dag gået tabt.
Fodtvætning forsvandt fra protestantismen
Da Danmark var katolsk, vaskede præsten i kirken fødder på 12 medlemmer af menigheden – gerne fattige eller gamle. Det skete med reference til, at Jesus vasker disciplenes fødder, inden de spiser påskemåltidet. Dette stoppede med Reformationen, da den lutherske kirke så tvætningen som en almindelig påmindelse om ydmyghed og ikke en hellig handling, der skulle gentages. Traditionen lever stadig i katolske kirker, og nogle mener, at navnet skærtorsdag stammer fra de rene (skære) fødder, vaskningen giver.
Hekse på skærtorsdag
Onsdag i påskeugen kaldes også Skt. Skadeaften, fordi man øst for Storebælt mente, at heksene denne aften fløj til sabbat med Djævelen. Heksene fløj enten på en skade eller en kost, og de kom tilbage allerede torsdag for at gå til alters i kirken. Det gjorde, at flere undlod at gå til alters eller blev hjemme fra kirke. Tog man et æg i lommen, når man gik i kirke, kunne man dog ifølge skrøner måske se, hvem af kirkegængerne der var hekse. Denne skik findes ikke mere.
Kilde: kristendom.dk, Den Store Danske, folkekirken.dk, videnskab.dk