Prøv avisen
Voxpop

Passer det, at Danmark er et kristent land?

Øverst fra venstre til nederst højre: Svend Andersen, Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Fatih Alev, Mickey Gjerris, Niels Jørgen Cappelørn, Arno Victor Nielsen, Christian Langballe, Edith Thingstrup.

”Danmark er et kristent land”, fastslår den nye regering i sit grundlag. Det er første gang i nyere tid, at en regering så klart sætter navn på nationens religiøse identitet. Kristeligt Dagblad har spurgt danskere, om Venstre-regeringen har ret

Svend Andersen, dr.theol. og professor i etik, Aarhus Universitet

Nej.

Det er ikke kun vigtigt, hvad der står, men også i hvilken rækkefølge. Man kunne forvente, at Venstre som et liberalt parti først ville understrege religionsfriheden, og dernæst at Danmark er et kristent land.
 
Når der nu først står, at Danmark er et kristent land, er det nærliggende at mene, at Dansk Folkeparti har fået et fingeraftryk. Man kan sige både ja og nej til, at Danmark er et kristent land.

En regering skal være regering for alle borgere, og her i landet er der både kristne, muslimer, hinduister, buddhister og ateister.

Regeringsgrundlaget signalerer en lukkethed, og det er ikke kun over for muslimer, men også alle dem, der ikke tilhører en religion.

Det ligger godt i tråd med lukketheden i regeringens asylpolitik og i reduceringen af udviklingsbistanden og er i øvrigt meget ugrundtvigsk.

Omvendt kan man selvfølgelig sige, at kristendommen har spillet en enorm rolle i måden, vores samfund historisk er bygget op på.

Men regeringsgrundlaget hedder ikke 'Sammen for fortiden' men 'Sammen for fremtiden'.”

Anne Lise Marstrand-Jørgensen, forfatter

”Nej.

Jeg bryder mig bestemt ikke om, at man skriver, at Danmark er et kristent land, selvom jeg betragter mig som kristen.

Jeg går stærkt ind for adskillelse af stat og kirke. Det er ikke statens opgave i et demokratisk samfund bygget på lighedsidealer at favorisere en trosretning frem for en anden.

Regeringsgrundlaget er en stærk værdipolitisk udmelding, der antyder, at kristendommen har en værdi, som betragtes som særlig dansk og fremmende for demokratiet. Det er arrogant, misforstået og ekskluderende.

Der er intet i kristendommen i sig selv, der giver forrang med hensyn til moderne, demokratiske værdier. Det handler om værdier og menneskesyn, og det er snæversynet at tro, at kristendommen har patent på dem.

I et ordentligt demokrati er man stolt af at betone inklusion. Jeg synes, passagen desværre bidrager til en ukristen tone, som er meget langt fra essensen af det kristne budskab om at elske sin næste og møde andre med en vis åbenhed."

Fatih Alev, imam i Dansk Islamisk Center

Ja.

Jeg hører regeringsgrundlaget som en gentagelse af det, der allerede står i Grundloven.

Så i selve grundlaget for den nye regering kan jeg ikke se, at der skulle være noget ekstra information og dermed noget, der gør, at man ikke kan skrive, at Danmark er et kristent land, og at den evangelisk-lutherske kirke er folkekirken.

Hvis man skal prøve at finde frem til det motiv, regeringen kan have med denne passus i regeringsgrundlaget, kan man spørge, om det er et signal til religionskritiske kredse i samfundet om, at Danmark skal blive ved med at være et kristent land, eller om det er et signal til andre trossamfund uden for folkekirken?

Mig bekendt er der i andre trossamfund ikke ønsker om at ændre den status, folkekirken har, så for de andre trossamfund er der ikke nogen grund til at nævne folkekirken og Danmark som et kristent land i regeringsgrundlaget.”

Mickey Gjerris, cand.theol., bioetiker og medlem af Det Etiske Råd

Ja.

Men det er lidt uklart, hvad man mener med det, om man mener, at et flertal er medlemmer af folkekirken, eller det har været den fremherskende religion i tusind år.

Regeringen kan jo skrive, hvad den vil. Men nogle tror, og nogle gør ikke, men religionen er for mange ikke noget, der definerer nationen eller lovgivningen.

Det er vel et forsøg på at signalere, at vi under denne regering ikke skal have værdipluralisme, men markere at det er nogle bestemte værdier, som er i det her land, og de er knyttet til kristendommen.

Det mener jeg ikke nødvendigvis er det rigtige at mene, men det har man jo som regering lov til. Flere af os danskere vil mene, at vi skal skille det politiske og samfundsmæssige fra det religiøse.

For alle dem, der ikke betegner sig selv som kristne på den måde, regeringen gør, er medlem af andre trossamfund eller ikke er kristne, er det hårde ord, som kan virke ekskluderende på nogle.

Niels Jørgen Cappelørn, professor og dr.theol., Københavns Universitet

Nej.

Grundlæggende kan et land ikke være kristent. Kun et menneske kan være kristent. For det er kun et menneske, som kan tro.

Et land kan ikke tro på noget. Og med til at være kristen hører at tro. Så alene af den grund mener jeg ikke, man kan tale om Danmark som et kristent land.

I Grundloven står der: 'Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten'. For så vidt kan jeg derfor ikke se noget problem i, at en kommende regering taler om en evangelisk-luthersk kirke, men det viser selvfølgelig, at folkekirken er en statskirkelig institution.

Jeg mener dog, det er betænkeligt at ville fastholde folkekirkens særstatus. For det hører med til religionsfrihed, at der er religionslighed. Efter min mening skulle man give andre kirker og trossamfund nøjagtig de samme privilegier som folkekirken.”

Arno Victor Nielsen, filosof

Ja.

Regeringen mener, at kristendommen er at foretrække, og det er der jo belæg for at skrive i regeringsgrundlaget, for det står tydeligt i Grundloven.

Det er noget, Dansk Folkeparti har fået presset ind, fordi de er bange for en adskillelse mellem stat og kirke.

Man kan sige, det er overflødigt, for der kræves en grundlovsændring, før det kan ske. Men det sender selvfølgelig det signal til danskerne, at regeringen anser folkekirken for at have en særstatus i forhold til de andre religioner i samfundet.

Signalet til fremmede er, at de må have deres religionsfrihed, men ellers skal de ikke komme og stille yderligere krav om flere rettigheder. Det er samtidig tomme ord.

Men hvis det er prisen for regeringen, at Dansk Folkeparti får genoptrykt Grundloven i regeringsgrundlaget, så er det billigt sluppet, for Dansk Folkeparti får heller ikke deres grænsebomme.”

Christian Langballe, nuværende kirkeordfører for Dansk Folkeparti

Ja.

Sommetider er det nødvendigt at slå også det indlysende fast, som det sker i regeringsgrundlaget.

Kristendommen er vores åndelige fundament, og regeringsgrundlaget er en stadfæstelse af Grundlovens bestemmelser om, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes af staten.

Det er et stærkt signal om, at vi har religionsfrihed her i landet, men ikke religionslighed, hvilket vi helt kan skrive under på. At kristendommen har forrang her i landet, kunne jeg ikke have sagt bedre selv.

Det er helt i tråd med Dansk Folkepartis kirkepolitik, hvor vi går ind for at bevare den nuværende folkekirkeordning uden et kirkeråd, som det har været foreslået, og herunder tager vi paragraf 4 i Grundloven om, at staten understøtter folkekirken, meget alvorligt.”

Edith Thingstrup, sognepræst i Ledøje-Smørum Sogne

Ja.

Vi er et kristent land, uanset om man er medlem af folkekirken eller ej.

Vores kultur er bygget på de kristne værdier og dermed en tradition for frihed og ligebehandling, også når det gælder religioner. En del af de kristne værdier er også at have omsorg for de svage og den lille mand.

Vi har brug for at vide, hvem vi står overfor, uanset om man kommer fra andre lande for at besøge os eller bosætte sig.

I forbindelse med at vi har haft konfrontationen omkring konfirmationsforberedelsen og skolereformen, så glæder det mig, at det står så utvetydigt i regeringsgrundlaget, at det her i livet ikke kun handler om skat og økonomi.

Regeringen burde også sende det signal til kommunalbestyrelserne. Ved at understrege de kristne værdier stiller regeringen skarpt på, at vi alle skal respektere hinanden og hvad det dermed er for et samfund, vi ønsker.”