Prøv avisen

Pave Frans anerkendte Luthers indsats

Pave Frans og Munib Younan, der er formand for Det Lutherske Verdensforbund, søgte at finde fælles fodslag som kristne, da de i Malmø Arena mødtes som repræsentanter for to kirkeretninger, der har bekriget hinanden i århundreder. – Foto: L’Osservatore Romano/AP/Polfoto

Det var et historisk øjeblik , da pave Frans mandag indledte sit besøg i Sverige. Ikke kun på grund af markeringen af 500-året for Reformationen. Men også på grund af pavens åbenhed over for Luthers teologi, ligesom spørgsmålet om fælles nadver blev nedskrevet som mål

Historisk er vel det ord, som flittigst er blevet brugt i forbindelse med pave Frans’ besøg i Lund og Malmø i Sverige mandag og tirsdag.

Og det katolske overhoved skuffede ikke de kirkefolk og iagttagere, som har beskrevet hans besøg i Sverige anledningen af 500-året for Reformationen som et banebrydende forsøg på at samle kristne trods teologiske uenigheder og historiske konflikter.

Han bad meget symbolsk sammen med blandt andre Martin Junge, generalsekretær i Det Lutherske Verdensforbund i Lunds Domkirke, og Munib Younan, formand for Det Lutherske Verdensforbund. Andre fremtrædende kirkefolk, også fra Danmark, var samlet til markeringen.

Og i Malmø Arena, hvor 10.000 var samlet for senere at se paven, jublede publikum spontant, da de på storskærmen for første gang så pave Frans gå ned ad kirkegangen i domkirken for at deltage i den fælles bøn for katolikker og protestanter.

Selvom det formentlig langtfra var alle, der forstod paven, som talte spansk, så løftede taget sig, hver gang han betrådte talerstolen. 

I sin tale fra Malmø Arena lagde paven stor vægt på den frugtbare dialog, der har været imellem katolikker og lutheranere i de senere år. Det blev tydeligt understreget af hans åbenhed over for fælles nadver: Et punkt, der har splittet de to kirker siden Reformationen i 1517. 

Hans imødekommelse af reformatoren Martin Luther var også tydelig i gudstjenesten i domkirken i Lund tidligere på dagen.

Her gjorde han flere gange rede for, hvordan han værdsatte Luthers teologi:

”Martin Luthers åndelige erfaringer udfordrer os til at huske på, at vi intet kan gøre uden Gud,” sagde pave Frans og fortsatte:

”Med begrebet ’troen alene’ minder han os om, at Gud altid tager initiativet, før nogen menneskelig reaktion, endda også når han i samme øjeblik søger at vække denne reaktion. Doktrinen om retfærdiggørelsen udtrykker således essensen i den menneskelige eksistens foran Gud,” sagde pave Frans. 

Dokumentation: Læs hele pave Frans' prædiken i Lund Domkirke her 

Det kan have vist sig at være et historisk pavebesøg, som Sverige i går dannede ramme for. Det vurderer postdoc Jakob Egeris Thorsen, der blandt andet forsker i katolicisme ved Aarhus Universitet. Ikke kun på grund af mødet mellem katolikker og lutheranere og den fælles markering af Reformationen, men også på grund af indholdet i den fælles erklæring, som den katolske kirke og Det Lutherske Verdensforbund præsenterede ved pavebesøget i går:

”Det er værd at bide mærke i, at muligheden for i fremtiden at fejre fælles nadver så eksplicit beskrives som et mål. Og at det beskrives som et mål, der ikke nødvendigvis er betinget af forandring i for eksempel det lutherske nadversyn eller embedsstruktur. Der lægges op til nye samtaler om emnet, hvilket kunne tyde på, at der måske kunne være en forandring på vej ad åre,” siger Jakob Egeris Thorsen.

Dokumentation: Læs fælleserklæringen her 

Han ser pavens ord i Lunds Domkirke som udtryk for en god gestus over for lutheranere.

”Han havde ikke nogle ’løsninger’, men kalder både lutheranere og katolikker til kirkelig og personlig omvendelse. Det er det samme og i bedste forstand fromme program, han implementerer internt i den katolske kirke. Dermed siger han, at forandringer i forholdet mellem kirker kan komme ved, at vi alle sammen orienterer os mod Kristus,” vurderer Jakob Egeris Thorsen.

Teologiprofessor (mso) Peter Lodberg fra Aarhus Universitet ser ikke noget banebrydende i selve det fælles dokument, der blev underskrevet af katolikker og lutheranere. Han hæfter sig blandt andet ved, at pave Frans fulgte sprogbrugen fra Johannes Paul II, som mødte kritik fra blandt andet folkekirkelige kredse for ikke at anerkende kirker uden for den katolske.

Det banebrydende er ifølge Peter Lodberg den fælleskirkelige fejring af Reformationen.

”Paven omtaler fortsat lutherske kirker som kirkelige fællesskaber og ikke som fuldgyldige kirker i deres egen ret. Den sande kirke er ifølge paven fortsat den katolske kirke. Men jeg læser pavens erklæring som udtryk for, hvor langt samtalen mellem den katolske kirke og de lutherske kirker er kommet,” siger Peter Lodberg.