Prøv avisen

Pas på den sakrale tyngde

"Det er vigtigt at holde den rette balance mellem den sakrale tyngde og den sproglige forståelighed, som den er i dag. Men når man fjerner bestemte kerneord som "ægteskab" og "ægtefolk", så er der ikke tale om, at man ligestiller heteroseksuelle og homoseksuelle i ægteskabet, så er der tale om, at vi har fået en light-udgave af det kendte ægteskabsritual," siger sprogekspert Johs. Nørregaard Frandsen. Foto: .

Det nye vielsesritual for personer af samme køn savner en række kerneord som ægteskab og ægtefolk. Det er vigtigt at holde sig formidlingen af ritualerne for øje, siger sprogekspert Johs. Nørgaard Frandsen

Det nye ritual for vielse af personer af samme køn savner en række centrale ord, som optræder i ritualet for vielse af mand og kvinde. Ellers er opbygningen den samme i det nye ritual, blot er sproget i selve tilspørgelsen af parret reduceret kraftigt.

Hver gang man piller i ordene, som man tidligere har gjort i fadervor og trosbekendelsen, så sker der noget i formidlingen af ritualerne, siger sprogekspert Johs. Nørgaard Frandsen.

LÆS OGSÅ: "Usædvanligt at der ikke er høringsproces"

Det er vigtigt at holde den rette balance mellem den sakrale tyngde og den sproglige forståelighed, som den er i dag. Men når man fjerner bestemte kerneord som ægteskab og ægtefolk, så er der ikke tale om, at man ligestiller heteroseksuelle og homoseksuelle i ægteskabet, så er der tale om, at vi har fået en light-udgave af det kendte ægteskabsritual, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Han kan egentlig godt lide det nye udtryk i ritualet.

I ordet ægtefælle er der både kød og fællesskab mellem to mennesker. Men når biskopperne vælger at se bort fra de andre også værditunge og meningsbærende ord, så er der tale om en vis fattig-gørelse af den højtidelige sprogbrug. Mennesket lever jo også af de store ord i kirkens ritualer, og dem skal man passe på med at geare for meget ned, ligesom det heller ikke gælder om at komme frem til særlige kønsneutrale termer, for det handler det efter min mening heller ikke om i ritualet, siger Johs. Nørgaard Frandsen.

Det nye vielsesritual for homoseksuelle par skal efter kirkeminister Manu Sareens (R) godkendelse sendes videre til autorisation hos Dronningen, men i en prøveperiode på to år.

Til den tid kunne man se på begge ritualer igen med henblik på, om sprogbrugen er tidssvarende, eller om der er nogle gamle ord og vendinger, der trænger til at blive skiftet ud. Ved samme lejlighed kunne biskopperne også ligestille ritualernes sprogbrug, hvis der er stemning for det til den tid, siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Biskop Kresten Drejer-gaard, Fyens Stift, ser en nyskabelse i det nye ritual.

Ritualet afspejler et skred i opfattelsen af ægteskabet fra tidligere at være en social kontrakt til at handle om kærlighed og ansvaret for hinanden. Det ser man blandt andet i de tekster, vi foreslår skal læses ved siden af de autoriserede elementer som tilspørgelse, forkyndelse, fadervor og velsignelse. De sproglige forskelle på de to ritualer er et spørgsmål om at tilrette nogle formuleringer, som efterhånden er blevet lidt antikverede. Samtidig giver vi parterne mulighed for selv at vælge de tekster, der skal indgå i vielsen, siger Kresten Drejergaard.