Patienter afviser lægers forklaring på sygdom

Skilsmisse, dødsfald og arbejdsstress er nogle af de årsager, patienter peger på, når de skal forklare, hvorfor de er blevet syge. Klinikchef på Rigshospitalet afviser, at livskriser har indflydelse på sygdommens forløb

Mange patienter accepterer ikke lægernes medicinske og genetiske forklaringer på sygdom, men ser i stedet sygdom som en konsekvens af livskriser. Foto: Colourbox.com.
Mange patienter accepterer ikke lægernes medicinske og genetiske forklaringer på sygdom, men ser i stedet sygdom som en konsekvens af livskriser. Foto: Colourbox.com.

Lægers medicinske og genetiske forklaringer ligger langt nede på listen, når patienter med sklerose, kræft og andre alvorlige sygdomme skal forklare, hvorfor de er blevet syge. I stedet for mener patienterne, at årsagen til deres sygdom findes i dem selv og den måde, de lever deres liv på, lige som vejen til bedring eller helbredelse findes ved at ændre sig selv og eget liv.

Det viser en ny undersøgelse fra Roskilde Universitet, hvor 200 norske og danske patienter har svaret på, hvorfor de selv mener, de er blevet syge, og hvad der har bidraget til bedring.

Tove Elisabeth Kruse, historiker og lektor ved Roskilde Universitet, står bag undersøgelsen. Hun forsker i sygdomsopfattelser gennem tiden og peger på, at det er en ny forståelse af synd, som ligger til grund for patienternes sygdomsopfattelse. Hun har analyseret svarene fra de 200 patienter og lavet uddybende interview med otte patienter og har fundet frem til, at "langvarige livsbelastninger" i familie-og arbejdslivet, "akutte livskriser" såsom skilsmisse og dødsfald og "egne psykologiske dispositioner" såsom lavt selvværd eller konfliktskyhed er de tre dominerende forståelser af årsag til sygdom.

"Patienterne vægter lægernes medicinske og genetiske forklaringer lavt. De ser derimod sig selv som en del af problemet og derfor også sig selv som en del af løsningen. Tidligere forklarede man sygdom med, at man havde syndet mod Gud. I dag oplever patienterne sygdommen som noget, de selv er skyld i, fordi de har syndet mod sig selv ved ikke at tage ordentlig vare på sig selv. Derfor mener patienterne også, at vejen til helbredelse ligger i at vende blikket mod sig selv og ændre på eget liv," siger Tove Elisabeth Kruse.

Hun mener ikke, at læger er gode nok til at tage højde for patienternes egne fortolkninger af sygdom.

"Hvis sundhedspersonalet indgik i en dialog med patienten, kunne man åbne for forskellige sygdomsfortolkninger og dermed også forskellige tilgange til behandling af sygdom. Sygdomsfortolkningen er vigtig, fordi den betyder noget for, hvad patienterne gør. Det er eksempelvis et problem for det etablerede behandlingssystem, når patienter kun delvist eller slet ikke gør, hvad lægen siger, fordi patienten selv mener, at der er andre årsager til sygdom og derfor også andre veje til helbredelse end dem, lægen opererer med."

Hans von der Maase, klinikchef ved kræftafdelingen på Rigshospitalet i København, påpeger, at læger altid skal lytte til patienter. Han har ikke set undersøgelsen, men er uenig i, at behandlingen skal rettes efter patientens sygdomsopfattelse.

"Det er trist, hvis patienter generelt har den opfattelse, at det er deres egen skyld, at de har fået kræft. Der er ingen tvivl om, at livsstilsbelastninger som rygning og kost kan være med til at udvikle kræft. Men intet viser, at livskriser har betydning for, at man udvikler kræft. Vi skal lytte til patienterne og også støtte dem i at gøre noget ved deres liv. Det kan være vigtigt at blive skilt fra sin mand eller få et nyt job. Det har bare ikke noget at gøre med deres kræftsygdom. Det er der ikke belæg for."

Præst ved Odense Universitetshospital Solveig Refsgaard møder også patienter, der mener, at livskriser har gjort dem syge.

"Jeg fortæller dem, at man ikke kan påføre sig selv alvorlige sygdomme. Sygdom er en byrde, der bliver lagt på os, som vi ikke selv kan kontrollere. Det er en belastning i sig selv at være syg og en yderligere belastning at give sig selv skylden."