Video-optagelserne af Priyantha Diyawadana Kumaras sidste grufulde øjeblikke har vakt lamslåelse verden over. Hans hustru, Nilushi, sad magtesløs i parrets hjemland, Sri Lanka, og så på tv en hadefuld menneskemængde rive hendes 48-årige mand ud på gaden foran Rajco Industries, den tekstilfabrik han ledede i byen Sialkot i Pakistans Punjab-provins.
Hun så flere hundrede fanatiske mænd rive tøjet af ham, sparke og banke ham med stokke eller de bare næver og til sidst sætte ild til ham. Da Nilushi Diyawadana mandag fik hans jordiske rester udleveret med hjælp fra den sri lankanske ambassade, var der næppe en knogle i hans krop, der ikke var brækket, og 90 procent af hans krop var forbrændt, beretter den engelsksprogede indiske tv-station Wion.
Priyantha Diyawadana Kumara er det seneste offer for den stadig mere fanatiske jagt på påståede blasfemikere i Pakistan. Beskyldninger om at have forhånet islam, Koranen eller muslimernes profet Muhammed fører ikke kun til sigtelser, der kan ende med dødsdom, men også i stigende grad til fysiske overfald og lynchning på åben gade.
Og selv om de islamiske ekstremisters beskyldninger kan ramme hele den muslimske befolkning, går det især ud over de religiøse mindretal.
”Ofte er blot en vag beskyldning nok til, at kristne og andre religiøse mindretal bliver betragtet som skyldige. Det kan føre til, at voldelige ekstremister gennemfører deres egen straf, som vi ser i denne sag. Dommerne er under stort pres for ikke at frikende såkaldt blasfemimistænkte og kan selv blive genstand for fanatiske angreb,” siger Anthony Williams, talsmand for Barnabas Fund, der forsvarer forfulgte kristne i verden.
Kumara, der var buddhist, havde ledet den pakistanske virksomhed i 11 år. Det var rygter om, at han havde fjernet plakater med muslimernes profet Muhammeds navn, som den 3. december udløste overfaldet.
I en næsten parallel sag blev to kristne sygeplejersker i april angrebet på hospitalet i byen Faisalabad af kolleger, hvoraf en forsøgte at dræbe dem med en kniv. De var blevet beskyldt for at have fjernet et klistermærke med profetens navn fra et skab.
En skammens dag
Premierminister Imran Khan har fordømt drabet på Kumara i stærke vendinger og har på det sociale medie Twitter kaldt fredagens overfald for ”en skammens dag for Pakistan”.
”Jeg følger personligt efterforskningen, og der skal ikke herske den mindste tvivl om, at de ansvarlige vil blive straffet så hårdt, som loven tillader,” har han skrevet på Twitter.
Billederne af det bestialske drab, hvor flere gerningsmænd tog billeder af sig selv ved siden af det brændende lig, har også chokeret den pakistanske offentlighed og udløst protestdemonstrationer blandt andet i byen Lahore.
Pakistans førende dagblad, Dawn, taler ligefrem på lederplads om ”et vendepunkt.” Og Anthony Williams håber, at dagbladet kan få ret.
”Imran Kahns fordømmelse er stærk, og det er ikke kun ord. 345 mennesker er blevet anholdt, og 34 er blevet fremstillet i retten. En ophævelse af blasfemilovene er næppe realistisk, men en løsning kunne være at straffe misbrug af dem lige så hårdt som blasfemi,” siger Anthony Williams.
Men spørgsmålet er, om regeringen har magt til at mane det spøgelse tilbage, som de pakistanske ledere selv har været med til at skabe i forsøget på at tilfredsstille de mest radikale islamistiske bevægelser. Imran Khan blev selv valgt i 2018 på løfter om at forsvare Pakistans strenge blasfemilove.
Flere af Kumaras mordere råbte slogans fra partiet Tehreek-e-Lannaik Pakistan, TLP, en af de mest radikale muslimske organisationer i landet.
Det var TLP, der stod bag de voldelige demonstrationer, da den kristne kvinde Asia Bibi blev frikendt for blasfemi i 2018 og undslap en dødsdom takket være ti års internationalt pres.
Det var også TLP, der gennemførte massedemonstrationer med krav om udvisning af den franske ambassadør efter genoptrykningen af det satiriske ugeblad Charlie Hebdos muhammedtegninger, da den franske lærer Samuel Paty blev dræbt i oktober sidste år.
Og nu frygter eksperter, at det er for sent at kontrollere TLP, der ikke længere stiller sig tilfreds med at få blasfemisigtede dødsdømt, men kræver dem udleveret til lynchning. I sidste måned stormede en rasende folkemængde således et fængsel i det norvestlige Pakistan for at lynche en fange.
En drabsepidemi
Allerede i 2014 blev et kristent ægtepar dræbt af en ophidset folkemængde, der kastede dem levende ind i en industriel ovn. Gerningsmændene blev frikendt i 2019.
”TLP’s voksende indflydelse har normaliseret drab for blasfemi. Det, der tidligere var sjældne tilfælde, er ved at blive til en epidemi,” siger Hussain Haqqani fra det amerikanske Hudson Institute og tidligere ambassadør i Pakistan til The Guardian.
Og det kan være for sent at inddæmme organisationer som TLP, siger Iffat Idris, der forsker i ekstremisme i Sydasien ved universitetet i Birmingham.
”De kraftige reaktioner skyldes især, at Kumara er en udenlandsk statsborger. Hver eneste gang, regeringen har forsøgt at gribe ind mod TLP, har organisationen svaret igen ved at oppiske voldelige demonstrationer eller endog kidnappe politibetjente. Og hver gang har regeringen trukket i land igen,” siger Iffat Idris.
I april blev TLP forbudt som en terrororganisation, men forbuddet blev ophævet den 9. november efter regulære kampe med politiet. Bevægelsens leder, Saad Rizvi, blev ligeledes løsladt efter pres fra TLP-tilhængere.
”Selv lovforslag om at styrke kravet til bevisførelsen er aldrig blevet vedtaget. TLP stiller nu op til valgene med en ikke ubetydelig vælgeropbakning. Drabet på Priyantha Diyawadana Kumara er et foruroligende signal om, hvor Pakistan er på vej hen,” siger Iffat Idris.
Det er også opfattelsen hos Pakistans kristne organistioner efter lynchningen.
”Vi føler os fuldstændig hjælpeløse over for disse religiøse fanatikere. Det er hele Pakistans overlevelse som stat, der er på spil,” siger Akmal Bhatti, den kristne formand for organisationen Minorities Alliance Pakistan.