Prøv avisen

Danmission: Forslag fra Naser Khader vil skade forfulgte kristne

”Ryger den økonomiske støtte, bliver det til skade for de kristne,” siger konstitueret generalsekretær i Danmission Mogens Kjær. Foto: Morten Dueholm/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix

De Konservative vil stoppe støtten til ngo’er, der ikke sætter kristenforfølgelser på dagsordenen i højere grad, end tilfældet er i dag. Blå partier er uenige. Teolog har svært ved at se forslaget blive gennemført

Organisationer som Folkekirkens Nødhjælp, Danmission og Mellemfolkeligt Samvirke har svigtet forfulgte kristne, fordi de er berøringsangste over for at sætte problemet på dagsordenen. Og hvis kampen for forfulgte kristne ikke kommer på agendaen, skal der lukkes for den offentlige støtte til ngo’erne.

Det foreslår Naser Khader, udenrigs- og værdiordfører for De Konservative, som mener, at det grundlæggende handler om at vise, at Vesten ikke har glemt de forfulgte kristne.

”Jeg er efterhånden træt af, at ngo’er, biskopper og andre ikke vil italesætte denne udfordring,” siger Naser Khader og uddyber:

”Jeg ville have sagt det samme, hvis de ikke gad sætte forfølgelser af homoseksuelle på dagsordenen. Det er områder, der optager os meget, og det er os, der sætter retningen og de økonomiske rammer. Ligesom når vi laver en public service-kontrakt med Danmarks Radio,” siger han.

Konkret ønsker Naser Khader evalueringer af organisationernes nødhjælpsarbejde, så man er sikker på, at de ”italesætter problemet”. Naser Khader bakkes op af Dansk Folkeparti, hvor udenrigsordfører Søren Espersen kalder kristenforfølgelser et helt upåagtet område.

”Jeg synes, forslaget er glimrende. Han har fuldstændig ret i, at disse hjælpeorganisationer ikke har det på agendaen. Den krig, der udspiller sig mellem religionerne, er der en stor berøringsangst over for. Det er godt, for økonomien er det punkt, hvor man kan straffe folk,” siger han.

I Venstre erklærer udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen sig uenig og kalder Naser Khaders melding for ”lige bombastisk nok”. Forfulgte kristne skal i højere grad sættes på dagsordenen, understreger han, men ”derfra og så til at banke nogle ngo’er i hovedet for et specielt fokusområde” er der langt.

”Det er jo ikke sådan, at alle nødhjælpsorganisationer skal løbe i den samme retning,” siger Michael Aastrup Jensen.

Hos Danmission mener konstitueret generalsekretær Mogens Kjær, at forslaget er galt afmarcheret.

”Ryger den økonomiske støtte, bliver det til skade for de kristne,” siger Mogens Kjær og fortsætter:

”Vi har flere gange inviteret Naser Khader til at komme og se nærmere på vores arbejde, og jeg gentager gerne indbydelsen her. Han vil opdage, at vi i høj grad har et fokus på den kristne situation. Forslaget vil simpelthen skade det, han gerne vil. Vi bruger meget store midler på at formidle dialog mellem kristne og muslimer lokalt, og det skaber forståelse for, at de kristne skal være der. Vi arbejder allerede direkte på det, han ønsker,” siger han.

Generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte erklærer sig enig i, at forfølgelsen af kristne er et kæmpe-problem. Men, siger han, organisationen kæmper for alle religiøse minoriteter – ikke blot kristne.

”Og jeg synes, at det her er et trist forsøg på at omstøde, hvad der har været et stolt princip i dansk udviklingsbistand i årtier om, at politikerne sætter nogle overordnede rammer og ikke dikterer, hvad enkelte samarbejdspartnere skal og må,” siger Tim Whyte.

Samme tone lyder fra Birgitte Qvist-Sørensen, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp.

”Vi modtager midler fra blandt andet Danida, og det gør vi på baggrund af internationalt anerkendte regler og et bredt politisk forlig i Folketinget om, at vi skal hjælpe dem, der er i nød – uanset deres tro, race eller religion. De mennesker kan være troende eller ikke-troende. Folkekirkens Nødhjælp findes for dem, der er i nød. Vi ser på menneskets behov og handler ud fra det,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Viggo Mortensen, professor emeritus i teologi på Aarhus Universitet, har dog svært ved at se forslaget opnå nok opbakning blive gennemført politisk. Det vil i øvrigt være praktisk besværligt, mener han.

”For vi er ovre i, hvad organisationerne skal prioritere, og sådanne organisationer arbejder jo ikke i et frirum. De er under indflydelse af deres samarbejdspartnere, som fremsætter ønsker, og det bestemmes jo i en dialog,” siger han.