Prøv avisen

Pave Frans står for praktisk kristendom med politisk kant

Pave Frans taler på et møde for verdens kardinaler og opmuntrer den katolske kirke til ikke at give efter for pessimisme men i stedet at finde nye veje til at udbrede troen Foto: - Denmark

Den katolske kirkes nye paves teologi vil prioritere fornyet mission, politisk teologi og praktisk handling, vurderer flere eksperter

Da den katolske helgen Frans af Assisi i 1200-tallet virkede blandt de fattige i Italien, skal han have sagt: Forkynd evangeliet, brug om nødvendigt ord.

I disse dage træder en ny Frans frem i kristendommens tjeneste, og ligesom sin navnefader forventes pave Frans I at betone ikke kun kristendommens budskab, men også dens konsekvenser.

Jeg tror, vi vil se ham forsøge at besinde Vesten på det centrale at Gud har elsket verden i Jesus og samtidig forsøge at opmuntre til, at troen også fører til praktiske handlinger, siger ph.d. ved Aarhus Universitet Jakob Egeris Thorsen og tilføjer, at det ikke blot gælder det fysiske velbefindende, men også det åndelige:

I forhold til mission er Bergoglio offensiv, ligesom kirken i Latinamerika er det. Det så vi tilbage i 2007, da den latinamerikanske kirke vedtog en ny kontinental mission, som skulle række ud til alle på kontinentet. Det skulle være starten på en ny offensiv, der skulle række kristendommen ud til alle. Og i og med at han tilhører den bispegeneralkonference, der vedtog dette, tror jeg, at det er en tilgang, han vil tage med i paveembedet.

Vatikanekspert George Weigel tilslutter sig på netmagasinet Slate:

Pave Frans budskab til verden vil være evangelium-centreret katolicisme.

At Bergoglio som ærkebiskop har arbejdet for bedre vilkår for de fattige, har rejst spørgsmålet om, hvorvidt den nye pave repræsenterer den såkaldte befrielsesteologi, der er den latinamerikanske katolske kirkes forsøg på at forene teologi og social aktivisme. Men nej, lyder meldingen.

Da befrielsesteologien i 1960erne og 1970erne greb Latinamerika, blev også mange inden for jesuiterordenen, som er pave Frans orden, engageret i bevægelsen. Og for nogle af dem medførte det også et engagement i de våbenførende bevægelser. Det tog Bergogio afstand fra. Han mente ikke, teologien skulle blandes ind i en revolutionær bevægelse, siger vatikankender Andreas Rude.

I stedet har paven været tilknyttet den konservative lægmandsorganisation Comunione e Liberazione.

Afstanden til befrielsesteologien betyder dog langtfra, at Bergoglio som ærkebiskop har været bange for at blande sig i politik. Blandt andet har han talt hårdt imod indførelsen af homoseksuelle ægteskaber i Argentina. Og man kunne godt forestille sig, at vi også fremover, omend i en mildere grad, vil se Frans ytre sig om politik, vurderer Andreas Rude:

Den forrige pave, Benedikt, var politisk set godt klar over, at han talte imod de verdslige strømninger, for eksempel når han ytrede sig om abort eller sekularisme. Men han berørte emnerne på et mere overordnet principielt plan. Med Bergoglios erfaring fra Argentina har han mere kant på dette område, og det kunne man godt forestille sig vil komme til udtryk, når han eksempelvis skal have samtaler med statsoverhoveder.

Bergoglios mod til at kritisere magthavere og hans kamp for fattige har gjort ham populær i Sydamerika. Men i den vestlige del af verden har mange kritiseret hans syn på seksualmoral.

I Vesten er han blevet betegnet som konservativ, fordi han for eksempel er imod abort. Men i Sydamerika er dette ikke konservativt, men mainstream. I virkeligheden er Bergoglio klassisk katolsk og står fuldt inde for den katolske morallære, der påbyder, at man ikke må afbryde liv. Det betyder, at aktiv dødshjælp ligesom dødsstraf og abort er forbudt, fortæller Jakob Egeris Thorsen.

Samtidig beskrives den nye pave dog også som en mand med stor pastoral indsigt.

Han har altid bevaret et tæt forhold til præster, som blev gift. Han har endda fortalt os, at han har viet nogle tidligere præster, fortæller Francesca Amborgeti, der har skrevet en bog om Bergoglio, til Reuters.

At pave Frans er tilknyttet jesuiterordenen og samtidig har valgt at kalde sig Frans efter stamfaderen til franciskanerordenen, har vakt undren.

For hvor jesuiterordenen repræsenterer den lærde og intellektuelle tilgang til kirken, er franciskanerordenen karakteriseret ved fattigdomsløfte og praktisk arbejde. Men de to ordener behøver dog ikke stå i kontrast til hinanden, understreger Andreas Rude.

Historisk kan de to ordener ses som modsætninger, men ikke i nogen polemisk situation. Det er snarere to ting, der supplerer hinanden, som en gaffel og en kniv gør det. At han som pave kombinerer de to ordener, ser jeg som typisk for hans teologi: Han forener det praktiske med det højlærde.