Pakistansk jøde udfordrer myndighederne

Faisal Bhenkhald vil bede Pakistans myndigheder om at registrere ham som jøde i stedet for muslim. Officielt er det frafald, og det er der dødsdom for, men for den unge pakistaner er det et nødvendigt skridt i kampen for religionsfrihed

Faisal Bhenkhald. – Privatfoto.
Faisal Bhenkhald. – Privatfoto.

Faisal Bhenkhald, en 27-årig pakistansk ingeniør, har taget en usædvanlig navneforandring. Det muslimske Faisal er skiftet ud med det jødisk klingende Fishel. Han er født i Karachi. Søn af en jødisk mor og en muslimsk far, hvilket automatisk giver ham status som muslim i Pakistan.

Fishels muslimske far var sekulær, mens moderen var traditionelt religiøs. På den måde var det jødedom, sabbat-forberedelser og jødiske bønner, han udviklede et forhold til. I dag føler han, i modsætning til sine søskende, at han er jøde, og det vil han bede de pakistanske myndigheder anerkende officielt ved at ændre hans status som muslim til jøde.

Ifølge pakistansk lovgivning falder det ønske ind under kategorien frafald fra islam, der i de mest ekstreme tilfælde kan resultere i dødsstraf. For Fishel er det en risiko, der er værd at løbe. Hans egen personlige kamp for at blive registreret som jøde er nemlig kun en lille del af hans overordnede kamp for religionsfrihed og for større muslimsk tolerance for jøder og Israel i Pakistan.

LÆS OGSÅ: Ulovlig stening fortsætter i Pakistan

I øjeblikket opholder Fishel sig i Tunesien. Inden for de kommende uger vil han rejse tilbage til Pakistan, og her skal processen begynde. Han vil besøge Mewah Shah-gravpladsen i Karachi, hvor medlemmer af det jødiske samfund er begravet. Målet er at finde detaljer, der kan kaste lys over hans egen jødiske baggrund, men også at igangsætte en omfattende renovering af stedet som et første skridt mod bredere respekt for Pakistans jødiske samfund, der talte omkring 2500 jøder i begyndelsen af det 20. århundrede.

Jeg vil begynde med at gøre den ikke-muslimske del af gravpladsen ren, siger han.

Fishel ser det som et skridt på vejen mod større respekt mellem islam og mindretalsreligioner i Pakistan. Hans anden mission er anderledes. Den er politisk.

Grunden til, at jeg vil gå til Nadra, den pakistanske regerings persondatabase, og bede dem ændre min status fra muslim til jøde, er, at jeg vil optage det på bånd eller video og herefter offentliggøre reaktionen via Twitter og andre sociale medier, siger han.

Fishel har ingen særlige midler til rådighed i sin kamp for religionsfrihed og større tolerance over for ikke-muslimer i Pakistan. Hans foretrukne våben er hans egen Twitterkonto , der har navnet @jewpakistani. Men han er overbevist om, at målene er inden for rækkevidde, selvom han stadig omtaler dem som en drøm.

Min drøm er at vinde empati hos pakistanske muslimer over for at renovere den jødiske gravplads. Den empati vil jeg forsøge at gøre til den støtte, der skal hjælpe med at få tilladelse til at bygge en synagoge i Pakistan. Når jeg står med et stykke papir i hånden, hvorpå der står, at vi har lov til at bygge en synagoge, vil min drøm være opfyldt, siger han.

Jødisk nytår i 2009 var vendepunktet for Fishel. Han var på det tidspunkt så træt af antijødisk og antiisraelsk retorik i Pakistan, at han lod sine politiske overbevisninger overvinde frygten. Det var tiden, hvor han besluttede sig for ikke længere at skjule sin jødiske baggrund.

I dag nærmer han sig det store skridt over for de pakistanske myndigheder. Personligt er han bedre rustet, fordi han har fået dybere indsigt i jødedom.

For Fishels vedkommende er besøget hos Nadra og offentliggørelsen af dette hans bidrag til alle de grupper, der i forvejen kæmper for religionsfrihed i Pakistan.

Jeg antager, at når jeg beder om at få ændret min religion på mit id-kort hos Nadra, vil de kalde på sikkerhedsvagterne og få mig eskorteret udenfor med opfordring til ikke at komme igen med samme ønske, siger han.

Fishel er vant til at blive afvist. Hans gentagne telefoniske henvendelser til den pakistanske regerings tværreligiøse fredsråd er alle blevet syltet. Når Fishel ringer eller skriver til det særlige råd, er det for at spørge, om det ville være muligt at aktivere loven mod hadefuld tale, så den også omfatter pakistanske muslimers hadefyldte ytringer mod jøder og Israel.

Jeg spørger, om loven også kan omfatte moskéer og koranskoler, hvor teksterne, der bruges, er fulde af had mod ikke-muslimer. Men de lader mig vente på linjen i 20-30 minutter hver gang. Og de svarer aldrig på mine e-mails, siger han.