Prøv avisen

Partier: Staten skal ikke finansiere forkyndelse

I dag diskuterer Folketingets partier igen om, hvorvidt præsters arbejde skal finansieres af alle skatteydere. Arkivfoto fra skærtorsdagsgudstjeneste i Søndersø Kirke på Nordfyn tidligere i år. Foto: Asbjørn Sand/Scanpix

Det er fint, at staten støtter den kristne kulturarv , men kun kirkeskatten bør dække præsters forkyndende arbejde, mener flere politiske partier. I dag behandles et forslag om at se på en ny finansieringsmodel for folkekirken

Hvis man ikke er medlem af folkekirken, skal man heller ikke betale for den forkyndelse, der finder sted rundtomkring i landets kirker.

Sådan lyder det fra flere af Folketingets partier, inden et beslutningsforslag om at reformere folkekirkens økonomi skal drøftes i dag.

Forslaget kommer fra Liberal Alliance, som ønsker, at regeringen inden udgangen af 2016 skal fremlægge beregninger, der kan danne grundlag for en ændring af folkekirkens finansiering, så alt forkyndende arbejde adskilles fra staten og overlades til folkekirkens egne indtægter.

I dag dækker staten blandt andet 40 procent af præsters lønninger og hele deres pension, hvilket ifølge Liberal Alliance i stedet skal dækkes af kirkeskatten. Til gengæld skal et bloktilskud fra staten gå til folkekirkens administrative opgaver og sikre bevarelse af fælles kulturarv og andre væsentlige historiske kirkelige objekter.

Ifølge kirkeordfører for Liberal Alliance Mette Bock skal beregningerne i første omgang skabe klarhed om folkekirkens økonomi, hvorefter partiet vil gå videre og arbejde for at ændre den nuværende finansieringsmodel.

”I den tid, vi lever i nu, vil det passe bedre, at folkekirken økonomisk set bæres af folket og ikke af staten. Folkekirken leverer noget til os alle, og derfor vil mange finde det fint, at staten finansierer en del af dens udgifter. Men det er svært at forklare, hvorfor alle skal finansiere forkyndelse – også selvom de måske er medlem af andre trossamfund,” siger hun.

Oprindeligt har staten dækket præstelønninger, fordi man for cirka 100 år siden konfiskerede meget land og jord fra præster og dermed tog deres indtægtsgrundlag.

Men ifølge kirkeordfører for Socialdemokratiet Karen Klint er det efterhånden tid til at vaske tavlen ren og se, om man kan styre økonomien på en mere moderne måde.

”Socialdemokratiet har i flere år talt for en ny og mere gennemsigtig finansiering af folkekirken. Det er både for at få bedre styr på regnestykket, men også for at vise hensyn til det mere mangfoldige troslandkort i dag. I Grundloven lyder det, at ingen er forpligtet til at yde personlige bidrag til nogen anden gudsdyrkelse end sin egen, men i dag oplever blandt andet ateister, at de bidrager til forkyndelse. Derfor synes vi, forholdet mellem stat og kirke er renere med et bloktilskud end et løntilskud,” siger hun.

Også De Radikale, SF og Enhedslistens kirkeordførere, Marianne Jelved (R), Trine Torp (SF) og Pelle Dragsted (Ø), bakker op om beslutningsforslaget og om videre at reformere folkekirkens økonomi, så alle skatteydere ikke betaler til præsters løn.

Samtidig ser Trine Top og Pelle Dragsted forslaget som et muligt skridt mod adskillelse af stat og kirke.

To partier ønsker dog ikke at stemme for beslutningsforslaget i morgen. Hverken DF’s kirkeordfører Christian Langballe eller Konservatives kirkeordfører Naser Khader ønsker at støtte op om et forslag, der ifølge dem tydeligt lægger op til en ændring af folkekirkens finansiering.

”Det er fint med klarhed, men der er lagt så mange hensigter ind i forslaget, at man ved at sige ja til beregningen nærmest siger ja til at ændre finansieringen,” siger Christian Langballe.

Naser Khader finder ikke grund til at ændre den nuværende model.

”Folkekirken har stor betydning for det danske samfund, og i Grundloven står der, at den har særstatus og støttes af staten. Derfor er den nuværende ordning fin. Desuden betaler vi mennesker til så meget, vi ikke nødvendigvis har gavn af personligt. Jeg har ikke et problem med, at noget af min skat går til præstelønninger, selvom jeg ikke er medlem af folkekirken,” siger han og tilføjer, at man samtidig kan risikere, at kirkeskatten ikke kan dække alle præsters løn.

Venstres kirkeordfører, Carl Holst, fortæller, at regeringen støtter beslutningsforslaget om at lave beregninger.

”Det er absolut relevant, men når Venstre støtter det, så er det for at få tallene og overblikket. Vi har ikke lagt os fast på, hvad vi vil med tallene,” siger han og tilføjer, at Venstre, sidst de sad i regering, også forsøgte at se nærmere på folkekirkens finansiering, men uden held.

”Når det gav problemer dengang, så er det fordi, det er kompliceret og svært at få det tilrettelagt på den rigtige måde.”

Det har ikke været muligt at få fat i kirkeordfører Ulla Sandbæk fra Alternativet.