Pave Frans kan i dag fejre 50-årsjubilæum som præst. Vatikanet har derfor udsendt to nye frimærker, og der er organiseret bøn for ham. Formentlig vil det katolske overhoved også opfatte det som en gave, at hans almissegiver, kardinal Konrad Krajewski, forleden landede i lufthavnen i Rom fra den græske ø Lesbos med 33 flygtninge, der nu vil blive integreret i Italien gennem et katolsk hjælpeprogram.
I en anden klassisk Bergoglio-gestus gav paven for nylig selv en gave til Roms hjemløse. Et stort palads med udsigt til Peterskirken, som mange internationale hotelkæder længe gerne har villet købe, er nu i stedet blevet et herberg for de allerfattigste. Der er soveværelser, en stor spisesal, stuer med freskoer og art deco og en tagterrasse.
Ingen anfægter, at pave Frans har gjort meget for de svageste i samfundet. Men der er mere delte meninger om, hvad han mere overordnet har gjort for den katolske kirke, siden han trådte til i marts 2013. Kritikken kommer især fra konservative i USA, men ikke alene.
Så sent som her i november skrev en nu pensioneret hollandsk præst, Cor Mennen, på en blog, at han mener, at pave Frans er kætter, arbejder for en marxistisk frihedsteologi og nævner som eksempel aftalen med Kina, som ifølge Mennen har ”forrådt loyale katolikker til det kommunistiske system”.
De hårdeste kritikere af paven beskylder ham for at fremprovokere et skisme i kirken. Paven sagde selv i september, at han beder til, at det ikke vil ske, men at han ikke er bange for det, og han skød tilbage mod dem, der kalder ham ”kommunist” og beskyldte dem for at have ladet ”politisk ideologi infiltrere doktrinen”.
Kommentatoren Thomas Reese gjorde tidligere på året regnestykket op for pave Frans og endte med at konkludere at ”fordelene klart opvejer manglerne” i løbet af de første seks år. På religionsmediets hjemmeside Religion News Service skriver han videre, at paven har haft succes med at give kirken et nyt og bedre image. Pavens kritikere mener, at det går for langsomt med for eksempel at give kvinder større indflydelse, og mange iagttagere giver udtryk for, at pave Frans var for længe om at gøre noget i forhold til skandalerne om seksuelt misbrug.
The New York Times skrev i oktober, at det er muligt, at pave Frans ikke længere har stor effekt globalt, når han taler om åbenhed over for migranter og muslimer, men til gengæld har han tydeligt sat dagsordenen i den katolske kirke, senest med ud-nævnelsen af 13 nye kardinaler. Pave Frans har nemlig nu i alt udnævnt over halvdelen af de kardinaler, der vil have stemmeret, når hans efterfølger skal vælges.
”Udnævnelserne er en milepæl for Frans, som nu har nået et vendepunkt for at kunne forme fremtidens kirke efter sit billede,” mener den amerikanske avis, som også peger på, at kardinal-kollegiet er gået fra at være primært europæisk til nu at afspejle hele verden. De nyeste kardinaler kommer for eksempel fra Marokko og Indonesien.
Kardinalerne kan meget vel komme til at betyde, at den linje, som pave Frans lægger for kirken, også vil fortsætte efter ham. Især de reformer, han har sat sig for at gennemføre i Vatikanet og kurien, tager nemlig længere tid end ventet. Det råd, der oprindeligt hed C9, fordi det bestod af ni kardinaler, men nu er reduceret til C6, er stadig ikke færdig med den apostolske forfatning, der skal være grundstammen i en reform af kurien.
”Det har taget mere tid, end han havde regnet med, at reformere bureaukratiet,” skriver Sebastian Gomes, kommentator på det canadiske katolske webmedie Salt&Light og fortsætter:
”Men seks og et halvt år er ikke meget, når vi taler om Vatikanet, og jeg tror ikke, at nogle vil være uenige i, at Frans allerede har reformeret mere end nogen anden pave siden Andet Vatikankoncil,” siger han med henvisning til det store forløb fra 1962 til 1965, der betød ændringer i den katolske kirke.
La Croix International skrev i juni, at alle kan se, at der er gang i en systematisk omstrukturering af kuriens hidtidige funktion væk fra en bureaukratisk central og på vej mod større indflydelse til lokale kirkeledere.
Pave Frans har desuden netop udpeget kardinal Luis Antonio Tagle, kaldet Asiens Frans, til den meget betydningsfulde post som leder af kongregationen for folkenes evangelisering. Som vatikanisten John Allen skrev i denne uge på det katolske medie Crux, så kan han dermed have peget på sin egen afløser.