Palæstinensiske kristne er blevet et politisk trumfkort

Efter at de kristne i flere år har været en overset gruppe, kappes både palæstinensere og israelere nu om at fremstå som de kristnes forkæmpere

Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu sagde for nylig til et pressemøde, at Israel i dag er det eneste sted i Mellemøsten, hvor kristne kan leve uden frygt for forfølgelse.
Den israelske premierminister Benjamin Netanyahu sagde for nylig til et pressemøde, at Israel i dag er det eneste sted i Mellemøsten, hvor kristne kan leve uden frygt for forfølgelse. Foto: Abir Sultan/AP/Ritzau Scanpix

Umiddelbart ligner kristne ikke andet end et undseeligt tredje hjul i konflikten mellem israelere og palæstinensere, hvor det er islam og jødedommen, der spiller hovedrollerne. Men over de senere år er de palæstinensiske kristne kommet til at stå stadig mere centralt i konflikten.

Det er blandt andet kommet til udtryk de seneste dage, efter den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, ved et et pressemøde for den internationale presse sagde, at Israel i dag er det eneste sted i Mellemøsten, hvor kristne kan leve uden frygt for forfølgelse. Han tilføjede, at også i de palæstinensiske områder bliver kristne presset til at udvandre, blandt andet i Jesu fødeby Betlehem.

Dagen efter beskyldte Betlehems i øvrigt kristne borgmester Benjamin Netanyahu for at bruge de palæstinensiske kristne til at hvidvaske den israelske besættelse af Vestbredden. For de palæstinensiske kristnes problemer skyldtes ene og alene den israelske bosættelsespolitik.

Kontroversen illustrerer, at de kristne er blevet hevet fra periferien og ind i centrum af konflikten, forstår man på professor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg, der har skrevet doktorafhandling om palæstinensiske kirker.

”Kristne har ellers typisk været en noget overset gruppe i konflikten,” siger han.

Peter Lodberg forklarer, at de palæstinensiske kristne godt nok altid har bakket op om den palæstinensiske nationale bevægelse, men at de samtidig har set sig selv som en slags brobyggere. De har på den ene side Det Gamle Testamente til fælles med jøderne. Og på den anden side har de en nationalitet til fælles med de hovedsageligt muslimske palæstinensere.

Men over de senere år er de kristne blevet skrevet ind i den store fortælling om civilisationernes sammenstød mellem Vesten og islam.

”Netanyahu var meget hurtigt ude at sige, at Vesten og Israel nu skulle stå sammen om at forsvare sig mod islamistisk terrorisme. I den sammenhæng blev kristne pludselig interessante på en måde, de egentlig ikke selv kunne se sig selv i. De blev til et politisk argument for at være vestlig og kæmpe med Europa imod en fælles fjende. Selvom de kristne på ingen måde ser sig selv som vestlige,” siger han.

Ifølge professor ved Roskilde Universitet Jakob Egholm Feldt, der i årevis har beskæftiget sig med den israelsk-palæstinensiske konflikt, har både palæstinensere og israelere lidt ret, når de promoverer sig selv som dem, der repræsenterer de kristnes interesser.

”Palæstinensiske kristne har altid været fuldt indrulleret i den palæstinensiske frihedskamp. Dog er islam begyndt at fylde mere i den palæstinensiske nationalisme, hvor den til at begynde med snarere var drevet af en sekularisme. Det lægger et pres på de kristne, der kan opleve sig fremmedgjorte. Alligevel finder du næsten ingen palæstinensiske kristne, der ikke vil bakke op om frihedskampen,” siger han og fortsætter:

”Det palæstinensiske selvstyre er ikke noget velfungerende demokrati og har ikke en høj retstilstand. På den måde er det meget mere sikkert at bo i Israel, hvor man har frihed til at stemme og sige sin mening,” siger Jakob Egholm Feldt.

Der bor omkring 2,8 millioner mennesker på Vestbredden. Cirka to procent af dem er kristne. Derudover bor der knap to millioner palæstinensere i Gaza, hvoraf langt under én procent er kristne. Desuden bor der cirka 160.000 kristne palæstinensere i Israel.