Lyt til Rigsrevisionen. Sådan lyder den umiddelbare vurdering fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten, efter at Kristeligt Dagblad i går skrev, at kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) åbner for mere risikable investeringer af folkekirkens formue, selvom Rigsrevisionen i første omgang havde bremset Kirkeministeriets forslag fra sidste efterår om en bredere investeringsramme.
”Jeg synes, at det er på kanten af, hvad der er moralsk uansvarligt, hvis man vil bruge skatteydernes midler til gravstedspleje til at investere i andre typer af obligationer. Det er, hvad Jesus Kristus kalder ussel mammon, og jeg synes, at man bevæger sig ud på en vej, man ikke bør betræde,” siger Christian Langballe, kirkeordfører for Dansk Folkeparti.
Hans siger dog, at han skal se nærmere på sagen, før han kan fælde en endelig dom over kirkeminister Bertel Haarders udmelding.
Som Christian Langballe bemærker, stammer folkekirkens formue, der udgør omkring fem milliarder kroner, fra folkekirkemedlemmernes indbetalinger til gravstedspleje. Tre milliarder kroner af dem investeres i dag i stats- og realkreditobligationer, der, grundet den lave rente, giver et meget lille afkast.
Alligevel bør man holde sig fra at investere i mere risikobetonede obligationer, siger Enhedslistens kirkeordfører, Pelle Dragsted.
”Når man investerer andres penge, skal man selvfølgelig være ekstra forsigtig. Jeg mener, at man bør lytte grundigt til Rigsrevisionen, for der er også et etisk aspekt i sagen. Åbner man for bredere investeringer, kan man havne i situationer, hvor folkekirken investerer i firmaer, der handler med våben eller producerer klyngebomber. Som jeg ser det, står det i hvert fald i modsætning til, hvad folkekirken står for,” siger Pelle Dragsted.
Forslaget fra Kirkeministeriet, som Rigsrevisionen skrottede, kom under Marianne Jelveds (R) tid som kirkeminister. Hun er i dag kirkeordfører for partiet og forklarer ministeriets velvilje i forhold til risikable obligationer dengang med et ønske fra det kirkelige bagland.
Dele af Stifternes Fælles Kapitalforvaltning, der sidder på formuen, og blandt andre Viborgs biskop, Henrik Stubkjær, ønskede større råderum for investeringer på grund af det minimale afkast af den nuværende portefølje.
Derfor lød der et håb om mere risikable, men mere indbringende investeringsmuligheder.
”Kirkeministeret tog et initiativ for at imødekomme det ønske, og det havde jeg ingen bemærkninger til på det tidspunkt,” siger Marianne Jelved.
Hun oplyser, at hun accepterer Rigsrevisionens betænkeligheder, men alligevel er hun ligesom sin efterfølger Bertel Haarder åben for at se på, om der kan investeres anderledes med kirkens milliarder.
”Man kan prøve at finde en løsning, hvor man begrænser risikoen, men stadig åbner for andre obligationer i begrænset omfang. Det kender vi fra realkreditinstitutterne, hvor man lægger en ramme for, hvor meget af formuen man må lægge i risikable obligationer,” siger Marianne Jelved.
I gårsdagens udgave af Kristeligt Dagblad argumenterede Jesper Jespersen, økonomiprofessor ved Roskilde Universitet, for, at det ville være uetisk at lade folkekirken investere i blandt andet erhvervsobligationer, som har været et af forslagene, da spekulation i obligationer som disse skabte grobunden for finanskrisen i 2008.
Den bekymring preller dog af på Mette Bock, kirkeordfører for Liberal Alliance.
”Så skal man gemme pengene under hovedpuden. Man kan sige, at uanset, hvad man investerer i, så er der etik i det. Det her handler ikke om, at man vil handle med finanshajer og børsspekulanter. Men det giver ingen mening at køre efter en lav risiko, for så sætter man pengene til. Derfor kan man lempe lidt, men man skal aldrig gamble med indtægter fra gravstedsvedligeholdelse. Det handler om at få lov til at sætte pengene der, hvor det giver lidt mere afkast,” siger Mette Bock.
Spørger man formand for kirkeudvalget Karen Klint, der er Socialdemokraternes kirkeordfører, burde det slet ikke være op til politikerne at beslutte, om Stifternes Fælles Kapitalforvaltning skal have tilladelse til at bevæge sig ud på det mere risikable investeringsmarked.
”Jeg ærgrer mig over, at vi ikke fik politisk flertal for en struktur af folkekirken. For jeg synes ikke, at det her er noget, Folketinget skal lovgive om. Det skal ikke alene være kirkeministeren, der eventuelt står for en ny bekendtgørelse. Havde man en struktur for kirken, var der et demokratisk organ valgt af medlemmerne selv, der kunne tage stilling til den slags spørgsmål,” siger Karen Klint.