Nærmest et folkekirkeligt tilløbsstykke som babysalmesang. Midt i de tværkirkelige Himmelske Dage i København i weekenden omkring Kristi himmelfartsdag blev folkekirkens nye, uformelle debatforum, Folkekirkemødet, søsat for første gang i går.
Men kort tid før mødet skulle begynde, stod det klart, at man havde dækket op til for få deltagere i Københavns Universitets festsal, hvor runde borde var forsynet med program for mødet og en flaske vand til hver. Derfor måtte der i hast skaffes ekstra plads til de ialt et par hundrede deltagere. Men i løbet af dagen kølnedes interessen for at deltage dog en del.
I de senere år er andre kristne og muslimer i stigende grad – og de seneste år i historisk grad – kommet til Danmark som flygtninge eller indvandrere og har indtaget deres plads i det kirkelige og religiøse landskab. Så hvordan stiller det folkekirken som den nationale kirke, den ikke længere er i traditionel forstand, lød det på Folkekirkemødet.
Der var kirkelige meningsdannere tilstede i salen, men det var tydeligt, at de fleste pladser var besat med de kirkelige græsrødder og kirkedagsdeltagere fra menighedsråd, det kirkelige frivillige arbejde og organisationer, som var nysgerrige efter at se, hvordan nyskabelsen ville falde ud.
”Man taler om et gunstigt øjeblik for folkekirkens fremgang med globaliseringen, men man må samtidig erkende, at den klippegrund, som danskernes forhold til kristendom og folkekirke traditionelt har hvilet på, er ved at erodere,” sagde paneldeltager Sørine Gotfredsen, sognepræst i Jesuskirken i Valby.
På baggrund af de senere års indvandring af både kristne og muslimer fra andre verdensdele sagde Sørine Gotfredsen:
”Folkekirken er ikke en integrationsmaskine, det er dens sikre død. I en globaliseringstid må folkekirken reagere modsat, hvis den fortsat skal bestå af danske folkekirkemedlemmer. Så er det dem, der skal oprustes i kristendom. Hvis man inviterer andre stemmer med andre former for kristendom inden for, så er det kun vejen til flere religioner i folkekirken. Men de mennesker, der kommer til landet og vil døbes, det er selvfølgelig et arbejde, der skal gøres,” sagde Sørine Gotfredsen.
En anden paneldeltager, biskop i Viborg Stift, Henrik Stubkjær, understregede vigtigheden af folkekirkens økumeniske tilgang, når flere kristne kommer til Danmark som flygtninge eller indvandrere.
”Der er uden tvivl gået en del af den kristne tradition tabt blandt danskerne, ikke mindst siden skolereformen i 1975, hvor forkyndelsen blev taget ud af folkeskolen. Det skal vi gøre noget ved, for kendetegnet på sand økumeni er, at man er grundfæstet i sin egen tro og derfor uden frygt kan invitere andre konfessioner ind i folkekirken,” sagde Henrik Stubkjær.
De øvrige tre sessioner i Folkekirkemødet i går handlede om faldende dåbstal, den eksistentielle samtale og sognegrænser. Blandt andet Indre Mission har været med til at arrangere Folkekirkemødet.
”Jeg synes, at der har været stor interesse om mødet,” vurderer formand for Indre Mission, Hans-Ole Bækgaard, som selv havde et oplæg under mødet.
”Det viser en vilje til at ville tale på tværs af det folkekirkelige landskab på en konstruktiv måde. Det har vi brug for, men også for at udtrykke vores egen selvforståelse over for andre i den brede og rummelige folkekirke. Det er klart, at vi ikke ser ens på alle ting, for eksempel på hvad der sker i dåben, men i stedet for at feje uenighederne ind under gulvtæppet kan vi hver især få dem frem i lyset og dermed gøre vores holdninger mere kendt for hinanden,” siger Hans-Ole Bækgaard.