Moskéerne har været lukket, og mange af de store, fælles fredagsbønner er blevet aflyst. Alligevel tyder meget på, at coronakrisen har styrket muslimers trosliv. Mange muslimer giver udtryk for, at de er begyndt at bede mere, læse mere i Koranen og se eller lytte til flere religiøse programmer end før pandemien.
Det er hovedkonklusionen i et nyt studie, der undersøger, hvordan pandemien har påvirket den religiøse praksis i de fem muslimske lande Egypten, Saudi-Arabien, Pakistan, Indonesien og Tyrkiet.
”Vores undersøgelse viser, at pandemien har haft en betragtelig effekt på religiøsiteten i muslimske samfund,” konkluderer de tre forskere fra forskellige amerikanske universiteter i en artikel i The Washington Post. Den eneste undtagelse er Tyrkiet, hvor pandemien ifølge forskerne ikke ser ud til at have ændret ved religiøsiteten.
Forskernes resultater baserer sig på spørgeskemaundersøgelser. Og her er det i særdeleshed dem, der har mistet deres arbejde eller har udsigt til at miste deres lønindkomst, der svarer, de er blevet mere optaget af bøn eller koranlæsning.
Dermed afspejler undersøgelsen religioners evne til at give tryghed i krisetider, siger Kadir Yildirim, mellemøstekspert ved det amerikanske Rice Universitet og en af de tre forskere bag undersøgelsen, til Kristeligt Dagblad.
”En stor katastrofe som coronapandemien skaber en enorm usikkerhed og utryghed for mange. Folk oplever en betragteligt højere grad af stress på grund af pandemiens potentielle konsekvenser for deres ansættelsesforhold eller helbred. Og den situation bliver afspejlet i en højere grad af religiøsitet. Folk, der er blevet arbejdsløse eller forventer at miste deres arbejde, føler sig pressede. Og de, der er pressede, søger mod religionen. De ser religionen som et tilflugtssted fra deres stress,” siger han.
Samtidig er det ifølge undersøgelsen dem, der har fået en større religiøs praksis, der har oplevet færrest negative følelsesmæssige konsekvenser af coronakrisen. De giver i deres svar på spørgeskemaerne udtryk for en lavere grad af angst, depression og apati under krisen, end de, der ikke har fået en større religiøs praksis.
Også i visse kristne lande sporer man tendenser til, at pandemien har påvirket religiøsiteten. I slutningen af november viste de indledende resultater af en tysk undersøgelse fra Münster Universitet, at pandemien har styrket troslivet blandt tyske kristne, der i forvejen havde en høj grad af religiøs praksis. Modsat tydede det dog samtidig på, at tyskere, der ikke var særlig troende, blev endnu mindre troende under pandemien.
Og situationen er lidt tilsvarende i Danmark, forklarer religionssociolog ved Aarhus Universitet Henrik Reintoft Christensen, der er med i forskningsprojektet ”Covid-19 – religion and existential wellbeing”.
”Generelt har vi ikke kunnet se, at pandemien har gjort danskerne mere religiøse, eller at den har ført til en større religiøs praksis. Men blandt de allermest troende har vi kunnet se, at pandemien har haft en religiøs betydning,” siger han og tilføjer, at det er det samme billede, man ser i flere lignende europæiske lande, for eksempel i Holland.
Når pandemien fører til mere bøn og koranlæsning i flere muslimske lande, men stort set ikke ændrer ved den religiøse praksis i Danmark, handler det ifølge Henrik Reintoft Christensen om velfærdsstaten.
”I en krisetid kan der være en tendens til at vende sig til religionen for at finde tryghed. Det mønster vil man kunne se på tværs af alle religioner. Men samtidig ser det ud til, at i lande som Danmark dæmper velfærdsstaten behovet for at bruge religionen til at komme igennem den svære tid. Velfærdsstaten formår til en vis grad at give den tryghed, religion ellers kan give i en sådan situation,” siger han.